• Home
  • Blog
  • Vælg mellem kaviar eller torskerogn, når du bestiller online-tekst

januar 18, 2020

Vælg mellem kaviar eller torskerogn, når du bestiller online-tekst

Forleden så jeg en heftig debat i en Facebookgruppe, som jeg har set magen til mange gange før i de år, jeg har været tekstforfatter.

En person skrev, at han tilbød tekster til atten øre per ord.

Og en anden mere erfaren tekstforfatter skrev, at så ville han hellere arbejde i Fakta, fordi den slags priser underminerede fagets troværdighed.

Puha, hvor får jeg lyst til at logge af, når jeg læser den slags debatter.

Nå. Men. Det endte heldigvis med, at de to kamphaner blev enige om, at der er forskel på dyr kaviar og en dåse torskerogn fra Netto.

Og der er forskel på, om en tekst skal bruges til virksomhedens livsvigtige salgsside online – eller til linkbuilding rundt omkring på nettet.

Så derfor måtte der også gerne være forskel på prisen.

Tekst er ikke bare tekst. Men en tekstforfatter kan være hvem som helst i dag.

Jeg har selv ti års erfaring som tekstforfatter og en uddannelse som cand.mag.

For dig betyder det, at jeg kan skrive din vigtige pressemeddelelse. Eller teksten til din LinkedIn-profil. Og selvfølgelig webteksten til din virksomheds hjemmeside.

Og for mig betyder det selvfølgelig, at jeg gør alt for, at min markedsføring ligner kaviar mere end torskerogn.

Men det betyder til gengæld ikke, at jeg er for fin til at skrive dine nemmeste online-tekster til en fornuftig pris.

For jeg tjener nemlig ikke mindre på linkbuilding-tekster eller produkttekster med ti ens produkter – i hver sin farve. For selvom prisen er lavere, så er teksterne altså også hurtigere at skrive. Meget hurtigere.

Det får du, når du bestiller tekst til din hjemmeside:

  • Jeg interviewer dig i telefonen og researcher online, før jeg skriver
  • Du får en let søgeordsanalyse med i prisen, og jeg bruger søgeordene i teksten
  • Du kan vende tilbage indenfor en uge, hvis du ønsker noget ændret 
  • Jeg linker ud til autoritative hjemmesider fra din webtekst - det styrker seo
  • Desuden markerer jeg i teksten, hvor de interne links skal være
  • Du kan få et stockphoto med i prisen, hvis du ønsker det.

Kort sagt: kaviar-tekst. Og mindre skal du ikke byde dem, der besøger din hjemmeside - eller læser din pressemeddelelse i avisen!

Jeg kan som ekstraydelse tilbyde linkbuilding til din hjemmeside.

Det får du, når du bestiller tekst til linkbuilding:

  • En hurtig onlineresearch, før jeg skriver
  • Unikke og fejlfrie tekster
  • En god pris, fordi jeg skriver en tekst, som jeg omskriver til nye tekster for at undgå duplicate content. 

Altså: torskerogn. Med remoulade, men uden champagne. Fint nok til linkbuilding, som du kan være bekendt. Men ikke tekster, du vil bruge på din hjemmeside. Til gengæld bygger jeg gerne links for dig.

Louise Lamberth

Gode og søgemaskineoptimerede tekster er afgørende for virksomhedens salgJeg har været tekstforfatter

Louise Lamberth

Jeg vil gerne hjælpe dig med linkbuilding, så du får størst mulig

Louise Lamberth

Teksten på din hjemmeside har 2 sekunder til at fange kundenBrug linjerne

Vigtig viden lige nu:

Hver evig eneste dag bliver min hjemmeside angrebet af hackerbotter. Sandsynligvis også din. Jeg er

Har du behov for et tilbud på din tekstopgave
- eller svar på et spørgsmål?
Kontakt mig her - jeg vender hurtigt tilbage!

 

>