Iværksætterpakke med 2 tekster og bonus

Webtekst og viden til iværksættere

Det kan være dyrt at komme i gang som selvstændig. Derfor vil jeg gerne gøre det billigere for dig at få gode webtekster.
Det er nemlig vigtigt, at du kommer godt fra start med gode søgemaskineoptimerede tekster.
For du skal være glad for at vise din hjemmeside til nye mennesker. Ellers sælger du jo ikke noget!

Derfor har jeg opfundet en iværksætterpakke med gode webtekster specielt til dig, der er iværksætter med en helt ny hjemmeside. Du er selvfølgelig velkommen til at benytte tilbuddet, selvom du hverken er nystartet eller har en ny hjemmeside!

Det får du i iværksætterpakken:

En forsidetekst med fokus på det, du sælger – og den værdi, det skaber for din kunde (400-500 ord)
En profiltekst, der sætter spot på din virksomhed og dig som fagmand (400-500 ord)
En kort tekst til din kontaktside (100 ord).
Som bonus får du mit onlinekursus Skriv effektiv salgstekst i 6 nemme step.

Sådan foregår det:

Kontakt mig og bestil din iværksætterpakke. Vi aftaler et tidspunkt, hvor jeg kan få et kort telefoninterview om dig, din virksomhed og dine kunder. Vi aftaler også en deadline for dine tekster.

Jeg sender dig et betalingslink. Du kan betale i 2 rater uden merpris, hvis du ønsker det. Du har adgang til onlinekurset Skriv effektiv salgstekst, så snart første rate er betalt.

På den aftalte dato gennemfører vi vores interview. Jeg stiller dig en række gode spørgsmål, så jeg får indblik i dine planer som selvstændig. Det sikrer dig en tekst, du kan genkende dig selv og din virksomhed i!

Jeg laver en søgeordsanalyse, så jeg kan skrive dine Google-optimerede webtekster. Det giver dig den bedste chance for at komme op på Google, når du senere får skrevet – eller skriver – flere seo-tekster og bygger links.

Nu er jeg skriveklar! Jeg skriver dine webtekster med udgangspunkt i mit interview med dig og min viden om gode webtekster.
Samtidig skriver jeg en title og metadescription.
Title og metadescription er de små tekster ude på nettet, som du ser, før du (måske!) klikker dig ind på en hjemmeside. De små tekster er ekstra vigtige, netop fordi de bestemmer, om købeglade mennesker klikker ind på dit website – eller springer videre til konkurrenten!

Du får dine tekster senest til aftalt deadline. Nu har du ret til en korrekturgang – du kan nemlig vende tilbage indenfor en uge, hvis du vil have noget ændret. Så retter jeg uden merpris. Hvis du ønsker flere ændringer, afregner vi til timepris.

Klar! Nu kan du lægge dine nye sælgende og søgemaskineoptimerede tekster online.

Bestil iværksætterpakke + kursus i salgstekst til 3592 kr. plus moms – jeg glæder mig til at skrive for dig.

>