fbpx
Del

Topic clusters – hjertet i fremtidens seo

topic clusters

Topic clusters - hjertet i fremtidens SEO

Topic clusters?! Hvad er nu det for et seo-ord ...

Topic clusters er din genvej til gode placeringer på Google!

Du kan nemlig vise Google, at du er en autoritet på dit felt, ved at bygge topic clusters.

Hvad er en topic cluster?

En topic cluster er en klynge af sider på din hjemmeside, som alle sammen handler om det felt, du vil have topical authority på. Desuden er de bundet sammen af links.

Klyngen er opbygget af en side om hovedemnet, der kaldes en pillar page. Din pillar page handler selvfølgelig om det, du gerne vil vise, at du er specialist i. Det kunne fx være, du er specialist i hofteoperationer. Så laver du en søgeordsanalyse og skriver en god lang "salgstekst" til din pillar page om hofteoperationer.

Glem ikke, at dine piller pages er nogle af de allervigtigste tekster på hjemmesiden. Skriv derfor gerne 1000-2000 ord - eller flere! Du kan bruge Contentbeak til at se på, hvor lange dine konkurrenters tekster er. Skriv gerne længere og bedre tekster end konkurrenterne!

I WordPress kan du markere pillar content ved at sætte flueben under artiklen, når du er logget ind som admin.

Når du har skrevet din pillar page, skal du skrive supporting pages til din topic cluster. De sider skal handle om andre emner, som folk googler, når de vil vide mere om emnet. 

Som specialist i hofteoperationer skal du måske have supporting pages om prisen på en hofteoperation - genoptræningen efter en hofteoperation - undgå hofteoperation.

Fra dine supporting pages linker du så til din pillar page. Dine supporting pages må selvfølgelig også gerne linkes til hinanden. Din pillar page kan også linke til supporting pages. 

Så ved Google, at du er specialist i hofteoperationer!

Eksempel på en topic cluster

Du er den lykkelige ejer af en webshop med uldstrikkegarn, opskrifter og strikkepinde. Du vil gerne vise Google, at du er ekspert i uldgarn. Det er klogt af dig. Der er nemlig 1300 søgninger efter det ene ord hver måned lige nu!

De relaterede søgninger omfatter: billigt tykt uldgarn - norsk uldgarn - merino uldgarn - uldgarn til filtning - uldgarn der ikke kradser - økologisk uldgarn. Og flere!

Answer the Public foreslår emner som hvad koster uldgarn - hvilket uldgarn kradser ikke - hvad koster uldgarn - og mange flere! Du har derfor masser af gode emner til de supporting pages, der understøtter artiklen om uldgarn på din pillar page.

Byg din topic cluster i 7 step


  • Skriv ned, hvilket overordnet emne din topic cluster skal handle om: Hvad er du specialist i?
  • Lav en søgeordsanalyse til teksten på din pillar page
  • Skriv en søgemaskineoptimeret tekst til din pillar page. Gerne lang!  
  • Find emner til dine supporting pages. Altså emner, som har relation til det emne, din pillar page handler om. Tjek Answer the Public eller Storybase for at finde ud af, hvilke spørgsmål folk googler i relation til dit emne. De spørgsmål kan du så svare på i blogindlæg. Se også, hvilke relaterede søgninger der er på Google til dit overordnede søgeord.
  • Kig også i indbakken efter spørgsmål, folk altid stiller dig. De spørgsmål kan du også bruge som emner til dine support pages.
  • Skriv tekster til dine supporting pages. De må selvfølgelig også gerne være lange, men gode! Gerne 600 ord som minimum.
  • Link fra supporting pages til din pillar page.

Få et kvarters rådgivning hos en certificeret tekstforfatter

Kunne du godt bruge lidt hjælp til teksten? Kontakt mig, og få et kvarters gratis rådgivning. Så finder du ud af, om du eller jeg skal skrive teksterne til dine topic clusters. 

FAQ

Hvad er topical authority?

Topical authority betyder, at Google opfatter dig som autoritet på et givent emne, som du er specialist i. Topical authority er derfor en genvej til bedre placeringer i Googles søgeresultater.

Hvad er topic clusters?

Topic clusters kaldes også indholdsklynger eller content clusters. Topic clusters består af en overordnet side – en pillar page – om det emne, som du vil opfattes som autoritet på, og en række supporting pages om underordnede emner, som linker til din pillar page.

Hvad er en pillar page?

En pillar page handler om det overordnede emne, som du ønsker at skabe topical authority indenfor på Google. Din pillar page er altså den bærende del af din topic cluster.

Hvad er en supporting page?

En supporting page handler om et underordnet emne inden for det felt, du vil skabe topical authority på. Supporting pages skal linke til en pillar page.

>