• Home
  • Blog
  • Organisk markedsføring – eller paid ads?

Organisk markedsføring – eller paid ads?

Organisk markedsføring – hvad er det? Og skal du vælge organisk markedsføring eller annoncer?

“Jeg har ikke råd til annoncer, så jeg vil hellere markedsføre mig organisk,” sagde kunden. 
Nu vil jeg absolut ikke fraråde dig nyhedsbreve, gode webtekster og anden organisk markedsføring.
For det har store fordele – og desuden lever jeg af at løse den slags opgaver!
Men i ærlighedens navn vil jeg gerne fortælle dig om fordele og ulemper ved annoncer og organisk markedsføring. Så har du grundlaget for at lægge en solid markedsføringsplan.

Allerførst: Hvad er organisk markedsføring?

Organisk markedsføring er markedsføring, der spreder sig organisk, når folk klikker, læser og deler indholdet.
Altså uden at du betaler for annoncering.
Du kan markedsføre din virksomhed organisk med fx videoer, webinarer, podcasts, blogindlæg og nyhedsbreve.

Hvad kan du opnå med organisk markedsføring?
Og hvad skal du ikke forvente?

Du kan opnå, at:
– Din virksomhed bliver opfattet som en kilde til viden og inspiration
– Din virksomhed bliver fundet på nettet, fordi den organiske markedsføring skaber gode Googleplaceringer
– Købelystne og nysgerrige læsere finder vej til hjemmeside eller shop
– Folk kender virksomhedens brand og ved, hvilke værdier og hvilken kvalitet de kan forvente.

Men du må ikke have urealistiske forventninger til organisk markedsføring.
Sandheden er, at det kan være ret svært at starte en ny virksomhed uden annoncer.
For din virksomhed har sikkert masser af konkurrenter.
Måske også større konkurrenter, der bruger mange penge på annoncer.
Derfor drukner dit salgsbudskab let, hvis du slet ikke vil annoncere.

Med annoncer kan du opnå, at:

– Dit tilbud når meget hurtigere ud til mange flere mennesker
– Annoncerne kan målrettes mod de helt rigtige mennesker
– Annoncerne kan bruges til at minde potentielle kunder om din virksomhed, når de laver noget andet online. Fx kan du vise Facebookannoncer til de mennesker, der har besøgt din hjemmeside uden at købe
– Du får hurtigt flere læsere på dit nyhedsbrev – og mere salg.

Tip til organisk markedsføring:

Hvis du ikke vil bruge så meget som 2 kroner på annoncer, vil jeg anbefale dig at satse på videoindhold.
Men sandheden er selvfølgelig, at fantastiske videoer også når længere ud med annoncer.

 

Læs artikler i kategorien: 
Læg en content marketing-strategi

Vigtig viden