Få flere kunder med local search
Forestil dig, at du er psykoterapeut, og du har klinik i København. Du vil gerne skrive webtekster til din hjemmeside, så du komme højere op på Google på dine søgeord. For du ved jo, at folk som regel klikker på et af de allerøverste søgeresultater, når de leder efter noget på Google. Du laver en søgeordsanalyse. Du finder ordet psykoterapeut, og der er hele 2900 søgninger om måneden på det ord. Så hvis du kommer højt op på Google på det ord, får du nok en masse trafik! Alletiders, tænker du og grifler løs.
MEN du kan gøre det nemmere med local search
Du kan gøre det meget nemmere for dig selv at få trafik fra Google, hvis du optimerer til local search. Altså de kunder, der KUN er interesserede i at finde en psykoterapeut i dit område.
Punkt 1. Optimer din webtekst til psykoterapeut i København i stedet for kun til psykoterapeut. Ganske vist er der kun 30 søgninger på psykoterapeut i København hver måned. Men så skal du heller ikke kæmpe om pladsen på Google med psykoterapeuter i Bogense, Skagen og Viborg. Du kan nøjes med at battle dem i København – og samtidig lægger du billet ind hos Google på ordet psykoterapeut.
Punkt 2. Sørg for, at din virksomheds adresse, CVR og telefonnummer fremgår tydeligt på dit website.
Punkt 3. Opret din virksomhed i Google Business. Det er gratis, det er nemt, så du behøver ikke betale nogen en formue for det! Skriv dine virksomhedsoplysninger, som de skal være - også i fremtiden! Det har nemlig betydning, at du i fremtiden skriver navn, adresse, telefonnummer, mail og CVR og andre oplysninger på præcis samme måde og i samme rækkefølge i virksomhedsregistre.
Sådan ... Nu ved både Google og kunderne, præcis hvor du er!