Test dig selv: Skal du være din egen seotekstforfatter?
Du skriver godt. For du skriver altid
Du skriver ikke bare for at spare penge. Du har faktisk lyst til at være din egen onlinetekstforfatter.
Du forstår virkemidlerne. Du ved, hvordan en tekst skal skrues sammen, for at folk læser videre … og reagerer.
Men du kender også sprogets små tandhjul.
Du er inde i grammatik. Du kan forklare, hvorfor kommaet skal stå foran “fordi” – og kun meget sjældent efter.
Men selvom du har et stort ordforråd, slår du ikke om dig med flotte ord og fancy floskler, bare fordi du kan.
Det er nemlig en større kunst at forenkle et kompliceret budskab end at skrue op for lixtallet. Og det ved du.
Sommetider siger folk, at du har skrivetalent. Du smiler og siger tak. Men du ved bedre. Du er god til at skrive, fordi du skriver næsten hver eneste dag.
Du rammer tonen – og tasterne
Du rammer den rigtige sprogtone.
Og ikke nok med det. Du staver godt. Du sætter kommaerne, hvor de skal sidde. Faktisk synes du ikke, det er særlig svært. Du har det jo på rygraden, fordi du sidder med næsen i tekster altid …
Du ved, hvornår det skal være kunst
Den gode seo-tekstforfatter ved, at der er forskel på teksters vigtighed. En tekst til hjemmesidens forside er vigtig. Gæsteblogindlæggene er vigtige. Tekster til linkbuilding i artikelfora er også vigtige, men ikke lige så vigtige. Det betyder, at en tekst til linkbuilding i artikeldatabaser tit kan omskrives til fem-ti andre tekster med hver sin ordlyd, men nogenlunde samme betydning.
Du ved, at tekster ikke bare er tekster
Du har skrevet forsidetekster, profiltekster, salgstekster og blogindlæg hundredvis af gange. Derfor ved du, præcis hvordan tekster i de forskellige genrer skal opbygges.
Du ved, at salgstekster skal præsentere de gode tilbud og sælge, mens blogindlæg skal opbygge autoritet og friste læseren til at holde kontakt med virksomheden.
Du er hurtig … men ikke for hurtig
Dine tekster bliver redigeret og korrekturlæst. De bliver også sat op, så de ser godt ud. Du sørger for lufthuller i teksten, så læseren kan tænke over dine budskaber.
Du kan ikke bare skrive. Du kan også lave søgeordsanalyse
Derfor kan du nemt vælge de søgeord, der er relevante for din virksomhed.
Godt for dig. For det kræver ikke bare, at man kender programmerne.
Det kræver også almindelig sund dømmekraft og viden om både virksomheden og kunderne.
Du kan vurdere seo-værdien af en hjemmeside
Du ved, hvilke programmer der kan fortælle dig, hvor meget trafik en hjemmeside har, og hvilken autoritet den har på Google.
Det betyder også, at du ved, hvilke hjemmesider det er værd at få et link fra, når du gæsteblogger for din virksomhed.
Eller måske skal du hellere hyre en onlinetekstforfatter?
Hvis du har indset, at du hverken har lyst, viden eller tid – så kontakt mig og få en snak med en erfaren tekstforfatter.