Skal du lave din egen hjemmeside? Måske har du overvejet både Wix og WordPress – uden at kunne vælge?
Bare rolig, du er meget klogere, når du har læst denne artikel.
Her får du nemlig svarene på spørgsmålene:
Hvad får du med Wix? Hvad får du med WordPress?
1. Hvad er forskellen på Wix og WordPress?
Wix er en færdig løsning. Du trækker og slipper elementer på plads, og så har du en side.
Du betaler en månedlig pris, og Wix står for det tekniske.
WordPress er lidt mere “du styrer selv”. Du vælger selv udbyder, domæne, design og funktioner. Det kræver lidt mere i starten. Men så ejer du det hele og kan tilpasse det, som du vil.
Spørg dig selv: Vil du hurtigt i gang – eller vil du kunne tilpasse og udvikle frit i fremtiden?
2. Hvad er nemmest?
Vil du gerne kunne sætte en side op i løbet af en time – uden at kende til teknik? Så er Wix oplagt.
Men vil du have fuld kontrol over funktionerne – og frihed til at flytte platform?
Så kan WordPress webdesign spare dig tid og penge i længden.
Spørg dig selv: Hvad skal min hjemmeside kunne om et halvt år? Om to år?
3. Hvad kan Wix – og hvornår bliver det en begrænsning?
Wix er oplagt til dig, der bare vil online – hurtigt og nemt.
Men Wix har færre muligheder, og mange funktioner koster ekstra.
Fordele ved Wix:
- Alt er samlet ét sted
- Pæne skabeloner klar til brug
Ulemper ved Wix:
- Du ejer ikke systemet og kan ikke tage sitet med dig, hvis du bliver træt af Wix
- Begrænset fleksibilitet
- Kan blive dyrt, hvis du vil mere end det helt basale
WordPress kræver lidt mere i starten – men du ejer alt og kan selv justere og udvikle siden, som du vil.
4. Hvem ejer egentlig din hjemmeside?
Vil du gerne have fuld kontrol?
Det får du ikke med Wix.
For med Wix lejer du dig nemlig ind på platformen. Derfor kan du ikke bare tage hele din side med, hvis du vil skifte platform.
Med WordPress ejer du alt. Du vælger selv, om du vil skifte webhotel.
5. Hvad med synlighed – kan folk finde dig på Google?
Vil du gerne dukke op, når nogen søger efter det, du tilbyder?
Så vil jeg anbefale WordPress. Wix har lavet en del tekniske forbedringer. Men med WP har du fuld kontrol over sidetitler, beskrivelser og opsætning.
Du har også større kontrol over fx hastighed, fordi du selv kan optimere teknikken med plugins. Hastighed er meget vigtig for seo.
6. Hvad koster det – og hvad får du egentlig for pengene?
Wix har en fast månedlig pris. Men vær opmærksom på, at du ofte skal betale ekstra for funktioner, du måske tror følger med.
WordPress er gratis at bruge. Du betaler kun for domæne, webhotel og premium plugins. Men mange plugins findes i gratis basisversioner.
Vil du selv kunne styre økonomien og vælge til og fra? Så er WordPress nok bedst for dig.
7. Hvad siger webdesignerne?
Spørg en webdesigner, om hun vælger Wix eller WordPress?
Svaret er sandsynligvis: WordPress. Fordi det kan tilpasses i det uendelige.
8. Tjekliste: Er WordPress det rette valg for dig?
- Vil du gerne eje din hjemmeside, så du kan skifte webhotel, når du vil?
- Er det vigtigt for dig, at du kan udvikle hjemmesiden på mange måder?
- Skal du arbejde med søgemaskineoptimering?
Hvis du har svaret ja til bare et spørgsmål, er WordPress højst sandsynligt den bedste løsning for dig.
Så kan jeg designe en simpel og velfungerende WordPress hjemmeside til dig til fornuftig pris.
Det sikrer, at du kommer rigtigt fra start – og godt videre, hvis du får brug for at udvikle sitet.