3 møgirriterende sprogfejl … og hvordan du undgår dem
Nogen eller nogle?
Puha, den trækker tænder ud mange steder.
Faktisk er det ikke så svært: Nogle betyder nemlig flere.
Altså: Hvis du kan indsætte et “overhovedet” i sætningen, skal du skrive nogen – ellers nogle.
“Har vi nogen kager?” betyder “Har vi overhovedet nogen kager?” – mens “Har vi nogle kager?” betyder “Har vi kager – altså flere end én!”
Synes eller syntes?
Endnu en sejtrækker, der driller rigtig mange. Det skulle ellers ikke være så svært. Synes er nutid. Synes er datid. Så hvis der er andre udsagnsord i datid i sætningen, skal du næsten altid bruge syntes:
“Jeg synes, du er flink.” “Jeg syntes, du var flink – det synes jeg ikke mere!”
Hans/hendes eller sin
Her går det altså helt galt for mange.
“Han tog … sin … Nej, han tog hans … Hjælp, han tog altså bare en eller anden frakke på!”
Faktisk burde det vel ikke være så svært.
Hvis frakken er hans egen, så skal der stå sin!
Prøv derfor at sætte ordet “egen” ind i sætningen: “Han tog sin egen frakke på.”
Vist eller vidst?
Vidst og vist lyder ens – men betyder helt forskellige ting!
Hvis der er et d i ordet, betyder det, at det er en førnutidsform af “at vide”:
Jeg ved – jeg vidste – jeg har vidst.
Vist uden d er et adjektiv, der bruges som udtryk for usikkerhed: “Han er vist sytten år.”
Nu har du vidst nok styr på det? Nej!
For det hedder nemlig ikke vidst nok. Det hedder vistnok. Husk det, når du retter fejl og sprogbrølere i din tekst.
Prøv sprogtesten – held og lykke.