• Home
  • Blog
  • Pizzagate! 5 ting, konspirationsteori lærer dig om storytelling

Pizzagate! 5 ting, konspirationsteori lærer dig om storytelling

Værten for Infowars græd.”Det er frygteligt, sagde han. Selv jeg kunne næsten ikke tro på det først.Men det er min opgave at undersøge historien.Jeg arbejder virkelig hårdt og hiver og slider i mine kontakter ….” Det var hårrejsende nyt, han kunne fortælle sine tusindvis af seere.I årevis havde demokratiske politikere og stjerneskuespillere misbrugt børn.Ja, lige nu blev de stakkels små holdt fanget i pizzeriaet Comet Ping Pong …. “Det er frygteligt,” sagde han igen. Og hans seere sagde ham ikke imod. Tværtimod.

Truslerne væltede ind til pizzeriaet …

Pizzabagerne måtte gå på job i skræk og rædsel. Og pizzeriaets ejer kastede sig ud i en større presseindsats for at mane rygterne i jorden. “På grund af denne vanvittige fabrikerede konspirationsteori er vi under konstant angreb. Jeg har ikke lavet andet i dagevis end at rydde op i det og beskytte mine ansatte og venner mod at blive terroriseret,” rasede han.

Men det blev endnu værre ….

En brandmand tog sin bil og kørte hen til pizzeriaet.Og på vejen indspillede han en tårevædet afskedsvideo til sine døtre. Han forklarede dem, at han MÅTTE befri de indespærrede børn. Ja, det skyldte han faktisk sine egne børn: “Jeg kan ikke lade jer vokse op i sådan en ond verden,” sagde han.Og så brasede han ind på pizzeriaet, hvor han skød mod en låst dør. Overbevist om, at der sad børn fanget bag den …

Du ved det. Jeg ved det. Hvorfor ved de andre det ikke?

Der var bare et problem. For som jeg ved, du ved – fordi jeg har ret smarte læsere – fandtes børnene ikke. Det hele var løgn. Men den løgn overbeviste tusindvis af mennesker. Ja, jeg mistede faktisk en Facebookven, der blev sur over, at jeg ikke troede på Pizzagate!

Hvordan hulen kunne Alex Jones overbevise tusinder?

JO, fordi han brugte en simpel skabelon til budskaber, der bliver hørt – husket – og troet. Historien passer nemlig som fod i hose til den model, som brødrene Heath fremlægger i bogen Made to Stick. En model, jeg også bruger som grundlag for min bog Blog dig til synlighed og salg.

Og ved du hvad? Når modellen kan overbevise tusinder om en lodret løgn, så kan DU også bruge den i content marketing.

Modellen sikrer nemlig, at:

  • Flere husker dig og dit budskab
  • Flere tror på det, du siger
  • Det bliver nemmere for dig at sælge. Ikke bare budskaber, men også ydelser og produkter.

Jones besværede sig ikke om en masse politisk fnidderfnadder i sin kamp for at få Trump valgt. Han bekymrede sig ikke om op og ned, løgn og sandhed. Nej, han fokuserede på at fortælle en historie, der var:

  • Simpel
  • Overraskende
  • Klar
  • Overbevisende: Bemærk, at de ikke var fanget et eller andet sted, men på en helt bestemt adresse!
  • Følelsespræget
  • Story.

På engelsk: simple – unexpected – clear – credible – emotional – story. Det forkorter brødrene Heath til SUCCES. 

Derfor: Tænk på succes-modellen, når du skriver dit næste nyhedsbrev. Skriv enkelt, klart og overbevisende. Fortæl kundehistorier. Og skru gerne lidt op for følelserne, når du fortæller, hvorfor DIT budskab er vigtigt. Faktisk så vigtigt, at det ikke må overses mellem indbakkens millioner af e-mails!

Related Posts

Få hjælp til tekst - med fokus på salg Ja, lige nu kigger jeg på dig, som har en stor boglig viden.Du har slugt enorme bunker bøger under din uddannelse.Du har afleveret rapporter, specialer eller afhandlinger. Så det er kun naturligt, at du skriver webtekster, brochurer og pressemeddelelser på dit job. Hvem skulle ellers? Du er jo den medarbejder, der har de bedste forudsætninger for det. Du har et forspring,

Styrk troværdigheden - spar på tillægsord Hvad er tillægsord? Tillægsord er de ord, som lægger sig til et andet ord og fortæller noget om det. Tillægsordet kan fortælle noget om navneord, pronominer eller egennavne. Men tillægsordet kan også fortælle noget om begivenheder. Et eksempel, hvor tillægsord lægger sig til navneord: I sætningen "Hun har en pæn bluse på" lægger ordet "pæn" sig til navneordet "bluse." Eksempel på tillægsord, der lægger

Hver evig eneste dag bliver min hjemmeside angrebet af hackerbotter. Sandsynligvis også din. Jeg er i hvert fald ikke alene.Både småbitte og gigantiske virksomheder er under beskydning.I den sidste weekend af februar 2024 er flere store virksomheder og kommuner blevet nedlagt af hackere, skriver TV2.dk Det er træls. Men vi kan ikke gøre andet end at beskytte vores hjemmeside, så godt vi nu kan. Derfor har jeg interviewet Michael Leitner

Video: Må jeg præsentere dig for 3 af de seotekstforfattere, du skal undgå? Du har brug for seo-tekstforfatningSå du vil hyre en seo-skribent, men! Hvem skal du dog vælge til opgaven? Der er nok at vælge imellem. Så du ringer febrilsk rundt ... Men efter samtalerne er du faktisk stadig meget i tvivl. Godt. Lad mig fortælle dig, hvem du ikke skal overlade din seo-tekstforfatning til.  Faresignal 1:Du: "Hvor lang

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}