På billedet kan du se et eksempel fra en hjemmeside, jeg arbejder med.
Seo-arbejdet har løftet hjemmesidens Morningscore med næsten 4000 kroner på en måned - med en begrænset indsats!
Morningscore er et mål for, hvad der skulle betales til Google, hvis man valgte at køre Google Adwords-annoncer for at få det antal klik, som hjemmesidens Googleplaceringer kan skaffe den.
Hvad er seo-tekst? Og hvordan skriver man gode seo-tekster?
Som du nok ved, er seo-tekster vejen til at få en god placering i en Google-søgning. Her kan du læse, hvad seo-tekster er - og om du skal arbejde med seo.
Allerførst: Hvad betyder seo?
SEO betyder search engine optimization - søgemaskineoptimering. Svaret på spørgsmålet Hvad er seo-tekst? er derfor, at teksten er skrevet, så søgemaskinerne lettere forstår den!
Samtidig skal seo-teksterne være gode - ellers hjælper de dig ikke op til toppen af Google.
Her kan du læse, hvordan jeg som erfaren seo-tekstforfatter skriver dine gode seo-tekster - og hvordan du selv kan skrive tekster til din hjemmeside.
Skal seo-tekster stadig forbydes?
Måske synes du, ordet seo-tekster har en dårlig klang?
Du er ikke alene. Faktisk var der for få år siden en seo-ekspert, der skrev, at seo-tekster burde forbydes!
Det var selvfølgelig ment som en provokation. Han vidste jo alt om, hvor vigtige seo-tekster er, når du vil til tops på Google.
Men på det tidspunkt, hvor artiklen blev skrevet, var det nemmere at få gode Googleplaceringer med dårlige seotekster end i dag.
Der skulle bare være mange tekster - og så skulle de være lange og fyldt med søgeord.
Men den går ikke længere!
Google er blevet mere kræsen - heldigvis.
I dag er det ikke nok at lave 10 næsten ens tekster med forskellige søgeord.
Det er heller ikke nok at lave en dårlig tekst - og proppe den med søgeord.
Så i dag skal du satse på noget helt andet. Nemlig kvalitet!
Svar på 8 fornuftige spørgsmål, mine kunder stiller om seo-tekster
Her får du svarene på de vigtigste spørgsmål, mine kunder stiller!
“Synes du, jeg skal arbejde med seo-tekster?”
Det er et mægtig godt spørgsmål.
- Du kan have gavn af seotekster, hvis du sælger noget, som mennesker googler efter.
- Du har som tommelfingerregel IKKE gavn af seo, hvis du sælger noget, folk ikke googler. Det kan være en helt ny opfindelse, som ingen har hørt om. Men det er kun en tommelfingerregel. For hvis du sælger en løsning på problemer, som folk googler efter – så kan du måske alligevel have nytte af seo-tekster.
Og: Du kan jo som regel også bruge seo-teksterne i dit nyhedsbrev.
Eller måske kan du bruge en del af seo-teksten i nyhedsbrevet – og så linke derfra til din hjemmeside.
Mit svar:
- Hvis du vil arbejde med seo, skal du vide, at det kræver en indsats over tid – og en god plan.
Desværre kan jeg ikke fortælle dig, præcis hvor stor en indsats det vil kræve af dig!
Det afhænger nemlig 100 % af, hvilke søgeord din hjemmeside skal placere sig højt på.
Men du er meget velkommen til at kontakte mig. Så sætter jeg din hjemmesides domæne op i mit seo-program. Derefter fortæller jeg dig, hvordan din hjemmesides seo-potentiale er.
“Ja til seo. Men hvordan finder jeg Google søgeord?”
Du skal bruge et program til søgeordsanalyse.
Programmet viser, hvor mange søgninger der er på et Google søgeord.
Nogle programmer viser også, hvor stærk konkurrencen er.
Du kan fx bruge Uebersuggest eller Morningscore.
Men bemærk: Det er kun Google, der ved, hvor mange søgninger der nøjagtigt er på et søgeord.
Derfor kan der være stor forskel på, hvad søgeordsprogrammerne viser. Det er cirkatal.
De mest præcise tal får du af Google selv, hvis du kører Google Adwords for et større beløb hver måned.
“Hvad er vigtigst for gode seo-tekster?”
Seo-teksten skal allervigtigst matche læserens forventning.
Den forventning kalder man også search intent.
Det betyder, at når læseren klikker på en tekst øverst i Googlesøgningen – så skal teksten matche det, han forventer.
Måske googler læseren efter “pris på tandkroner”.
Klik – sandsynligvis på ét af de tre øverste resultater i Googlesøgningen!
Nu skimmer læseren lynhurtigt teksten for at finde prisen på tandkroner.
Så hvad sker der mon, hvis teksten KUN handler om behandlingsmetoderne?
Jo, så klikker han hurtigt videre til konkurrenten.
Det sker, fordi læserens forventning til teksten jo ikke blev opfyldt.
Han ville se priser. I stedet fik han en liste med behandlingsmetoder.
Hvis nu tandlægen havde præsenteret priserne, kunne han sagtens OGSÅ skrive metoder på samme side.
Det ville måske endda være et plus for Google.
“Hvad sker der, hvis læseren klikker videre straks?”
Hvis læseren klikker videre straks, stiger tekstens bouncerate.
Sådan en høj bouncerate sender et ærgerligt signal til Google om, at din hjemmeside ikke leverer gode brugeroplevelser.
Så hvis du har en høj bouncerate på din hjemmeside, skal du se på teksten: Hvordan kan den blive bedre? Og giver den faktisk svar på det spørgsmål, som læseren forventer at få svar på?
“Hvor lange skal seo-teksterne være?”
Bare jeg kunne give dig nemt svar. Men det svar findes ikke.
Den gode seo-tekst er nemlig præcis så lang, som den skal være. Og ikke længere!
Det betyder, at:
– Teksten skal give et godt uddybende svar på læserens search intent.
– Teksten må meget gerne være lang. Helst længere end de tekster, som ligger og soler sig på de øverste Googleplaceringer lige nu!
– Teksten skal gerne svare på alle de spørgsmål, folk googler, som har relation til søgeordet.
“OK. Hvad gør jeg ellers for at få teksten op på Google?”
Når du har skrevet gode, uddybende seo-tekster, er der stadig meget, du kan gøre!
- Link til siden fra andre sider på din hjemmeside
- Indsæt FAQ-afsnit, hvor søgeordet også står i tekstens kildekode
- Sørg for at dele teksten i nyhedsbrev og på sociale medier.
“Og er der mere, jeg kan gøre?”
Ja. Du kan linke til siden fra andre stærke hjemmesider. Du kan også skrive endnu flere gode seo-tekster om relaterede emner.
“Jeg kører annoncer. Skal jeg stoppe dem og satse på seo?”
Nej, ikke hvis de skaffer kunder. SEO-tekst er en solid vej til kunder over tid. For en god seo-tekst kan tiltrække kunder i årevis. Det kræver en indsats, som i mange tilfælde kan tage lidt tid. Men du må gerne kontakte mig og spørge, hvordan du griber seo-arbejdet an.
Godt at vide om seo-tekster:
- Gode Googleplaceringer betyder mere gratis trafik - og mulighed for flere kunder
- Langt de fleste klikker på 1 af de øverste 3 topplaceringer på Google
- SEO bliver nemmere med tiden:
Hvis din hjemmeside allerede tiltrækker mange gæster på nogle Google søgeord, er det langt nemmere at få gode placeringer på andre søgeord. - Du kan tit nå langt med en lille indsats:
Du kan tit gøre en stor forskel med en lille indsats, hvis din hjemmeside skal op på lokale søgeord eller søgeord med færre søgninger - men også mindre konkurrence end branchens trofæord.
Sådan arbejder tekstforfatteren
Sådan skriver du selv en god seo-tekst
Hvilke typer seo-tekst findes der?
Typiske seo-tekster er salgstekster, blogindlæg og selvfølgelig profiltekster.
Bestil webtekst
Du er velkommen til at kontakte mig og booke en halv times rådgivning. Første samtale koster ikke noget.
5 ufravigelige krav til gode seo-tekster
Gode seo-tekster lever op til læserens search intent
Webteksterne skal give læseren det, der forventes. Hvis læseren googler efter en "æblekageopskrift", skal det øverste søgeresultat gerne være en opskrift på æblekage!
For at sikre glade læsere vurderer Google hjemmesider på over 200 parametre.
Sprogtonen skal være i plet. Det er jeg uddannet til at sikre
Seo-tekster er ikke standardtekster! De skal nemlig skrives, så de rammer netop din målgruppes foretrukne sprogtone og understøtter virksomhedens brand.
Det kan jeg hjælpe dig med! Jeg er erfaren og professionel tekstforfatter, cand.mag. og uddannet content writer.
Desuden er jeg uddannet specialist i Emotionelle Kundetyper. Det betyder, at jeg kan skrive i præcis den sprogtone, der er rigtig til din målgruppe.
Teksterne skal fremhæve dit unique selling point
Seo-teksterne skal fremhæve, hvorfor folk skal handle netop med dig - og ikke din konkurrent. Som tekstforfatter interviewer jeg dig derfor, før jeg skriver dine gode tekster. Det sikrer, at jeg får fremhævet de bedste argumenter for, at kunderne lægger deres penge hos dig.
Seo-tekster skal være velskrevne og fejlfri
Det burde måske være en selvfølge. Men det er det ikke! Nettet vrimler nemlig med uerfarne skribenter, der leverer halvdårlige tekster til kunder, der kun tænker på at slippe så billigt som muligt. Sandsynligvis fordi de ikke er klar over, at Google stiller meget større krav til tekster end før!
Ægte seo-tekster er baseret på en søgeordsanalyse
I gode seotekster indgår de ord, som folk faktisk søger efter på Google. Samtidig skal ordene placeres de rigtige steder i teksten - og der må ikke være for mange.
Det betyder, at gode seo-tekster er baseret på en søgeordsanalyse.
En søgeordsanalyse er en undersøgelse af, hvilke ord din målgruppe googler - og hvilke spørgsmål de stiller på Google.
Hvis en seo-tekst ikke er baseret på en søgeordsanalyse, er chancen for gode Googleplaceringer lig nu. Det er spild af tid og penge.
Når du bestiller dine tekster her, får du gratis søgeordsanalyse med i handlen. Du er selvfølgelig også velkommen til at sende mig de søgeord, du eller din seo-ekspert har udvalgt.
Har du tænkt på, at ...
Mennesket er et uhyre nysgerrigt dyr.
Kan du skrive noget i din title, som gør folk nysgerrige? Så gør det. Det giver klik på hjemmesiden - og kunder!
I denne artikel har jeg valgt at spørge, om seo-tekster er dårligere, end politiet tillader.
For det giver langt mere opmærksomhed, end hvis jeg bare skrev: "Seo-tekster skal være gode."
Undtagelsen: Hvis du skal ramme et long tail søgeordsudtryk, så brug det i title - og gem humoren til en anden gang!
Faq
En seo-tekst er en onlinetekst. Teksten er skrevet sådan, at den viser Google, hvilke søgeord og søgefraser teksten skal ranke på i søgemaskinerne.
For at skrive en god webtekst skal du først lave en søgeordsanalyse for at finde de ord eller udtryk, folk i din kundemålgruppe googler efter. Derefter skriver du teksten, hvor ordene eller udtrykkene indgår naturligt.
Du er velkommen til at booke en rådgivning eller indhente en tekstforfatterpris hos mig.
Det er der ikke et simpelt svar på. Den skal være så lang, at den opfylder læserens forventninger. Den skal også være så god, at læseren har lyst til at læse den!
Tommelfingerregel:
Tag et kig på, hvor lange teksterne er på topplaceringerne på dit søgeord.
Skriv en seo-tekst, der er et godt stykke længere end de tekster, der ligger på topplaceringerne lige nu.
Undgå let 9 fatale fejl
- og få en bedre hjemmeside på få dage
Du får også nyhedsbrev om tekst, der skaber salg