Kommatest ✔️ Prøv gratis kommatest online, hvis du tør

Gratis kommatest

gratis kommatest

Kan du sætte komma? Tjek det med en gratis kommatest

Har du lyst til at finde ud af, om du er god til at sætte komma? Test din viden om kommaregler.

Kommaregler:

Der skal sættes komma mellem de opremsede led, men ikke foran og.


Eksempel: 

"Jeg køber æbler, bananer, pærer og andre frugter." 


Komma ved tilføjelser


Eksempler: 

Det gælder ikke om at lære at skrive, men om at lære at se.  

Antoine de Saint-Exupéry


Komma mellem helsætninger 

Eksempler: 


Jeg har haft tusinder af bekymringer, de færreste er blevet til noget.
Mark Twain


Elsk alle, stol på nogle få, gør ondt mod ingen.
William Shakespeare


Valgfrit startkomma foran ledsætninger


Der findes to kommateringssystemer på dansk, nemlig kommatering med og uden startkomma. Startkommaet er med andre ord valgfrit.


Et startkomma er et komma foran en ledsætning. DSN anbefaler, at du ikke sætter startkomma. I den gratis kommatest står der ud for hvert spørgsmål, om der skal være startkomma eller ej.


Eksempler på sætninger med valgfri startkommaer:

Udskyd aldrig til i morgen, hvad der kan gøres lige så godt i overmorgen.

Mark Twain


Det er min erfaring (,) at mennesker uden laster heller ikke har nogen dyder. 
Abraham Lincoln



Komma efter sidste ledsætning


Hvis der er flere ledsætninger efter hinanden, skal du altid sætte komma efter sidste ledsætning. Uanset om der skal sættes startkomma eller ej.


Eksempel: I dette citat er der en hovedsætning - en ledsætning - endnu en ledsætning - og derefter en hovedsætning. Der er altså valgfri startkommaer foran de to ledsætninger, men obligatorisk komma efter sidste ledsætning:


"Der er et øjebliks ren panik (,) da jeg indser (,) at Pauls lejlighed har udsigt over parken, og den er tydeligvis mere værd end min."

Patrick Bateman, hovedperson i Breat Easton Ellis' American Psycho



Komma mellem sideordnede ledsætninger

Der skal sættes komma mellem sideordnede ledsætninger, også når du ikke sætter startkomma. 


Eksempler:

"Jeg ved ikke (,) om du sætter startkomma, eller om du følger anbefalingen fra Dansk Sprognævn."


"Hun er sød (,) hvis det passer hende, og hvis det ikke passer hende, er hun ret grov."


Har du brug for hjælp til korrekturlæsning?

Skriv til tekstfokus@tekstfokus.dk - eller ring til Louise: 21 96 14 02.

>