• Home
  • Blog
  • Skriv gyseligt med cliffhangers og andre snedige trick

Skriv gyseligt med cliffhangers og andre snedige trick

Du tror, du ved, hvordan man skriver tekster til web. Bered dig på et chok …

I filmen Psycho bliver en kvinde stukket ned i brusebadet. Jeg så den med min lillebror. Når der senere var nogen, der irriterede ham, satte han et uhyggeligt ansigt op og sagde: NIT NIT NIT. Ligesom kniven, der huggede. Og ved du hvad?

Jeg har fortalt dig en halv sandhed om webtekst

Den korte: Du har læst på min hjemmeside, at webtekster skal være lange, men præsentere dit budskab straks. Derefter en stak salgsargumenter og selvfølgelig nogle sælgende calls to action, ikke mindst i sidste linje.

BUM. Tekst slut. Fint – især hvis din mission er at skrive en salgstekst!

MEN

…. sommetider har du en anden mission.

En mission, der ikke handler om direkte salg, men om nysgerrighed og tillid. Sådan er det især, når du skriver på din blog.

Fordi: Mange af dem, der besøger din blog, er ikke købeklar. De vil ikke have et godt tilbud nu. De vil have underholdning og information.

Kort sagt. Alle siger, de har så hulens travlt. Men det er løgn. For folk elsker at spilde tiden, når bare du underholder dem. Derfor: Pir. Tir. Underhold. Det virker.

3 ting, du kan lære af gyserfilm

Du kan nemlig benytte dig af 3 gyserfilmtrick, som fanger interessen!

Fordelen ved de gruopvækkende trick er:

1: Du pirrer og tirrer læserens nysgerrighed! Derfor læser han videre – indtil han er købeklar.
2: Du vækker opmærksomhed hos søgerobotterne! Google registrerer, at læserne er længe på din hjemmeside, at de kan lide den, og at de vender tilbage efter mere. Det pynter på dine søgeordsplaceringer.

… og ulempen er:

Trickene kan skræmme supertravle læsere væk. Brug dem derfor ikke i salgstekst. Men leg med dem på din blog og i nyhedsbrev.

Gysertrick 1: Shhh!

Hold på en hemmelighed.

Lad os sige, du er fitnesstræner. Du vil skrive et blogindlæg om, hvordan man træner sig op fra at spadsere en søndagstur hver uge til at løbe hver dag.

Nu kan du vælge overskriften Du forbrænder flere kalorier ved at løbe end ved at gå – og risikere effekten GAB – ja, det ved jeg, KLIK VÆK NU.

Men du kan også vælge overskriften Derfor skal du ikke gå – og opnå effekten HOV og æv, det er jo sundt at gå, KLIK OG LÆS. 

Gysertrick 2: Lad dem vente

Intet er så uhyggeligt som en gyserfilm, der ånder af fred og idyl. Du ved, at noget vil ske. Men du ved ikke hvad – eller hvornår. Og du kan ikke slukke. Fordi du MÅ kende sammenhængen!

Sådan en dramaeffekt kan du også bruge i dit blogindlæg. Sådan:

Skriv en underoverskrift, som …

… du nok så frækt afbryder midt i en sætning, før du fortsætter i næste linje.

Ja, der kan du selv se. Det virker. Du læser stadig med. For det er umuligt ikke at lade øjnene løbe ned til næste linje, når en sætning bliver afbrudt!

Gysertrick 3: Lov – og lad dem lede

Sådan: ”Først fortæller jeg dig lige (indsæt dit emne), og så har jeg en overraskelse til sidst … ”

Eller sådan: Udskyd den overraskende pointe, som er en hemmelighed: ”Sig det ikke til nogen, men … ” – (tilføj din egen overraskende pointe).

Eller måske sådan …

Hov, nu er det faktisk din tur til at skrive næste blogindlæg!

Skal jeg blogge for dig?

Ja, du kan selvfølgelig også lade mig skrive, hvis du ved, du aldrig nogensinde får tid, erfaring eller skrivekløe nok til at gøre det selv.
Ikke nok med at jeg blogger selv – jeg har også skrevet en bog om det. Så du kan trygt lade mig skrive til dine kunder.
Læs om abonnement på blogindlæg her – og se, hvad løbecoach Dorthe Gram siger om den sag.

 

Læs artikler i kategorien: 
Lær teksttrick og salgspsykologi

Vigtig viden

7 spørgsmål, du skal stille en freelance-tekstforfatter

7 spørgsmål, du skal stille en freelance-tekstforfatter

Video: Akademiker? Ekspert? Du har også brug for hjælp til tekst

Video: Akademiker? Ekspert? Du har også brug for hjælp til tekst

Video: Hvad er tillægsord? Og hvordan skader tillægsord troværdigheden?

Video: Hvad er tillægsord? Og hvordan skader tillægsord troværdigheden?

5 grunde til, at en brochure er en god idé lige nu

5 grunde til, at en brochure er en god idé lige nu

Skriv bare?! Måske ikke! 3 problemer ved flowskrivning til seo

Skriv bare?! Måske ikke! 3 problemer ved flowskrivning til seo

3 myter om tekstforfatning, du aldrig må tro på

3 myter om tekstforfatning, du aldrig må tro på