Skal der komma foran og? ✔️Skal der komma foran at? Tjek her

Skal der komma foran og?

skal der komma foran og? skal der komma foran at?

Skal der komma foran og? Og hvad med komma foran at?

Argh … kommaet er en drillepind. Læs her, om der skal komma foran og og at. Læs mere om kommaregler her. Måske er det slet ikke så svært, som du tror.

Skal der komma foran og?

Desværre får du ikke et klart ja eller nej på det spørgsmål.

Det kreperlige er nemlig, at du er nødt til at kunne lidt grammatik, for at du kan sætte komma på dansk.

Og ja – det gælder, uanset om du sætter nyt eller gammelt komma.

Der skal nemlig kun være komma foran og, hvis og indleder en ny hovedsætning eller bisætning.

To eksempler med og uden komma foran og:

Eksempel 1: ”Jens og Ole gik en tur, og Ole blev temmelig træt.”

Analysen ser sådan ud:

”Jens og Ole (grundled) gik (udsagnsled) en tur, og Ole (grundled) blev (udsagnsled) temmelig træt.”

Derfor skal der ikke være komma foran det første og. Men til gengæld skal der være komma foran det andet og, fordi det netop indleder en ny sætning.

Skal der komma foran at?

Igen får du desværre ikke et entydigt svar! Beklager. 

Men hvis du sætter det skandaleombruste startkomma – altså komma foran bisætninger – så skal du sætte komma foran at, såfremt at indleder en ny sætning:

Jeg lovede, at jeg ville komme.”

MEN hvis du ikke sætter startkomma, skal der ikke være komma i sætningen ”Jeg lovede at jeg ville komme.”

Ingen sætning – intet komma

Til gengæld skal der aldrig være komma foran at, hvis at ikke indleder en ny sætning.

Det betyder, at der ikke skal være komma i sætningen ”Jeg lovede at komme.”

Og det uanset om du sætter nyt eller gammelt komma!

Skal der komma foran som?

Ja og nej!

For igen gælder det, at der skal være komma foran som, hvis du sætter startkomma – og hvis som indleder en ny sætning.

Og ellers ikke!

Eksempel:

”Jeg har det, som om jeg skal besvime over det fordømte komma.”

Her er to sætninger – en hovedsætning og en bisætning.

Bisætningen indledes med som. Derfor skal der være komma foran som, hvis du vel at mærke sætter startkomma!

Men hvad med sætningen: “Jeg er som født påny” – skal der være komma? Niks, det skal der ikke, da der jo kun er én sætning.

Skal der være komma foran samt?

Sandsynligvis ikke! Kun hvis samt indleder en ny sætning – og det sker sjældent.

Jeg kan ikke lige komme på et eksempel, hvor det vil være naturligt.

Samt bruges nemlig tit til at sikre, at folk kan skelne forskellige kategorier:

”Vi købte frugt, kartofler, kød samt en ny kjole.”

Prøv selv at erstatte samt med og:

“Vi købte frugt, kartofler, kød og en ny kjole.”

Lad mig gætte: Her sætter du helt naturligt et opremsningskomma mellem frugt, kartofler og kød – men ikke foran og. Præcis som du lærte i skolen!

Godt for dig. Du kan læse mere om kommaregler her.

Hvad synes du? Giv artiklen stjerner ...
[Total: 0 Average: 0]
footer .fmm { background: #3F3F41 !important; }
>