• Home
  • |
  • Professionel tekstforfatning tiltrækker de rigtige kunder

Professionel tekstforfatning tiltrækker de rigtige kunder

En professionel tekstforfatter kan hjælpe, hvis du genkender dette:

  • Din hjemmeside tiltrækker ikke de kunder, du gerne vil have – eller måske tiltrækker den faktisk slet ingen kunder!
  • Din hjemmeside er knap synlig på Google – og slet ikke på de ord, du egentlig gerne vil findes på
  • Du er bevidst om, at teksterne ikke er gode nok. Faktisk er du måske endda en smule flov over teksterne.
  • Kunderne foretrækker konkurrenterne – også selvom de faktisk har set din hjemmeside først
  • Du har en fornemmelse af, at dine tekster måske nærmest arbejder imod dig og skræmmer potentielle kunder væk.

Professionel tekstforfatning skaber salg

Solid professionel tekstforfatning:

  • Informerer læserne ordentligt, så de kan vurdere, om de har brug for ydelsen. Det er til din fordel, for du har ingen interesse i kunder, som ikke får gavn af det, de køber af din virksomhed!
  • Forklarer læserne, hvorfor de skal vælge netop dig – og hvordan du adskiller dig fra dine konkurrenter
  • Matcher den tone of voice, som kundetypen foretrækker, så du får de rigtige kunder
  • Skaber engagement – og handling.
    Teksten kan fx opfordre til at kontakte dig, booke et møde, købe en ydelse – eller bare læse endnu en tekst på hjemmesiden.

Hvad er professionel tekstforfatning egentlig?

Professionel tekstforfatning er det håndværk at skrive tekster, der engagerer og informerer læseren – og får læseren til at handle på den måde, tekstforfatteren ønsker.
En god tekstforfatter skal leve op til mange krav.

Derfor må du også være indstillet på at lære en del, hvis du helst vil være din egen tekstforfatter.
Og ja – det gælder også dig, der er akademiker! For det er nemlig noget helt andet at skrive akademiske tekster end at skrive gode salgstekster, blogindlæg, brochuretekster eller pressemeddelelser.

En god tekstforfatter kan skrive:

– Tekster, der matcher målgruppens tone of voice og de behov, der får dem til at købe
– Tekster, der er rigtigt struktureret
– Tekster, hvis tone of voice matcher virksomhedens image
– Tekster, der har et klart budskab – og skaber den ønskede handling
– Tekster, der er fejlfri og velformulerede.

En god tekst lever op til følgende krav:

Teksten matcher den valgte genre

Der er stor forskel på, hvordan gode  webtekster, salgstekster, LinkedInartikler, blogindlæg, produkttekster, interviewartikler og pressemeddelelser skal skrives! Derfor kræver det faktisk viden om mange genrer.

Teksten er rigtigt struktureret

En god tekst fanger læserens opmærksomhed straks. Samtidig formidles de vigtigste budskaber straks, samtidig med at teksten uddybes afsnit for afsnit. Det betyder, at alle får de vigtigste budskaber, mens de mest interesserede læsere får mere at vide, jo mere de læser. Samtidig skal teksten opfordre til handling med positive calls to action.

Tekstens tone of voice matcher virksomhedens image

En professionel tekstforfatter kan skrive i præcis den tone of voice, der matcher virksomhedens brand. Det skaber en rød tråd i virksomhedens content, der skaber genkendelse og loyalitet hos publikum.
Den røde tråd i tekstforfatningen er langt vigtigere, end de fleste selvstændige er klar over. Som certificeret specialist i Emotionelle Kundetyper kan jeg hjælpe dig med at vælge den kundetype, der vil sætte størst pris på din virksomhed. Desuden kan jeg selvfølgelig skrive tekster, der appellerer til netop den kundetype, du har valgt.

Teksten har kun ét klart budskab

Professionel tekstforfatning handler først og fremmest om at få budskaber ud i verden. Mange begynderskribenter gør den fejl, at de skriver komplicerede tekster med alt for mange budskaber.
Det er ærgerligt, for det er langt nemmere at forstå og huske en simpel tekst med ét hovedbudskab.

Teksten er fejlfri og velformuleret

Det siger forhåbentlig sig selv, hvorfor det er vigtigt, at teksten er fejlfri og velformuleret.
Det gør den nemlig meget nemmere at læse.

Har du behov for hjælp til virksomhedstekster?

Kontakt mig og få en gratis rådgivning af en erfaren tekstforfatter og certificeret specialist i Emotionelle Kundetyper.

Undgå let 9 fatale fejl

- og få en bedre hjemmeside på få dage

Du får også nyhedsbrev om tekst, der skaber salg