Som tekstforfatter elsker jeg en velplaceret tankestreg! Men hvad er en tankestreg, hvornår bruger du den – og hvordan er det nu lige med tankestreg og bindestreg? Få 100 % styr på det her.
Tankestreg – hvordan?!
Tankestregen viser, at der er en lille pause i teksten.
Tankestreger er et erstatningstegn. Du kan bruge en tankestreg i stedet for komma, parentes og semikolon. Men effekten er ikke den samme!
Sådan virker en tankestreg
Tankestregen skiller sig visuelt ud i strømmen af sætninger.
Du kan fx bruge tankestregen til at vise:
Derfor elsker jeg tankestregen
Som tekstforfatter er jeg ret glad for tankestreger.
Tankestregen er genial til at vise, at noget er særligt vigtigt, nyt, overraskende, chokerende, spændende ….
Men jeg kan også finde på at sætte et punktum i stedet for den tankestreg.
I stedet for at skrive “Sådan får du flottere hår – uden frisøren” skriver jeg måske: “Sådan får du flottere hår. Uden frisøren.”
Problemet med det punktum er, at det ikke er helt efter grammatikbogen. Tværtimod. For det bryder jo sætningen op.
Men fred være med det.
Det er fint med mig, at skriftsproget ligner det talte sprog mere i dag. Især online! Det er også fint med langt de fleste af mine kunder.
Men der er undtagelser. Et punktum i utide passer ikke til meget formelle tekster, fx juridiske dokumenter.
Men så er det godt, vi også har tankestregen at lege med!
Parentesen er beskeden. Tankestregen – not so much
Du kan bruge tankestregen rundt omkring et indskud.
Men selvom tankestreg og parentes kan ombyttes, er virkningen ikke den samme.
Når du sætter parentes om en bid af din tekst, viser du, at den bid kunne slettes.
Men når du sætter tankestregen, understreger du tværtimod betydningen.
Sammenlign to sætninger:
“Jeg er – heldigvis – sund og rask.”
“Jeg er heldigvis sund og rask.”
Den første sætning er stærkest, for med tankestregen er der ekstra vægt på “heldigvis”!
Men husk, at du skal sætte “dobbelt tankestreg”. Altså tankestreg både før og efter indskuddet.
Komma er grammatik. Tankestregen er en pause
Når du sætter komma, er der ingen pause i teksten.
Kommaet viser bare, at der begynder en ny sætning, og en sætning er bare en grammatisk enhed.
Men når du snupper tankestregen i stedet for kommaet, er der en mærkbar pause.
Måske endda længere, end når du vælger punktummet!
Tankestregen er trendy. Semikolon støver!
Tankestregen sender et visuelt stærkere signal.
Ellers er der ikke den store forskel på virkningen af tankestreg og semikolon.
Der skal holdes en naturlig pause, både når der er semikolon og tankestreg.
Men hvor semikolon er på vej ud af sproget, er tankestregen trendy lige nu!
Bindestreg eller tankestreg?
Desværre tager mange fejl. Men bindestregen er ikke det samme som tankestregen.
Bindestregen bruges mellem stavelser. Du kan bruge bindestreg, når du vil gøre det nemmere at læse et langt og svært ord.
Du kan selvfølgelig også bruge en bindestreg, når teksten fortsætter på næste linje.
Tankestregen bliver tit til en bindestreg
Desværre kan mange ikke kende forskel på tankestreg og bindestreg! Det er trist.
For bindestreg og tankestreg skal bruges forskelligt. De skal heller ikke se ens ud.
Tankestregen er nemlig længere end bindestregen. Desuden skal der være luft mellem ordene og tankestregen. Sådan: “Jeg sagde jo – det har du vel ikke glemt – at jeg skulle gå!”
Til gengæld må der aldrig være luft mellem bindestreg og ord. Det hedder kartoffelskrælle-maskine, hvis du vil dele ordet op. Ikke kartoffelskrælle – maskine!
Word fikser dine bindestregsfejl
Words stavekontrol vil så gerne hjælpe dig. Det fungerer ikke altid lige godt! Men forvekslingen mellem bindestreg og tankestreg kan Word godt fikse for dig.
Hvis jeg fx skriver “Det bliver jul – igen i år” med bindestreg, så retter Word helt automatisk bindestregen til en tankestreg. Fikst, ikke?