• Home
  • Blog
  • Hvad virtuosens nederlag kan lære dig om prissætning …

Hvad virtuosens nederlag kan lære dig om prissætning …

 

Tjen mere med klog prissætning

En verdensberømt virtuos spillede koncert i en metrotunnel.
Virtuosen var klædt i billigt og dårligt tøj. Foran sig havde han placeret sin hat, så folk kunne smide pengestykker i den.
Han spillede og spillede og spillede.

Ingen lyttede til de vidunderlige toner …

Folk spænede forbi for at nå toget, så de kunne komme hjem fra arbejde.
Virtuosen var vant til stående klapsalver under glimtende lysekroner.
Men den dag klappede ingen ad ham. Kun de færreste standsede nogle få dyrebare sekunder. Og endnu færre smed penge i hatten ….

Hvad gik galt for virtuosen?

Alt! Målgruppen var forkert. Prissætningen – nul kroner! – var forkert. Stedet var forkert.

Meeen …. heldigvis gik violinisten ikke grædende hjem. Det hele var nemlig bare et eksperiment, som beskrives i Chip og Dan Heaths bog Made to Stick. 
Formålet var at undersøge, om folk ville indse værdien af den koncert, de fik. Det gjorde de ikke!

De udeblevne klapsalver og hyldestråb viser bare, at den oplevede værdi af violinkoncerten i metroen var meget lav.

3 tips til prissætning, der styrker den oplevede værdi

Du kan lære noget om prissætning af virtuosens erfaring, når du vil sælge i din virksomhed.
Den oplevede værdi er meget vigtigere, end du måske tænker på til hverdag.

Skru op for den oplevede værdi af din freebie

Hvis prisen er 0 kroner, er der desværre tendens til, at folk ikke værdsætter det, du giver dem!
Og lad os nu være ærlige: Vi kender det nok alle sammen, især mig!
Selvfølgelig downloader jeg også e-bøger og onlinekurser, som jeg ikke læser. Måske endda dine!
For når du tilbyder noget for nul kroner, tiltrækker du både gode leads og knap så gode leads.
Men heldigvis kan du højne den oplevede værdi af din freebie ved at gøre adgangen tidsbegrænset.
Sådan:
Når folk tilmelder sig nyhedsbrevet og får din pdf med tips, fortæller du dem, at de kun har 7 dage til at fordøje din freebie.
Det minder du dem om igen, når tiden er ved at være gået. Samtidig fortæller du selvfølgelig alt om, hvor værdifulde tipsene er. Glem ikke læserudtalelser!

Styrk den oplevede værdi af din service

Lad være med at sætte dine timepriser alt for lavt for at få kunder.
Det nytter ikke. For du kan jo ikke holde de lave priser dernede.
Desuden risikerer du faktisk, at dine kunder undervurderer værdien af din hjælp. Bare fordi de ikke betaler ret meget for den.
Sæt prisen rigtigt fra starten! Hvis du gerne vil tiltrække kunder med lave timepriser, så giv en lav intropris.
Sørg for, at du samtidig fortæller, hvornår prisen stiger – og til hvad!

Skab merværdi med produkter i flere prislag

Du kan også eksperimentere med din prissætning. Her er et eksempel til inspiration:

En biograf solgte popcorn i bægre af flere størrelser.
Et lille bæger til 15 kroner. Et stort bæger til 50 kroner.
Langt de fleste valgte det lille bæger. 50 kroner?! Det er alligevel dyrt for popcorn …
Så ændrede biografen strategi. Nu solgte de et lille bæger til 15 kroner. Et stort bæger til 50 kroner. Og …. et mellemstort bæger til 40 kroner.
Nu faldt salget af det lille bæger popcorn! Til gengæld købte mange flere det store bæger. For de tænkte nemlig: 40 kroner er dyrt for et mellemstort bæger popcorn. For det store koster jo kun 10 kroner ekstra!

Flere tips om salg?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, så sender jeg dig alle mine bedste tips.

Har du brug for hjælp?

Du kan få overblik over tekstforfatterpriser her. 
Book også gerne en tid i min kalender – den første rådgivning koster dig ikke en øre.

Related Posts

Få hjælp til tekst - med fokus på salg Ja, lige nu kigger jeg på dig, som har en stor boglig viden.Du har slugt enorme bunker bøger under din uddannelse.Du har afleveret rapporter, specialer eller afhandlinger. Så det er kun naturligt, at du skriver webtekster, brochurer og pressemeddelelser på dit job. Hvem skulle ellers? Du er jo den medarbejder, der har de bedste forudsætninger for det. Du har et forspring,

Styrk troværdigheden - spar på tillægsord Hvad er tillægsord? Tillægsord er de ord, som lægger sig til et andet ord og fortæller noget om det. Tillægsordet kan fortælle noget om navneord, pronominer eller egennavne. Men tillægsordet kan også fortælle noget om begivenheder. Et eksempel, hvor tillægsord lægger sig til navneord: I sætningen "Hun har en pæn bluse på" lægger ordet "pæn" sig til navneordet "bluse." Eksempel på tillægsord, der lægger

Hver evig eneste dag bliver min hjemmeside angrebet af hackerbotter. Sandsynligvis også din. Jeg er i hvert fald ikke alene.Både småbitte og gigantiske virksomheder er under beskydning.I den sidste weekend af februar 2024 er flere store virksomheder og kommuner blevet nedlagt af hackere, skriver TV2.dk Det er træls. Men vi kan ikke gøre andet end at beskytte vores hjemmeside, så godt vi nu kan. Derfor har jeg interviewet Michael Leitner

Video: Må jeg præsentere dig for 3 af de seotekstforfattere, du skal undgå? Du har brug for seo-tekstforfatningSå du vil hyre en seo-skribent, men! Hvem skal du dog vælge til opgaven? Der er nok at vælge imellem. Så du ringer febrilsk rundt ... Men efter samtalerne er du faktisk stadig meget i tvivl. Godt. Lad mig fortælle dig, hvem du ikke skal overlade din seo-tekstforfatning til.  Faresignal 1:Du: "Hvor lang

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}