• Home
  • Blog
  • Hvordan kommer min hjemmeside på Google? Derfor skal du ikke tilmelde den til Google

april 20, 2020

Hvordan kommer min hjemmeside på Google? Derfor skal du ikke tilmelde den til Google

Hvordan kommer min hjemmeside på Google? 

Hvordan bliver man synlig på Google?

Hvordan finder Google min hjemmeside, så den bliver synlig på Google? Og skal jeg tilmelde min hjemmeside til Google? Få svarene her.

Allerførst: Hvad er Google?

Google Inc. er en amerikansk virksomhed. Virksomheden er selvfølgelig især kendt for søgemaskinen Google, som er den mest populære søgemaskine i verden.

Hvordan finder Google min hjemmeside?

Google fungerer sådan, at søgerobotterne hele tiden gennemtrawler nettet efter nyt indhold som fx din nye hjemmeside.

Når Google finder nyt indhold, bliver det optaget i Googles indeks. Det kan sammenlignes med et stort bibliotek.

Så snart nyt indhold er optaget i biblioteket, kan du finde det ved at søge på webadressen. Du kan fx finde denne hjemmeside ved at søge på tekstfokus.dk.

Men bemærk, at det kræver hjemmesideoptimering, hvis du også vil til tops på Google på dine søgeord.

Så hvis du vil have gratis kunder fra Google, kræver det, at du enten bruger lidt tid eller penge på opgaven. Du kan selvfølgelig også vælge at markedsføre dig på andre måder end seo, fx Google Adwords-annoncer.

Hvordan kommer min hjemmeside på Google hurtigt?

Når din hjemmeside først er i luften, vil du selvfølgelig have den vist straks, så folk kan finde dig!

Du behøver ikke vente på, at Googles små søgerobotter finder den. Du kan heldigvis fremskynde processen. 

Der er to måder at få din hjemmeside vist på Google – den officielle måde og den gode måde …

Du kan nemlig tilmelde hjemmesiden direkte til Google. Men det skal du ikke gøre, for så kommer du til at stå i kø!

Derfor er det meget snedigere at skaffe noget trafik og bygge nogle links til din hjemmeside. Det er let. 

Du kan fx oprette en profil på Iværksætterdebatten Amino, hvorfra du linker til din hjemmeside. Du kan give processen en ekstra spand kul ved at gå ind i debatten og dele et link til hjemmesiden, idet du stiller et spørgsmål som: “Hvad synes I om min nye hjemmeside?”

Amino har tusindvis af brugere og masser af trafik og nyt indhold hele tiden. Det betyder, at Googles søgerobotter kommer forbi hele tiden. Derfor varer det efter min erfaring ikke mere end et par timer, så er din nye hjemmeside indekseret, så du er synlig på Google.

Jeg håber, du fik svar på spørgsmålet: “Hvordan kommer min hjemmeside på Google.”

Du er velkommen til at kontakte mig og få et kvarters gratis rådgivning, hvis du har spørgsmål om markedsføring. Jeg er klar til at hjælpe dig.

Hvordan bliver min hjemmeside synlig i Googles søgeresultater?

Vil du gerne markedsføre dig med søgemaskineoptimering, så kunderne finder dig i søgeresultaterne?

Det er en god forretning at ligge højt i søgeresultaterne, hvis folk søger efter produkter eller ydelser som dine. 

Men for at blive synlig på Google skal du i gang med hjemmesideoptimering.

Det betyder, at din hjemmeside skal optimeres til søgeord – den skal være teknisk i orden – og der skal være indgående links til hjemmesiden. 

Kontakt mig og få et kvarters gratis rådgivning

Jeg kan hjælpe dig med gode søgemaskineoptimerede webtekster og hjælp til linkbuilding. 

Send mig en mail – eller ring 21 96 14 02, så fortæller jeg, hvordan netop din hjemmeside bliver mere synlig på Google, så du kan hjælpe flere og sælge mere.

 

Vigtig viden lige nu:

Få hjælp til tekst - med fokus på salg Ja, lige nu kigger jeg på

Styrk troværdigheden - spar på tillægsord Hvad er tillægsord? Tillægsord er de ord, som lægger

Hver evig eneste dag bliver min hjemmeside angrebet af hackerbotter. Sandsynligvis også din. Jeg er

Har du behov for et tilbud på din tekstopgave
- eller svar på et spørgsmål?
Kontakt mig her - jeg vender hurtigt tilbage!

 

>