Brochuretekst

Ved tasterne: Louise Lamberth, tekstforfatter, 13 års erfaring, cand.mag., specialist i Emotionelle Kundetyper.

Markedsfør virksomheden med brochuretekst af en erfaren tekstforfatter

Har du brug for brochuretekst? Så kan jeg hjælpe dig med medarbejderinterviews, produkttekster og kundetestimonials til brochuren.

Jeg har været tekstforfatter siden 2009, og jeg har haft ansvar for professionel tekstforfatning til både små flyers og store magasiner til brochurer for virksomheder, kommuner og foreninger.

Desuden er jeg certificeret specialist i Emotionelle Kundetyper. Det sikrer, at jeg kan finde den sprogtone, der egner sig til din virksomheds flyer eller magasin.

Samtidig har jeg et veletableret samarbejde med mediebureau, grafiker og fotograf. Derfor kan jeg hjælpe dig med en samlet pakkeløsning. Du skal ikke bekymre dig om andet end at aftale brochurens indhold og udtryk – og selvfølgelig godkende den, når den er klar.

Brochuren er billigere at få trykt, end de fleste måske forestiller sig – og hvis du ønsker det, kan den måske reklamefinansieres.

Derfor er en brochure en genvej til ekstra synlighed

En flot reklametryksag i postkassen er en genvej til ekstra synlighed i målgruppen i en tid, hvor vi ser tusindvis af onlinereklamer hver dag. Ved hjælp af brochuren kan du også markedsføre din virksomhed med tekst og fotos, som konkurrenterne ikke kan efterligne. 

Desuden er en brochure et fleksibelt markedsføringsmedium. En reklametryksag egner sig både til interviews, salgstekst, annoncer og produktinformation. Det gør kun reklametryksagen mere interessant, når forskellige tekstgenrer kombineres.

Vil du se mine artikler til brochure?

Du kan se en artikel, jeg skrev til et onlinemagasin om tatovering. Har du lyst til at se flere brochuretekster?
Jeg viser gerne mit arbejde frem. Book en rådgivning i kalenderen, og lad os få en snak. 

Spørgsmål om tekst til brochure?

Kontakt mig og få en snak. Jeg glæder mig til at skrive for dig.

En lille flyer - eller et stort magasin? Eksempler på tekster


Brochuren er et alsidigt markedsføringsmedium, der egner sig til mange formål.
Her er et par eksempler fra brochurer, jeg har skrevet artikler til.


Tekst til en lille flyer:

  • Et forord af virksomhedens ejer
  • En profiltekst om virksomheden
  • Testimonials fra kunder eller klienter.

Tekst til et magasin:

  • Et forord af virksomhedens ejer
  • Salgstekster og informationstekster om produkter eller ydelser
  • Kundetestimonials
  • Interviews med ansatte og samarbejdspartnere, som fortæller, hvordan de hjælper kunder eller klienter.
IPOOLMAG

Tekstforfatning af interviewartikler til iPool

iPool installerer swimmingpools og sælger udstyr til skønne badeoplevelser i haven. 

Jeg interviewede ejer, kunder og samarbejdspartnere og skrev en stribe interviewartikler, som blev suppleret med iPools egne artikler. Det var en fin opgave. 

Forsiden er designet af grafiker Julia Lund, iPool.


Skal brochuren reklamefinansieres? Sådan foregår det

Reklamefinansiering er en god mulighed for virksomheder, der vil markedsføre sig på et begrænset budget.

Sådan foregår det: 

  • Du skriver en liste med samarbejdspartnere, der måske vil have en annonce i din virksomheds brochure. 
  • Samarbejdspartnerne bliver kontaktet. 
  • Nu er der overblik over, hvor mange sider der er budget til. 
  • Vi aftaler, hvilke artikler brochuren skal indeholde.
  • Jeg træffer aftale om telefoninterview med dem, der skal interviewes.
  • Alle interviewede modtager artiklerne til gennemsyn. 
  • Du - eller den, der er tovholder for projektet - får alle tekster til gennemsyn. 
  • Fotografering, layout, opsætning og tryk aftales - jeg formidler gerne kontakten. 


Borgerinformation fra kommuner og foreninger


Brochurer egner sig ikke kun til markedsføring - men også til borgerinformation.

For Ishøj Kommune skrev jeg tekster til et magasin om kommunens seniorråd. 
Magasinet indeholder en række interviews med lokalpolitikere, borgmester, ansatte og frivillige, der fortæller, hvordan de hjælper kommunens seniorer.

For en forening med fokus på ensomhed skrev jeg medarbejderinterviews og informative tekster til et magasin.

Artiklerne hjælper foreningen med at samle ansatte, frivillige og brugere om den gode sag. 

Magasinet finansieres af reklamer fra samarbejdspartnere. 


Korrektur af brochure for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen


Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune får jævnligt trykt brochurer, som skal oplyse borgerne om sund livsstil, og hvilke sundhedstilbud kommunen har.

Jeg læser korrektur på brochurerne enten i Word - eller i en PDF, hvor mine kommentarer står i kommentarbobler.

Korrektur af brochure for Foreningen for Bedre Genoplivning

Foreningen arbejder for bedre og sikrere genoplivning. Jeg havde fornøjelsen af at stå for redigering og korrektur af brochuren.

Leder Thomas Laursen skrev:

"Hej Louise
Mange tak for et rigtig godt stykke arbejde – må sige, det var en fornøjelse med sådan en luksus. Det vil vi formentlig benytte os af i fremtiden."

Samarbejde om brochuretekster for mediebureau

I samarbejde med flere har jeg skrevet brochurer for en bred målgruppe af virksomheder, organisationer og kommuner. 

Jeg interviewer ansatte, chefer, kunder og samarbejdspartnere og skriver artikler til brochurerne. 

3 grunde til, at en brochure er en god idé lige nu


En brochure er iøjnefaldende markedsføring

I mange år har de fleste virksomheder fokuseret på onlinemarkedsføring.
Men det er trods alt noget andet at få en flot og velskrevet brochure med posten. 
Brochuren ligger på bordet, så din potentielle kunde kan blade i den, når der er tid og lyst. 
Det skiller virksomheden ud fra alle konkurrenterne, hvis de kun fokuserer på onlinemarkedsføring.


Brochuren er målrettet markedsføring

Der skal selvfølgelig betales porto, hver gang du sender en brochure til en potentiel kunde.
Men du kan jo lade interesserede mennesker bestille den via hjemmesiden, så der kun skal bruges porto på særligt interesserede modtagere.


Det er billigere end før at få trykt en brochure

Engang var en brochure mest noget for større virksomheder.

Men i dag er det billigt at få trykt en brochure - og oplaget behøver ikke være stort.


>