Tippene er til dig, som gerne vil markedsføre dig gratis online.
De hjælper dig med at skabe større onlinesynlighed, når du er i gang. Men de erstatter ikke en god markedsføringsplan med freebie (tilmeldingsgave) til nyhedsbrevet, automation mails og salgskampagner.
Prøv selv de 20 tips til gratis markedsføring på nettet.
Nogle af tippene er superhurtige. Andre kræver lidt mere tid. Men ingen af dem er svære, så gå bare i gang!
Her er Hanne. Hun vil have trafik - ligesom dig!
Jeg havde Hanne Stegemüller i telefonen, fordi hun gerne ville have flere læsere på bloggen.
Derfor er hun selvfølgelig interesseret i tips til gratis markedsføring på nettet.
Hanne blogger nemlig ivrigt om psykiatri, slægtshistorie og politik på bloggen Stegemüllers vindue mod verden.
Hun er superflittig på tasterne, så hun vil selvfølgelig gerne have flere læsere.