• Home
  • Blog
  • 4 genveje til flere klik – og bedre konvertering

4 genveje til flere klik – og bedre konvertering

Personalisering af din e-mailstrategi er genvejen til højere konvertering. Her er 4 ret så nemme tips.

Sørg for at personalisere teksten på dine call to actions

Du kan få op til 90 % flere klik på dine tilmeldingsknapper og købeknapper ved at personalisere dem.
Det betyder selvfølgelig ikke, at alle køber og tilmelder sig. Men det betyder i hvert fald, at de får information nok til at tage en beslutning!

Det er simpelt: I stedet for at skrive “Læs guiden” skriver du “Ja, vis mig guiden.” Og i stedet for “Få mere at vide om kurset” skriver du: “Fortæl mig alt om kurset.” 

Forskellen er lille – men vigtig! “Læs guiden” og “Få mere at vide om kurset” tager nemlig udgangspunkt i afsenderen. 

Men “Ja, vis mig guiden” og “Fortæl mig alt om kurset” tager udgangspunkt i modtageren.

Brug fornavn i dine nyhedsbreve

Dit e-mailsystem kan sætte fornavnet på læseren ind automatisk. Det kræver selvfølgelig, at du beder om fornavnet, når folk tilmelder sig!
Hvis ikke du gør det, kan du i nogle programmer vælge et alternativ, der skal bruges i stedet for læserens fornavn. Jeg bruger fx "du": "Kære du."
Men jeg gør det ikke særlig tit! Det kan nemlig hurtigt virke påtrængende, hvis der står "Kære du" - eller måske "Kære Anne" i alle e-mails. Så brug det kun i særligt vigtige e-mails.

Brug segmentering

Lad være med at sende alle nyhedsbreve til alle. Brug mailprogrammets mulighed for at segmentere efter interesse og købsadfærd.

Hold gryden i kog

Når folk har købt et onlinekursus - eller tilmeldt sig din gratis videoserie, så mind dem om at få det brugt! Send e-mails med links til indholdet.

Skab mersalg

Måske er du bange for at sælge til en person, der lige har købt? Men dine kunder er den mest værdifulde gruppe mennesker på dit nyhedsbrev.
Og faktisk er vi allermest tilbøjelige til at købe, når vi lige har købt én gang!
Så vær ikke bange for at sende nyhedsbreve med tilbud. Heller ikke til dem, der lige har købt noget andet, som du kan supplere med ekstra hjælp eller materiale.

 

Related Posts

Kun for nye kunder? Nej tak

Kun for nye kunder? Nej tak

Er gratis dit bedste salgsargument?

Er gratis dit bedste salgsargument?

4 grunde til, at du er skuffet over ChatGPT til tekstforfatning

4 grunde til, at du er skuffet over ChatGPT til tekstforfatning

Hjælp – jeg bliver kopieret på nettet, sagde han

Hjælp – jeg bliver kopieret på nettet, sagde han

Brug for hjælp? Book første rådgivning for 0 kr.