Skriv nemt og godt med AI
Med AI kan du hurtigere og nemmere skrive bedre tekster, og AI kan hjælpe dig med at finde den rigtige tone of voice.
AI kan hjælpe dig med at skrive bedre og hurtigere! Men det kræver, at:
- Du ved, hvad du vil sælge - til hvem
- Du kan forklare, hvorfor de skal handle hos dig og ikke din konkurrent
- Du har valgt dine salgsargumenter - også kaldet unikke selling points
- Du kender din målgruppe - jeg anbefaler klart, at du vælger en Emotionel Kundetype.
Brug ChatGPT til tekstforfatning
1. Find den rigtige sprogtone til din målgruppe
ChatGPT kan hjælpe dig med at skrive hurtigere og bedre. Men du skal lære hvordan – for AI’en kan ikke skrive et ord uden dig!
Prompt: ”Jeg har brug for din hjælp til at vælge sprogtone til min målgruppe.”
- Ydelse: Seotekst
- Kunde: ejer af en mindre virksomhed med 3-ti medarbejdere og uden markedsføringsafdeling.
- USP: Jeg er tekstforfatter, cand.mag. og certificeret i emotionelle kundetyper. Det sikrer, at jeg kan skrive velformulerede tekster, der passer præcis til kundens målgruppe. Jeg kan også rådgive kunden om markedsføring, herunder valg af fotos, grafik, usp og sprogtone i teksterne.
- Kundens købsmotivation er ubevidst at undgå risiko og opnå tryghed. Kunden motiveres ubevidst af sikre løsninger der skaber tryghed
- Kundens identitetsfortælling er ubevidst: Jeg bevarer det, vi har. Jeg er rolig, tryghedsskabende, venlig, lægger vægt på fællesskab, sørger for sammenhold.
-Jeg vil ubevidst gerne undgå utryghed, stress, jag og ængstelsen ved store forandringer.
- Yndlingsord: Jeg kan lide ord som solid, robust, ordentlig, ærlig, sikker, tryg, bevare.
Herefter kopierer jeg to tekster ind med den sprogtone, jeg kan lide.
2. Brug ChatGPT til at finde emner til content
Blogindlæg baseret på kundens indvendinger
- Prompt: Hvilke indvendinger har kunder i forhold til (det, du sælger?)
- Prompt: Hvordan imødegår jeg de indvendinger, du har nævnt
- Prompt: Skriv et blogindlæg om, hvorfor folk skal købe (din ydelse) trods indvendingerne.
Blogindlæg baseret på overraskelse
- Prompt: Hvad ved de fleste mennesker ikke om (din ydelse?)
- Prompt: Hvad ved de fleste mennesker ikke om (det problem, din ydelse løser)?
Det debatterende blogindlæg
- Prompt: Jeg vil skrive en artikel om, at Google nok skal klare AI-bølgen. Giv mig kilder og citater.
eller
- Prompt: Jeg vil skrive en artikel om, at AI-bølgen bliver Googles død. Giv mig kilder og citater.
NB: HUSK at tjekke kilder. Står der faktisk det, ChatGPT påstår? Ikke altid!
SEO-blogging: Find søgeord og emner
Du kan sagtens bruge ChatGPT til at finde søgeord til salgstekst og blogindlæg.
Men bemærk, at du skal bruge et seoprogram for at se, hvilke søgeord der er høj volumen - og lav konkurrence på.
Det kan du bruge OnceAsked til.
Alligevel kan du sagtens bruge ChatGPT til at få ideer til content.
Prompt: Giv mig en liste over søgeord og long tail søgeordsudtryk der er relevante for emnet (dit emne) i 2025.
Nu vælger du et af søgeordene.
Prompt: "Lav en liste med ti forslag til overskrifter til blogindlæg baseret på søgeordet (dit søgeord).
Alle overskrifter skal skabe nysgerrighed – indeholde et cta – indeholde søgeordet – fortælle, hvilken fordel der er ved at læse artiklen – omfatte et specialtegn fx parentes, spørgsmålstegn eller udråbstegn."
3. Skriv blogindlægget med ChatGPT
Vælg én af de overskrifter, du har genereret.
Nu får du ChatGPT til at skrive udkast til dit blogindlæg.
Prompt: "Skriv en disposition til et blogindlæg om (den overskrift, du har valgt)
Prompt: Skriv en empatisk indledning, der viser, at tekstforfatteren forstår ønskekundens indvendinger og anerkender dem.
Prompt: Skriv artiklen efter dispositionen. Husk den sprogtone, du fastlagde tidligere.
4. Få flere søgeord ind i artiklen
Når du har skrevet artiklen: Tag listen med søgeord og kopier den ind i Chatgpt.
Prompt: Brug flere af søgeordene på listen i artiklen.
Prompt: Marker i teksten, hvor du har brugt søgeordene.
Prompt: Giv mig en liste over de anvendte søgeord.
Pas på!
Disse prompts er gode til søgemaskineoptimering! Men læs artiklen og se, om søgeordene er brugt rigtigt.
Men vær opmærksom på, at du ikke altid kan stole på, at Chatgpt giver dig de rigtige oplysninger om, hvilke søgeord der er brugt!
5. Rediger med ChatGPT
Prompt: Gør teksten mere (din tone of voice, fx sjov og mærkelig, hverdagsagtig, ambitiøs eller kærlig og personlig).
Prompt: Gør teksten mere letlæselig.
6. Korrektur med ChatGPT
Prompt: Ret slåfejl, tegnsætningsfejl, stavefejl og grammatiske fejl. Rediger ikke teksten.
Pas på: ChatGPT er IKKE perfekt til korrektur. Men den kan være en god hjælp, særligt til kortere tekster, som du kan overskue.
Den kan nemlig finde på at redigere teksten, selvom du har bedt den om ikke at gøre det. Den kan også finde på at påstå, at den har rettet fejl, der slet ikke har været der.
7. Skriv faq-afsnit
Prompt: Skriv nu et faq-afsnit til artiklen. Tag udgangspunkt i de søgeord og søgeordsudtryk, du tidligere fandt.
8. Sæt tekst op i html
Det kan være en god hjælp, når du skal have tekst op på hjemmesiden.
Prompt: Formater teksten med html-koder, så jeg kan sætte den op på hjemmesiden.
Første overskrift skal være h1, næste h2, de øvrige h3.
Asked Once
2025 Thrive Landing Pages. All rights Reserved | Disclaimer