• Home
  • Blog
  • Læg en seo-strategi, der skaffer kunder

august 8, 2019

Læg en seo-strategi, der skaffer kunder

Kom i gang med din seo-strategi:

Trin 1: Find søgeord

Allerførst skal du lave en søgeordsanalyse. Du kan bruge værktøjer som KWfinder eller Uebersuggest til at finde mulige søgeord. Skriv alle ideerne ned. Tænk også på de ord, dine kunder bruger, og tjek, hvor mange søgninger der er på de ord.

Trin 2: Vælg søgeord

Nu skal du udvælge søgeord. Husk, at målet ikke er at finde søgeord med så mange søgninger som muligt. Målet er nemlig at finde søgeord, som det er realistisk at komme på side 1 på i Googles søgeresultater. For hvert søgeord skal du derfor tjekke, hvor høj domænerating de hjemmesider har, der ligger på side 1 på søgeordet. Hvis domænerating er meget højere end på din egen hjemmeside, er det ikke sikkert, at det kan betale sig for dig at gå efter netop det søgeord – medmindre du skruer kraftigt op for din seo-indsats! Du kan bruge Uebersuggest til at se på domænerating.

Trin 3: Udvælg søgeord til de enkelte salgssider og blogindlæg

Nu skal du vælge søgeord til de enkelte salgssider og blogindlæg. Det er rigtig vigtigt at prioritere søgeordene rigtigt. Vigtige søgeord er navne på produkter eller ydelser. Mindre vigtige søgeord er long tail udtryk som fx spørgsmål.

På min hjemmeside er ord som “tekstforfatter” og “tekst til hjemmesider” mellem de vigtige søgeord. Folk viser nemlig købsintention, når de googler de ord. Derfor har jeg selvfølgelig salgstekster, som er optimeret til de ord og udtryk.

Til gengæld er søgeordsudtryk som “Hvad er content marketing?” og “Hvad er WordPress?” mindre vigtige. Folk viser nemlig ingen købsintention, når de googler “Hvad er content marketing?” og “Hvad er WordPress?” De er ikke ude efter at købe – men efter at søge information. Derfor er blogindlæggene ideelle til de søgeordsudtryk.

Trin 4: Optimer salgstekster for de mest populære køb til Google

Du har sikkert allerede salgstekster på hjemmesiden. Men er de optimeret til Google? Ellers kan du gøre det nu. Det tager dog tit lidt tid, så begynd med at optimere salgstekster for de ydelser og produkter, som du allerede sælger godt af.

Det gode salg viser jo, at du sikkert nemt kan sælge mere af netop de produkter og ydelser.

Når du først har skrevet lange, gode og letforståelige seo-tekster for de mest populære produkter og ydelser, skal du sikre dig, at du får linket til de webadresser.

Husk søgeord, som viser købeparathed

Selvom de fleste gæster på hjemmesiden ikke er købeklar ved første besøg, så er der nogle Googlesøgninger, der afslører de købeklar!

Det drejer sig fx om meget præcise Googlesøgninger efter “Hvad koster … (dit produkt”) – “Hvor køber man (dit produkt)” – “Priser/udsalg/tilbud på (dit produkt)”.

Lad os tage et eksempel. Du er korrekturlæser. Det er fint, at du har et blogindlæg med titlen “Hvad er nutids-r?” Men det vil også være godt, at du har en seo-tekst optimeret til søgeordet “Korrekturpriser.”

For de mennesker, der googler “Hvad er nutids-r?”, gør det selvfølgelig, for at de selv kan rette deres nutids-r. Det betyder, at de næppe er så købeklar som de mennesker, der googler “Korrekturpriser.”

SEO skaffer også kunder i et svært marked

Der er selvfølgelig meget stor forskel på, hvor seo-fokuserede folk er på forskellige markeder.

Men med en god seo-strategi kan seo godt skaffe dig kunder. Selv på svære markeder.

For hvis du ikke kan komme op på dine trofæord, så kan du nok komme op på andre søgeord med lidt færre søgninger, men lavere konkurrence.

Og du kan vise din ekspertise ved at svare på hv-spørgsmålene på din blog. Derfra kan du så linke til salgsteksterne, så folk ser dine ydelser og produkter.

Har alle glæde af seo?

Svaret er et rungende måske!

Seo er selvfølgelig ikke videre oplagt, hvis du sælger noget, som ingen leder efter online. Det kan fx være et helt nyt produkt, som folk ikke kender.

Men så kan din seo-strategi svare på de spørgsmål, som potentielle kunder googler. På den måde kan du alligevel komme i kontakt med dine ønskekunder på Google.

Men glem nu ikke nyhedsbrev – og husk også gerne at køre annoncer!

Undgå 3 fatale fejl i din seo-strategi

Fejl nummer 1: Du sætter hele din lid til seo


Det er trist! For du skal selvfølgelig supplere din seo-strategi med nyhedsbrev. Ellers går du glip af kunder.


Det er nemlig de færreste mennesker, der er købeklar ved første besøg på din hjemmeside. Så når du ikke har et nyhedsbrev, svarer det til at tænde for vandet i badekarret. Uden at sætte proppen i!


Når du har et nyhedsbrev, kan du tit bruge dine seo-tekster i dit nyhedsbrev. Du kan sende dem direkte i nyhedsbrevet, let redigeret. Du kan også sende en teasertekst ud med nyhedsbrevet – og linke derfra til seoteksten på blog eller hjemmeside. Den trafik gavner også hjemmesiden på Google! 


Fejl nummer 2: Du går kun efter trofæord


Vil du helst spise en småkage selv – eller se misundeligt på en konkurrent, der spiser en stor lagkage for næsen af dig? Jeg regner med, du vælger småkagen!

Desværre går alt for mange kun efter de såkaldte trofæord i deres seo-strategi. Det svarer til, at du siger nej til småkagen!


Trofæord er de ord, som der er rigtig mange søgninger efter. Det er selvfølgelig fristende at gå efter dem. Problemet er, at alle dine konkurrenter også vil op på de ord. Nogle af dem har givetvis stærkere seo-muskler, end din hjemmeside har.

Derfor er det tit en god idé at gå efter søgeord med lavere konkurrence, selvom de har lidt færre søgninger. Så kan din hjemmeside nemmere stige på Google!


Fejl nummer 3: Du bygger ikke links


Alt for mange tror desværre, at det er nok at have gode seo-tekster. Sådan er det ikke. Du skal også have links fra andre hjemmesider til din egen. Desuden skal du have interne links. Jeg hjælper dig gerne!

Vigtig viden lige nu:

Hver evig eneste dag bliver min hjemmeside angrebet af hackerbotter. Sandsynligvis også din. Jeg er

Har du behov for et tilbud på din tekstopgave
- eller svar på et spørgsmål?
Kontakt mig her - jeg vender hurtigt tilbage!

 

>