• Home
  • Blog
  • Gratis trafik fra Google? Få en seoblog

Gratis trafik fra Google? Få en seoblog

Få tusindvis af klik på hjemmesiden med en seoblog

Vil du gerne have tusindvis af klik på din hjemmeside hver måned? Uden at bruge en krone på annoncer?
Det har denne hjemmeside. Og det skyldes, at jeg har en seoblog, nemlig den, du læser nu.

Hvad er en seoblog?

En seoblog er en blog, hvor:

  • Emnerne til blogindlæg er valgt efter en undersøgelse af, hvilke emner folk googler
  • Selve blogindlæggene er optimeret til Google, efter at der er valgt fokussøgeord til alle blogindlæg.

Derfor elsker Google en seoblog

Google tjener penge på de annoncer, vi klikker på, når vi googler.
Derfor vil Google gerne have, at vi googler så meget som muligt, så vi ser masser af annoncer.
Det kræver selvfølgelig, at vi får en god oplevelse. Altså et godt “svar” på vores Googlesøgninger.
Så når din hjemmeside og blog giver gode svar på de spørgsmål, som folk googler, vil Google sandsynligvis belønne dig med gode placeringer i søgeresultaterne.

Du kan skrive blogindlæg til hele den digitale kunderejse

På din hjemmeside har du sikkert allerede gode søgemaskineoptimerede salgstekster.
Men på din blog skal der ikke være salgstekster. Der skal være søgemaskineoptimerede blogindlæg, som giver værdifuld information.
Heldigvis er der masser af emner, du kan skrive om på din seoblog.
For vi googler nemlig ikke kun, når vi er købeklar. Vi googler i hele købsprocessen, fra vi første gang ser et produkt, til vi – måske – køber det.
Det betyder, at din blog kan hjælpe mennesker med forskellig search intent.

Sådan googler folk forskellige steder i kunderejsen

Lad os tage et par eksempler på search intent forskellige steder i kunderejsen.

Måske sælger du kurser i hundetræning:

  • Mennesker, som måske ikke er helt købeklar, googler tit efter det problem, som skal løses. Måske googler læseren efter “hund gør” eller “hund bider.”
  • Mennesker, som er klar til at købe, googler tit efter priser og tilbud. Det kan være, de leder efter “hundetræner” eller “pris hundetræning.”

Eller måske er du fysioterapeut:

Mennesker tidligt i kunderejsen søger måske efter “ondt i ryggen.”

Længere henne i kunderejsen googler de “pris fysioterapeut” – “fysioterapeut i Hillerød” eller “tilskud til fysioterapeut.”

Du kan ikke nøjes med at gætte på, hvad folk googler

Før du kan få din egen seoblog, skal du altså sørge for, at:

  • Du selv – eller din seospecialist – har undersøgt, hvilke spørgsmål folk googler, når de overvejer at købe ydelser som dine
  • Du får lavet en søgeordsanalyse til det enkelte blogindlæg.

Alle blogindlæg behøver ikke være svar på Googlesøgninger

Når du har tjek på, hvilke spørgsmål folk googler, kan du skrive blogindlæg om det.
Men du skal selvfølgelig ikke nøjes med det. For din indbakke er sikkert en hel skattekiste af spørgsmål, dine kunder stiller dig.
Dem kan du også sagtens blogge om, så du tiltrækker flere mennesker, der ligner dine nuværende kunder.

Vil du i gang med at blogge?

Du kan finde masser af inspiration i artiklerne 11 idéer til blogindlæg og Få en nem blogindlæg-skabelon.

Søgemaskineoptimerede blogindlæg- en genvej til kunder, der

Vigtig viden lige nu:

Få hjælp til tekst - med fokus på salg Ja, lige nu kigger jeg på

Styrk troværdigheden - spar på tillægsord Hvad er tillægsord? Tillægsord er de ord, som lægger

Hver evig eneste dag bliver min hjemmeside angrebet af hackerbotter. Sandsynligvis også din. Jeg er

Har du behov for et tilbud på din tekstopgave
- eller svar på et spørgsmål?
Kontakt mig her - jeg vender hurtigt tilbage!