• Home
  • |
  • Virtuel assistent: Få hjælp til WordPress, Simplero, EasyMe og Mailerlite

Virtuel assistent: Få hjælp til WordPress, Simplero, EasyMe og Mailerlite

Få en virtuel assistent - og brug din tid på kunderne

En virtuel assistent kan hjælpe dig med din markedsføring. Når du vælger mig, får du samtidig en erfaren tekstforfatter og rådgiver. 

Det hjælper ikke meget med gode nyhedsbreve, blogindlæg og salgstekster, hvis teknikken driller!

Jeg kan hjælpe dig med en række opgaver, der sluger din tid og sætter dig grå hår i hovedet.

Når du vælger mig som din virtuelle assistent, får du en samarbejdspartner, der også kan rådgive dig om branding og markedsføring - og skrive dine markedsføringstekster. 

Jeg er uddannet i Emotionelle Kundetyper og har mange års erfaring som professionel tekstforfatter. 

Få løst de praktiske opgaver:

- Opsætning af webtekster i WordPress-skabelon

- Titles og metadescriptions på din hjemmeside

- Opsætning af onlineprodukter i EasyMe og Simplero

- Opsætning og udsendelse af nyhedsbreve og automatiserede e-mailserier i Mailerlite, EasyMe og Simplero

- Opsætning og vedligehold af plugins i WordPress

- Opsætning af Stripe - så du kan sælge fx klippekort direkte fra din hjemmeside 

- Opsætning af Effihub - en platform til tidsstyring, som hjælper dig og dine kunder med at få overblik over tidsforbruget på klippekort.

Hvordan foregår samarbejdet med en virtuel assistent?
Jeg sørger for, at det er nemt og praktisk for dig! Sådan foregår det:
Book en tid i kalenderen
Første samtale koster kun din tid - og du får mine bedste råd til din markedsføring. Du booker bare en tid i min kalender, så mødes vi online eller telefonisk.
Beslut, om jeg skal hjælpe dig
Efter vores første møde kan du i ro og mag beslutte, om jeg skal hjælpe dig. 
Hvis du synes, vi er et godt match, bestiller du et klippekort i min shop. Jeg har klippekort fra 3-20 timer, så du kan lægge fra land i dit eget tempo. Du får tilsendt en bekræftelse på din bestilling - og så er vi i gang!
Opgaveløsning og evaluering
Undervejs aftaler vi på mail eller telefon, hvilke opgaver jeg skal løse for dig. 
Du kan fx overlade al tekstforfatning og opsætning af tekst til mig. Men du kan også lave det meste selv - og lade mig klare de opgaver, hvor din tid, lyst eller erfaring ikke rækker. 
Du har selvfølgelig altid fuld adgang til alle resultater og data. 
Jeg rådgiver dig gerne undervejs, så din markedsføring holder sig på rette kurs. 

Få hjælp nu - book første samtale for 0 kr.
Find en tid i min kalender, der passer dig. Jeg ringer dig op, og vi taler om dine behov og ønsker til en virtuel assistent. Du får mine bedste råd om, hvordan du når dit mål. Samtalen koster 0 kr. og forpligter selvfølgelig ikke til fortsat samarbejde.

6 (rigtig!) gode grunde til at få en virtuel assistent

1. Kunderne er ligeglade med teknikken (når den virker!)
Hvornår er det egentlig, du hjælper din målgruppe mest? Det gør du selvfølgelig, når du løser opgaver for kunder eller klienter.
Men du hjælper dem også, når du skriver blogindlæg og nyhedsbreve eller laver videoer og webinarer, der viser din ekspertise. 

Men strengt taget hjælper du ikke din målgruppe, når du sidder og kæmper med teknikken!
Hvert eneste minut, du bruger på teknisk bøvl, stjæler du fra din kerneopgave med at hjælpe kunderne.
For teknikken interesserer ikke din målgruppe. Medmindre selvfølgelig den ikke virker!
Derfor kan det hurtigt blive en god investering at få en virtuel assistent til at tage sig af det praktiske.

 

2. Du kommer hurtigere fra start
Selvfølgelig kan du sagtens lære at bruge programmerne. Men det tager tid!
Jeg har gjort forarbejdet for dig og fået øvelsen. Det betyder, at jeg sandsynligvis kan løse de tekniske opgaver hurtigere, end du selv kan. Når du kommer kvikt fra start, kan du fokusere på at tiltrække og hjælpe kunder.


3. Du får hjælp til at lære det selv, hvis du vil

Jeg underviser dig gerne i systemerne. Vi mødes online, og jeg viser dig på skærmen, hvordan du selv poster et blogindlæg; opsætter en e-mail-serie; eller hvad du ellers har brug for.
Vi kan også aftale, at jeg laver en kort video til dig, hvor jeg viser dig, præcis hvordan du gør. 


4. Jeg hjælper med at finde de rigtige programmer
Du har rigtig mange platforme og programmer at vælge imellem, når du vil sælge kurser og klippekort, sende nyhedsbreve eller holde webinarer og onlinemøder.
Det er vigtigt at vælge rigtigt. Det gør livet nemmere - og det kan spare dig mange penge!
Som virtuel assistent og onlinenørd bruger jeg rigtig mange timer på nettet. Jeg prøver nye programmer af hele tiden - og jeg har et godt overblik over mulighederne.
Derfor kan jeg hjælpe dig med at finde de rigtige programmer til netop dit formål.
Det gør alting nemmere - og så skal du ikke betale for unødigt dyre løsninger. 
Vi tager udgangspunkt i, hvilke kunder du gerne vil tiltrække, hvordan budgettet ser ud - og hvilke tekniske muligheder du har brug for.
Derefter bestemmer du selv, om du selv vil få systemerne op at køre - eller om jeg skal hjælpe dig som din nye virtuelle assistent.


5. Du kan også få hjælp til branding og tekst
Jeg er uddannet specialist i Emotionelle Kundetyper. Det er en forskningsbaseret metode til kundetypesegmentering, der sikrer, at jeg kan hjælpe dig med at tiltrække de rigtige kunder eller klienter. 
Desuden er jeg cand.mag. og har mange års erfaring som tekstforfatter. Så hvis du ikke vil skrive selv, kan du overlade både tekstforfatning og teknik til mig.


6. Du sparer penge i forhold til at fastansætte
Som virtuel assistent arbejder jeg på freelance-basis. Det er simpelt: Du køber et klippekort - og jeg løser dine opgaver som aftalt. Du får samtidig adgang til onlineportalen Effihub, hvor du altid kan se, præcis hvor meget tid du har til gode hos mig.
Du betaler kun for den tid, du har brug for. Ingen udgifter til pension, ferie, sygedagpenge og alt det andet, der følger med fastansættelse.

5 programmer, du bliver glad for

ManicTime 
Programmet måler automatisk al den tid, du bruger på din computer.  
Du behøver faktisk ikke engang trykke på en time tracker, alt kører af sig selv. 
Du kan se, hvor lang tid du bruger på hvert enkelt dokument og program. Det sikrer helt præcis afregning.
Programmet er gratis i basisversionen. 

Effihub 
Programmet har en time tracker, som du skal trykke på, når du arbejder på en opgave. 
Den store fordel er også programmets kundeportal, hvor dine kunder kan logge ind og se, hvor meget tid du har brugt på deres opgave. 
Du kan også sende reminders om at købe nye klippekort fra Effihub. 

EasyMe
EasyMe er et godt valg for behandlere. 
Med programmet kan du bygge din egen hjemmeside, hvis du vil.
Fra din platform kan du også lade klienter booke tid, og du kan føre journaler, sende nyhedsbreve og sælge onlinekurser. 
Du kan selvfølgelig også bruge EasyMes mange funktioner, selvom du har en hjemmeside i forvejen - og det vil jeg anbefale. 
Det særligt gode ved EasyMe er, at programmøren har gjort et ekstra stort arbejde for datasikkerheden. 
Det er en stor fordel, ikke mindst hvis du ligger inde med personfølsomme oplysninger. 

Simply Schedule
Du kan bruge Simply Schedule, når du vil lade kunder booke tid i din kalender. 
Simply Schedule er et plugin til WordPress. 
Kalenderen kan tilpasses, som du ønsker det. 
Du kan blokere de dage, hvor folk ikke skal booke tid. Du kan også bestemme, hvor lang tid den enkelte booking tager. 
Jeg bruger selv Simply Schedule her på hjemmesiden.
Det er gratis i basisversionen, men jeg har valgt proversionen. 
Det betyder, at når folk booker tid i min kalender, får de en reminder en time før aftalen - og det samme gør jeg selv. 

SendOwl
SendOwl er en platform, som du kan bruge til at sælge klippekort, onlinekurser, bøger osv. 

Som din virtuelle assistent hjælper jeg dig selvfølgelig gerne med at sætte platformene op, så du kan få gang i salget.
 

Få video: 

Undgå 5 fatale fejl i salgstekst

Du får også nyhedsbrev om tekst. Der indsamles data jævnfør privatlivspolitik.

Faq

Hvad er en virtuel assistent?

En virtuel assistent kan hjælpe dig med de praktiske opgaver, der er forbundet med at sælge på nettet. 
Det kan fx være opdatering af hjemmesiden; opsætning af nyhedsbreve og opslag på sociale medier - eller måske opsætning af onlinekurser. 

Hvad koster en virtuel assistent?

Priserne kan variere stærkt. En virtuel assistent arbejder som oftest freelance, så du skal hverken betale pension, feriepenge eller sygepenge. 

Hvordan vælger du en virtuel assistent?

Sørg altid for at få en snak først for at finde ud af, hvordan samarbejdet vil fungere. 
Spørg til de opgaver, du skal have løst, så du er sikker på, at den virtuelle assistent løser netop de opgaver. 
Måske skal du også have løst opgaver, som den typiske virtuelle assistent ikke løser? 
Jeg tilbyder fx professionel tekstforfatning og rådgivning om din markedsføring.