Skal der komma foran og? Og hvad med komma foran at?
Argh … kommaet er en drillepind. Læs her, om der skal komma foran og – og komma foran at. Læs mere om kommaregler her. Måske er det slet ikke så svært, som du tror.
Skal der komma foran og?
Desværre får du ikke et klart ja eller nej på det spørgsmål.
Det kreperlige er nemlig, at du er nødt til at kunne lidt grammatik, for at du kan sætte komma på dansk.
Og ja – det gælder, uanset om du sætter nyt eller gammelt komma.
Der skal nemlig kun være komma foran og, hvis og indleder en ny hovedsætning eller bisætning.
To eksempler med og uden komma foran og:
Eksempel 1: ”Jens og Ole gik en tur, og Ole blev temmelig træt.”
Analysen ser sådan ud:
”Jens og Ole (grundled) gik (udsagnsled) en tur, og Ole (grundled) blev (udsagnsled) temmelig træt.”
Derfor skal der ikke være komma foran det første og. Men til gengæld skal der være komma foran det andet og, fordi det netop indleder en ny sætning.
Skal der komma foran at?
Igen får du desværre ikke et entydigt svar! Beklager.
Men hvis du sætter det skandaleombruste startkomma – altså komma foran bisætninger – så skal du sætte komma foran at, såfremt at indleder en ny sætning:
”Jeg lovede, at jeg ville komme.”
MEN hvis du ikke sætter startkomma, skal der ikke være komma i sætningen ”Jeg lovede at jeg ville komme.”
Ingen sætning – intet komma
Til gengæld skal der aldrig være komma foran at, hvis at ikke indleder en ny sætning.
Det betyder, at der ikke skal være komma i sætningen ”Jeg lovede at komme.”
Og det uanset om du sætter nyt eller gammelt komma!
Skal der komma foran som?
Ja og nej!
For igen gælder det, at der skal være komma foran som, hvis du sætter startkomma – og hvis som indleder en ny sætning.
Og ellers ikke!
Eksempel:
”Jeg har det, som om jeg skal besvime over det fordømte komma.”
Her er to sætninger – en hovedsætning og en bisætning.
Bisætningen indledes med som. Derfor skal der være komma foran som, hvis du vel at mærke sætter startkomma!
Men hvad med sætningen: “Jeg er som født påny” – skal der være komma? Niks, det skal der ikke, da der jo kun er én sætning.
Skal der være komma foran samt?
Sandsynligvis ikke! Kun hvis samt indleder en ny sætning – og det sker sjældent.
Samt bruges nemlig tit til at sikre, at folk kan skelne forskellige kategorier:
”Vi købte frugt, kartofler, kød samt en ny kjole.”
Prøv selv at erstatte samt med og:
“Vi købte frugt, kartofler, kød og en ny kjole.”
Lad mig gætte: Her sætter du helt naturligt et opremsningskomma mellem frugt, kartofler og kød – men ikke foran og. Præcis som du lærte i skolen!
Mange mennesker bruger samt for ofte
Samt kan skabe variation i sproget – men hvis du ikke har en god grund til at bruge samt, så skriv og.
Eksempel:
Det er mere naturligt at skrive ost, kød og brød end ost, kød samt brød.
For når du skriver samt brød, markerer du, at brødet på uransagelig vis skiller sig ud. Da fødevarerne alligevel er tre forskellige kategorier, giver det sådan set ikke mening!
Godt for dig. Du kan læse mere om kommaregler her.
Nyt fra kommafronten: Kommakrigen er slut!
Sprogbrugerne vandt over Dansk Sprognævn
På dansk er kommateringen baseret på grammatik. For at sætte kommaer rigtigt er du derfor nødt til at vide noget om hovedsætninger og ledsætninger.
Du kan sætte "nyt komma" eller "gammelt komma." Gammelt komma kaldes også "grammatisk komma."
Dansk Sprognævn havde i mange år den holdning, at nyt komma var den eneste rigtige måde at kommatere danske tekster.
Men da Dansk Sprognævn meldte det ud, lød der et ramaskrig.
Danskerne ville ikke acceptere, at Dansk Sprognævn anbefalede nyt komma på bekostning af det gode gamle komma, de havde lært på skolebænken. Det medførte en shitstorm i medierne. Og rigtig, rigtig mange danskere ved med at sætte grammatisk komma.
Kommakrigen var lang og hård - men i sidste ende måtte Dansk Sprognævn give sig.
- I 2006 meldte Dansk Sprognævn ud, at både nyt og gammelt komma var acceptabelt - men nævnet anbefalede stadig nyt komma.
- I 2023 overgav Dansk Sprognævn sig: Nu lød udmeldingen, at nyt og gammelt komma er sidestillede.
Derfor overgav nævnet sig:
Dansk Sprognævns anbefalinger er ikke kun baseret på viden om det danske sprog. Det er også i høj grad baseret på danskernes sprogbrug.
For sproget ændrer sig jo, og det giver ingen mening af fastholde et sprog, som danskerne ikke taler mere.
Derfor er nævnet nødt til at lade danskerne bestemme - til en vis grad i hvert fald!
Det giver simpelthen ingen mening at fastholde anbefalingen af nyt komma, når nu langt de fleste mennesker mener, at gammelt komma er det rigtige komma.
Præcis som det ikke giver mening at insistere på, at en bjørnetjeneste er en tjeneste, der giver bagslag.
For rigtig mange mener i dag, at en bjørnetjeneste bare er en meget stor tjeneste.
Det betyder, at Dansk Sprognævn accepteret den nye betydning af ordet. Derfor er der to betydninger af ordet "bjørnetjeneste" i dag.