• Home
  • Blog
  • Seo er godt. Men ikke nok for dig som konsulent

Seo er godt. Men ikke nok for dig som konsulent

“Behøver jeg at have videoer på min hjemmeside, når jeg laver seo?”

Sådan spurgte en psykolog, der havde booket en gratis rådgivning hos mig.

Mit svar:

Ja! Det er helt sikkert en god ide, at du som psykolog har en video, hvor du præsenterer dig.
Og det vil helt sikkert være endnu bedre, at du også har et nyhedsbrev – og mulighed for at booke en gratis rådgivning.
For selvom seo er godt – så er det sjældent nok for dig som konsulent.
Lad mig forklare dig hvorfor.

Seo er synlighed – og en god start

Ved hjælp af gode seo-tekster kan du skabe en masse synlighed.
Det er en god start, at købelystne og interesserede mennesker klikker sig ind på din hjemmeside.
Men det er altså kun en start.

Salg kræver en digital kunderejse

For at du kan sælge nok som konsulent eller behandler, skal du have en god digital kunderejse.
Det sikrer, at ønskekunder kan lære dig og dine ydelser at kende, før de (forhåbentlig!) bruger penge i din virksomhed.

Personlig kontakt er særligt vigtig, når købet kræver stor tillid

Jo større tillid det kræver af ønskekunden at købe hos dig – jo vigtigere er den digitale kunderejse og den personlige kontakt.

Min psykologkunde ville sælge highend-forløb, hvor klienten lægger 20 000 kr. på bordet, før terapiforløbet begynder.
Hun sagde: “Det her forløb kræver meget. Man skal være klar til at forandre sit liv. Det er ikke alle, der er klar.
Jeg vil bestemt ikke sælge til alle. Og hvis folk begynder at forhandle om prisen, siger jeg nej med det samme. For så ved jeg, at de ikke er klar.”

Salget kræver stor tillid

Det er fint at stille krav til kunder.
Men vid, at jo flere krav, du stiller, jo større krav skal du stille til dine egne ydelser – og din egen markedsføring.

Det kræver:

  • Gode søgemaskineoptimerede salgstekster og blogindlæg, der uddanner læserne til køb – OG brander virksomheden rigtigt
  • Muligheden for at stille spørgsmål i en uforpligtende forsamtale
  • Et nyhedsbrev – og en gave til dem, der tilmelder sig: Gaven kan være en e-bog, en video eller andet
  • En automatiseret e-mailserie, der opfordrer folk til at booke tid i kalenderen.

Når det hele spiller, får du størst nytte af dine gode seo-tekster.

Skal jeg hjælpe dig?

Book en rådgivning i min kalender.
Så fortæller jeg dig, hvad det næste skridt i din markedsføring bør være.
Første rådgivning koster kun din e-mailadresse.

 

Læs artikler i kategorien: 
Lær teksttrick og salgspsykologi

Vigtig viden