11 nemme og oversete seo-tips, der gør en stor forskel
- Sørg for, at din hjemmeside får glæde af trafikken, når du laver videoer eller webinar. Indlejr din video som et link på hjemmesiden, så folk kan se den der.
Bemærk – det er vigtigt, at du indlejrer den som video på Vimeo eller Youtube – og ikke bare uploader videoen til hjemmesiden, så risikerer du nemlig en hjemmeside med alt for lang loadtid. - Skab trafik til hjemmesiden fra sociale medier og nyhedsbrev, så tit du kan.
- Husk de glemte interne links, som sænker din hjemmesides bouncerate.
- Rediger dine billeder, før du uploader dem til WordPress. Brug et plugin, fx Shortpixel, til at formindske dem yderligere.
- Blog, blog, blog – og husk at linke til dine salgssider.
- Sæt tekst over the fold – der hvor folk kan se den.
- Lad være med at sætte sparepengene i tynde, slatne seo-tekster. Hvis du køber seo-tekst til linkbuilding, skal teksterne være i orden. På den måde skaber du værdi – og så behøver du ikke skamme dig, hvis en af dine kunder støder på din linkbuildingtekst et sted på nettet. Det er værd at tage med …
- Tænk strategisk. Gå ikke kun efter de samme ord som alle andre i branchen. Sæt også fokus på salgsteksterne – det er trods alt dem, der skal sælge. Skru op for dine salgstekster – og måske skal du have et ekstra FAQ-afsnit med?
- Undgå duplicate content – men vær ikke fanatisk. Brug Copyscape til at finde ud af, om andre kopierer dine tekster. Brug Siteliner til at finde ud af, om du kopierer dig selv. Det kan fx ske, ved at du ved en fejl udgiver samme artikel to gange.
Vær opmærksom på, at det sjældent er muligt at undgå duplicate content helt – det gør ikke noget. - Husk undertekster på dine videoer. (Ja, jeg ved det. Jeg har ikke gjort det – endnu!) Nogle programmer genererer dem automatisk. Søgemaskinerne læser teksterne, og derfor får dine videoer lettere en masse nysgerrige kiggere.
- Sørg for, at teksten er nem at læse og overskuelig at se på. Det nedsætter faren for, at folk fluks klikker tilbage på søgeresultatet på jagten efter et andet resultat. Dermed undgår du at sende Google et skidt signal.