7 måder, du kan sælge mere med marketing automation ⋆ Tekstforfatter Louise Lamberth - kontakt freelance tekstforfatteren Marketing automation. 7 måder, du kan sælge mere med automation marketing. Se her.
Tekstforfatter Louise Lamberth –  kontakt freelance tekstforfatteren
Del

7 måder, du kan sælge mere med marketing automation

marketing automation hvad er marketing automation?

7 måder, du kan bruge marketing automation

Marketing automation betyder selvfølgelig automatiseret markedsføring.
I dag kan du sagtens sætte det meste af din markedsføring på autopilot.
Med marketing automation får alle i dit publikum præcis de budskaber, du ønsker. Uden at du skal arbejde mere – tværtimod.

Du kan samtidig genbruge alt, hvad du laver: Du kan sætte nyhedsbrevene op, så de bliver sendt til nye læsere – så skal du ikke skrive hele tiden. Du kan bruge en app til at dele dine opslag på sociale medier flere gange, så du ikke skal finde på nye opslag hele tiden.

Det sikrer dig, at markedsføring er nem, billig – og effektiv.

Lær marketing automation – eller få baghjul af konkurrenterne!

Netop fordi det er så let og billigt at sætte markedsføringen på autopilot i dag, skal du gøre det! Dine dygtige konkurrenter sælger på den måde. Så du får hurtigt baghjul, hvis du stadig kun sender nyhedsbreve ét ad gangen eller bruger hvert opslag på sociale medier en gang.

Sådan kan du bruge marketing automation tools

  • I WordPress kan du sætte blogindlæg op, som bliver postet på de tidspunkter, du ønsker. Du skal bare gemme dit blogindlæg som kladde - og så vælge den udgivelsesdag, du ønsker. 
  • Du kan bruge retargeting, sådan at en læser får vist Facebookannoncer for de produkter, han netop har klikket på i din shop – eller som han glemte i indkøbskurven. Du kan læse mere ved at logge ind i din annonceadministrator på Facebook. 
  • Du kan planlægge opslag på de sociale medier, du har valgt. Du kan fx få Facebook til at poste et opslag på din virksomheds Facebookside i forvejen. 
  •  Du kan også installere en app, som kan poste dine opslag for dig helt automatisk, på den dag og det tidspunkt du ønsker. Du kan fx installere appen Slack Social og tilknytte din virksomheds sociale profiler til appen. Derefter planlægger du dine opslag i Slacks administratorpanel og vælger, hvornår de skal postes. Du kan på den måde genbruge dine opslag igen og igen og planlægge så langt ud i fremtiden, som du vil.
  • Du kan automatisere dit nyhedsbrev på mange måder! Du kan fx sætte ét nyhedsbrev op til at blive sendt på et bestemt tidspunkt ude i fremtiden. Du kan også sætte hele serier af mails op. Et eksempel er velkomstserien på nyhedsbrevet: Når en ny læser tilmelder sig, får den læser en serie mails, som du har skrevet og sat op i systemet i forvejen. På den måde får alle læsere præcis de budskaber, du har planlagt. Det sparer dig for en masse tid. Du undgår også, at læserne får en halv forklaring.
  • Du kan også sætte dit mailsystem op til at sende bestemte nyhedsbreve, når en læser gør noget bestemt. Det kan fx være, en læser tilmelder sig dit nyhedsbrev, og så får han en automation mail serie. Det hele foregår helt automatisk, fordi læserens klik udløser en trigger, du har sat op i forvejen. Du kan bruge Mailchimp, som er gratis, men koster nogle få kroner månedligt, når du vælger marketing automation. Brug de penge. Det er en rigtig god investering! Du kan ​læse mere om nyhedsbreve her.
  • Du kan have en chat-boks på din hjemmeside, som springer frem, så du kan chatte med gæster på hjemmesiden. Hvis du er offline, kan du få tilsendt en mail via chatten. Du kan fx bruge Pure Chat ganske gratis. 
>