sprogfejl vist eller vidst

Vist eller vidst? Hvor mange af de 12 sprogfejl gør du?

Vist eller vidst? Nødt til eller (sprog)nød? Dansk grammatik giver grå hår!

Her er 12 typiske sprogfejl, der sender nationens dansklærere på tidlig pension.

Det er ikke for kujoner og klatmikler. Men læs videre, hvis du tør, så giver jeg dig svarene på de drilske dilemmaer.

Vidst eller vist?

“Har vidst” er førnutid af verbet “at vide”. Derfor skal der være d i ordet i sætninger som: “Har du hele tiden vidst det?”

Hvis ordet derimod betyder “med stor sandsynlighed”, skal der ikke være d:
“Det er vist ikke helt nok” – “Det har du vist ikke tænkt igennem.”

Nogen eller nogle?

Puha, den trækker tænder ud mange steder.

Men faktisk er det ikke så svært: Nogle betyder nemlig flere.

Altså: Hvis du kan indsætte et “overhovedet” i sætningen, skal du skrive nogen – ellers skal du skrive nogle.

“Har vi nogen kager?” betyder “Har vi overhovedet nogen kager? Bare en, det ville være herligt?” – mens “Har vi nogle kager?” betyder “Har vi kager – altså flere end én!”

Synes eller syntes?

Endnu en sejtrækker, der driller rigtig mange. Det skulle ellers ikke være så svært. Synes er nutid. Syntes er datid.

Så hvis det hele foregår i datid, skal du bruge syntes.

Det hedder: “Jeg synes, du er flink” – for du synes det jo stadig, ikke? Lad os håbe det!

I eller i? Hvornår skal I være med stort?

I’et er kun stort, når du omtaler flere personer. Når du skal i skoven eller i skole, skal i’et være lille!

-s eller -s’ i ejefald?

Hedder det Lars kone eller Lars’ kone? Sidstnævnte! Når ordet slutter på et -s, skal du bare sætte apostrof på.
Det samme gælder, når det ender med en s-lyd. For eksempel hedder det “Alex’ hund.”

Nød til eller nødt til?

Rigtig mange skriver: “Jeg er nød til det.” Men det hedder jo altså: “Jeg er nødt til det.”

Det er måske ikke så sært, det går galt. Mange af os sluger -t, så man ikke kan høre det.

Men det bliver det jo ikke bedre af. På med det -t!

Hans/hendes eller sin?

Her går det altså helt galt for mange.

“Han tog … sin … Nej, han tog hans … Hjælp, han tog altså bare en eller anden frakke på!”

Faktisk burde det vel ikke være så svært. Hvis frakken er hans egen, så skal der stå sin!

Prøv derfor at sætte ordet “egen” ind i sætningen: “Han tog sin egen frakke på.” Det lyder fint nok.

“Han tog hans egen frakke på” – nej, vel?

Godt. Så ved du, at det hedder “Han tog sin frakke på” – ikke “Han tog hans frakke på!”

Altså medmindre han tog sidemandens, så han måtte gå frakkeløs.

At sammensætte eller ikke at sammensætte?

Her går det igen gruelig galt. Vi deler alt for mange sammensatte ord!

Det er uheldigt, for ordene ændrer tit betydning, når de bliver delt.

Klassikeren er skiltet uden for bagerens vindue: Mormor boller. Næ tak. Too much information, siger jeg bare.

Skurken er måske Words stavekontrol, der deler næsten alle ord til pindebrænde.

Derfor: Pas på stavekontrollen. Den er ikke så klog, som den selv tror!

Du kan bruge Retskrivningsordbogen online, når du er i tvivl, om ordet er sammensat eller ej.

I dag eller idag? Igår eller i går? Imorgen eller i morgen? Hjælp …

Den skal bare huskes. Det hedder i går, i dag, i morgen i to ord. Sådan er det bare, og så er den ikke længere. Se Retskrivningsordbogen online.

Lægge eller ligge?

Uha. Her skal der spidses ører, for det kan være svært at opfange forskellen.

Men faktisk er det ikke så svært at kende forskel på de to drilleord:

Ligge er stilstand: “Bonden har en liggehøne.”

Lægge er bevægelse: “Hønen lægger æg.” Du kan næsten høre et plop, når det falder ned i reden, ikke?

Nutids-r: skærer eller skære?

Det fejlanbragte nutids’r har ansvaret for rigtig mange panderynker hos dansklærere.

Hedder det “Jeg klare” eller “Jeg klarer” – og  hvad med “Jeg skærer” eller “Jeg skære”?

Tja. Faktisk er det simpelt. Et udsagnsord i nutid skal have -r til sidst: “Jeg skærer.” Et udsagnsord i navneform skal ikke have -r til sidst: “At skære.”

Men bare rolig. Du behøver ikke terpe grammatik for at parkere dit nutids’r korrekt. Hver gang!

Du kan nemlig lave en test: Prøv med prøver.

Det er let. Du skifter bare det drilske udsagnsord i nutid med ordet prøver, hvor du let kan høre r’et i nutid.

“Jeg skære” og “Jeg skærer” lyder ens. Men med testordet bliver det til “Jeg prøve” og “Jeg prøver”.

Det lyder ikke ligefrem ens. Så nu kan du nemt se, at der skal være -r til sidst i “Jeg skærer” – ikke?

Og eller at?

Det burde også være nemt nok. Men det er det åbenbart ikke!

Men hvis det driller, kan du få hjælp fra det engelske sprog, hvorfra der ellers kommer en hel del unoder!

Du kan nemlig prøve at skifte at/og ud med and/to.

Så er det let at se, om du skal bruge og eller at i din sætning.

Sådan gør du:

Når du kommer i tvivl, om det hedder “Det er rart at vide” eller “Det er rart og vide”, så oversætter du bare til engelsk.

Sætningen “Det er rart at vide” bliver til “It is nice to know”.

Sætningen “Det er rart og vide” bliver til det rene ævl: “It is nice and know.”

Uf, duer ikke, sagde prinsessen.

Kort sagt: Når det hedder “It is nice to know”, hedder det også “Det er rart at vide.”

Så ved du det!

Har du brug for mere hjælp?

Kontakt Louise – cand.mag., certificeret tekstforfatter.


Tags

Sprogregler


Andre ting, du gerne vil vide noget om ...

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Bliv klog på tekst, der skaber synlighed og salg