Det ingen har turdet fortælle Morten Bro om EU-valg

Det ingen tør fortælle Morten Bro om EU-valg

voteman

Der er valg, men Voteman er død, og de unge gider ikke stemme

Talte i telefon med min gamle mor: ”Jeg kommer snart og ser til jer, men det bliver ikke på søndag. Vi skal jo stemme,” sagde hun.

Hun har stemt ved hvert valg, så længe tilbage jeg kan huske.

Jeg har ikke altid forstået hendes politiske ræsonnementer, for at sige det mildt.

Der var fx engang, hvor hun tog til valg med afskedsreplikken: ”Jeg stemmer på en socialdemokratisk kvinde” og kom hjem og erklærede, at hun havde stemt på Bertel Haarder, fordi han virkede flink.

Se, det forstod jeg ikke. Men jeg forstod, at det var vigtigt for hende at stemme. Det er stadig vigtigt, selvom hun i dag triller hen til valglokalet med iltapparat på ryggen.

Mange unge vælgere har ikke hendes engagement. De gider ikke stemme. Det må vi søreme gøre noget ved, mener de voksne. Derfor blev kampagnen Voteman sat i søen. 250 000 kr. kostede den, og så levede den som bekendt kun i få dage, fordi politikerne syntes, den var plat.

Men Voteman var kun en af mange kampagner, der ikke gør nogen særlig forskel, mener Morten Bro fra Bro Kommunikation.

Oplysningskampagner virker nemlig ikke, skriver han i blogindlægget Det ingen nogensinde har turdet fortælle Simon Kwamm. Successen skal nemlig ikke gøres op i antallet af delinger og likes – den skal gøres op i, om kampagnen faktisk får flere unge til at stemme, fastslår Morten Bro.

Fair nok, må man sige.

Heldigvis har Morten Bro da også flere idéer til, hvordan man så får de unge til at stemme, når oplysningskampagner flopper.

Ja, han har ligefrem så mange idéer, at han ryster dem ud af ærmet, mens han skriver.

Til næste valg kunne man for eksempel efterligne Odense Kommune, hvor man har succes med at flytte valglokalet ud til uddannelsesinstitutionerne og kradse de unges stemmesedler ind.

Det virker. Når valget kommer til de unge, stemmer flere unge. God idé – ikke?

Men Bro har også en anden idé: Man kunne jo bare give de unge en billet til en Medina-koncert, mod at de tog en selfie og smed den på Twitter med hashtagget #JegStemmerTilEUvalget. Så ville alle de andre twittende unge også blive spammet med påmindelser om, at de skal stemme. God idé – eller?

EU har 3 ting til fælles med sex

Tja … Jeg har en anden idé: Lad folk selv bestemme, om EU-valget er så vigtigt for dem, at de gider stemme.  Og hvis det ikke er vigtigt nok, så må de jo bare lade være.

Forstå mig ret: Jeg har ingen problemer med, at vi bruger penge på folkeoplysning i børnehøjde med tant, fjas og tegneserier, og for min skyld kan skoler og gymnasier sætte en hel uge af til at diskutere valget, hvis de ellers gider.

Selvfølgelig skal det da også være let at stemme, men det betyder ikke, at politikerne skal rende efter de unge som kærlighedssyge Bendt Betjenter – tværtimod.

Let’s face it: Nogle unge gider faktisk ikke stemme, om så hele Christiansborg tropper op på deres skole i jakkesæt til 150 000 kroner.

Måske ved de ikke nok om politik – måske er de dødtrætte af dyre jakkesæt – måske er valget bare ikke vigtigt nok for dem.

Og? Så må de jo bare stemme næste gang, hvis det er vigtigt til den tid.

Og jeg gider heller ikke betale for sex

Morten Bro skriver, at EU er og bliver usexet.

Men EU har faktisk hele 3 ting til fælles med sex:

Det er gratis – det er svinelet – og det kræver et vist engagement.

Ja, selvfølgelig kan man få de unge til at stemme ved at rende efter dem på deres skole eller bestikke dem med en Medina-koncert.

Og måske kan jeg halvgamle krage også få en attenårig sofavælger til at kysse mig i stedet for pigerne i 1.g, hvis jeg betaler for det.

Men spørgsmålet er bare: Gider jeg betale for det? Aldrig i livet. For det giver ikke mening at kysse nogen, der skal have penge for det.

Og præcis derfor gider jeg heller ikke betale for, at valget kører ud til unge sofavælgere – eller for at købe deres stemme for en Medina-billet.

Faktisk vil jeg 1000 gange hellere have, at sofavælgerne bliver siddende i sofaen, end at de stemmer for at komme til Medina-koncert.

Vi skal ikke bruge masser af penge på at gøre det lettere at stemme, og vi skal ikke give præmier for det. For det er let nok i forvejen – det er gratis – og uden engagement er stemmen ikke engang papiret værd.

Hellere bruge pengene på nødhjælp i Syrien eller skoler i Afghanistan end på at købe stemmer af dem, der ikke gider gå til valg.

Vi behøver jo ikke at prostituere demokratiet, bare fordi vi ikke alle sammen er lige forelskede i det.

Om skriverkarlen: Jeg hedder Louise Lamberth og er tekstforfatter, cand.mag. og online nørd.

>