Nå mange flere hurtigt og billigt med email marketing automation
E-mail marketing automation er markedsføring på autopilot! Du kan nemlig populært sagt markedsføre dig med nyhedsbreve uden at røre en finger nu om stunder.
Det skal du gøre som selvstændig. Ellers går du glip af penge.
Email marketing automation mails - hvad er det i praksis?
Du kender automation mails, fra når du tilmelder dig et nyhedsbrev, fx på en stor webshop.
Så får du nok en hel lille serie mails, hvor du bliver mindet om at bruge en tidsbegrænset rabat. De mails bliver selvfølgelig sendt automatisk. Uden at marketingmedarbejderne skal gøre noget som helst.
Den slags mailserier kan du også sende automatisk. Det sparer dig en masse tid. Samtidig ved du, præcis hvilke budskaber folk får i din markedsføring. Det betyder, at ingen sidder tilbage med en halv forklaring. Det sikrer dig den bedste chance for salg.
Selvom du sender automation mails, kan du selvfølgelig altid sende et enkelt nyhedsbrev manuelt, når du har noget nyt at fortælle.