• Home
  • Blog
  • Skriv en bog: Start med en disposition

Skriv en bog: Start med en disposition

Det er en stor opgave at skrive en bog, som du kan bruge til personlig branding og markedsføring. 
Men det er jo også noget, du rigtig gerne vil, ikke?
Desværre går mange skribenter død i bogprojektet, før det næsten kommer fra start.
Det er synd. For meget tit kunne en lille smule hjælp på vejen sikre, at det gik meget bedre!

Skriv en bog: Kom godt fra start med en arbejdsdisposition

Arbejdsdispositionen er næsten den største tjeneste, du kan gøre dig selv som forfatter!
Dispositionen gør det langt nemmere at arbejde struktureret med bogen.
Du sikrer nemlig dig selv det store overblik over detaljerne.

Her er den disposition, jeg ofte foreslår nye forfattere, der vil skrive en bog til branding og markedsføring:

Forordet

Forordet skal fortælle, hvad bogen handler om – og hvorfor det er vigtigt.
Det skal også uddybe, hvem du er – og hvorfor læseren kan stole på dig som fagmand.
Desuden skal forordet fortælle, hvad læseren har opnået, når bogen er læst.

Afsnit

Bogens afsnit kan enten beskrive en forandringsproces eller en række fordele.

Efterord

Bogens efterord skal række ud i fremtiden. Hvad har læseren lært – og hvorfor er det vigtigt? Hvad er det næste skridt, læseren skal tage?

Lad os se på nogle eksempler:

Arbejdsdisposition til en bog, der beskriver en forandringsproces

En forandringsproces kan se sådan ud: “Sådan taber du fem kilo på to måneder”. 
Kapitel 1: Læg en plan. Kapitel 2: Planlæg dine indkøb. Kapitel 3: Sørg for daglig motion. Kapitel 4: Aflæs dine resultater.

Det kan du pinne mere ud, så du gør det endnu nemmere for dig selv at gå i gang med skriveriet.

Kapitel 1: Læg en plan

Beslut hvad du vil ændre i kost og motion, og sæt et realistisk mål.

Kapitel 2: Planlæg dine indkøb

Lav madplan og indkøbsliste, så du undgår impulskøb.

Kapitel 3: Sørg for daglig motion

Bevæg dig minimum 30 minutter hver dag.

Kapitel 4: Aflæs dine resultater

Vej dig ugentligt, og justér undervejs efter behov.

Arbejdsdisposition til en bog, der beskriver en række fordele

Et bogmanuskript, som beskriver en række fordele i stedet, kan se sådan ud: “5 fordele ved vægttab.”

1. Mindre slid på kroppen
Når du taber dig, skal dine led og muskler bære på mindre vægt. Det kan mindske risikoen for skader og gøre det nemmere at holde kroppen sund og i gang – også på længere sigt.

2. Bedre nattesøvn og mere ro i kroppen
Vægttab kan give en roligere søvn, mindre snorken og færre opvågninger om natten. Det giver kroppen mulighed for at restituere og forebygger udmattelse i hverdagen.

3. Lavere risiko for livsstilssygdomme
Et vægttab kan hjælpe med at holde styr på blodsukker og blodtryk og dermed mindske risikoen for fx type 2-diabetes eller hjerteproblemer senere i livet.

4. Lettere ved at følge med i hverdagen
Det bliver nemmere at klare hverdagen uden at blive overanstrengt. Du kan følge med på familieturen, tage trapperne uden besvær og holde til det, du gerne vil.

5. En følelse af at have styr på tingene
Når du passer godt på din krop og sundhed, skaber det en tryghed. Du ved, at du gør noget godt for dig selv og din fremtid – og det giver ro i maven.

Har du brug for hjælp til at skrive din bog?

Kontakt mig og få en manuskriptvurdering.
Du kan bestille første halve times rådgivning for 0 kr.

Brug for hjælp? Første rådgivning: 0 kr.