Lav en blog – UDEN de her 3 grimme bloggerfejl!

Lav en blog for virksomheden

Lav en blog, der tiltrækker kunder

Når jeg taler med iværksættere, er der et spørgsmål, der går igen:

“Hvordan får jeg mere trafik på hjemmesiden – og mere salg?”

Som tekstforfatter siden 2009 kender jeg svaret: BLOG dig til synlighed!

Min blog løftede fx min hjemmeside 100 pladser – eller 10 hele sider på Google – på nogle af de vigtigste nøgleord.

Du kan sagtens skabe online synlighed uden at ligge i toppen af Google

Men synlighed handler ikke kun om SEO!

Alle skriverierne handler først og fremmest om at vise, hvad din virksomhed tilbyder hvem – og hvordan den skiller sig ud fra konkurrenterne.

Din kundemålgruppe elsker at læse blogindlæg med værdifulde tips, der løser problemer i hverdagen – og som viser, hvad din virksomhed tilbyder hvem – og hvorfor du er værd at handle med.

Du kan derfor sagtens skabe synlighed, selvom virksomhedens hjemmeside ikke ligger i top på alle keywords. Når du skriver godt, tiltrækker du de helt rigtige læsere. Nemlig dem, du bedst kan fange, fastholde og konvertere til kunder i din virksomhed.

3 bloggerfejl, du let kan undgå

Desværre er der et par fejl, jeg ser iværksættere gøre igen og igen.

#Fejl 1: Du tror, din blog er en øde ø

Du får ikke mange læsere på din blog, hvis du ikke sørger for, at den bliver set.

Derfor: Omtal blogindlæggene på din virksomheds sociale medier – gør opmærksom på dem i din linksignatur, og hvor det ellers er naturligt.

Vær også opmærksom på, at andre bloggeres opmærksomhed kan betyde meget for din online synlighed. Følg med i, hvad andre i din branche skriver, og læg gerne et spørgsmål eller en venlig kommentar her og der med link. Det skaber ikke bare trafik på din egen blog, men giver også andre lyst til at følge dig og din virksomhed online.

Du kan også oprette en Mention på virksomhedens og bloggens navn. En Mention er en e-mail alert, så du får en mail, hver gang din virksomhed eller blog bliver nævnt online. Så kan du sige tak – og det er ikke bare venligt af dig, men hjælper dig også med at skabe trafik på din egen blog, fordi andre bemærker, at den bliver rost.

Sæt dig også ind i SEO – det skader ikke at være gode venner med Google!

Du kommer selvfølgelig ikke let til gode tekster, men selve SEO-optimeringen er i virkeligheden ikke den største hurdle. Hvis du ikke har lyst eller tid til SEO, ville jeg ofre en professionel nøgleordsanalyse og en times rådgivning, så du kommer godt fra start.

#Fejl 2: Du blogger alle andre steder end derhjemme

Oh no. Du gør forhåbentlig ikke den fejl her, vel? Fejlen opstår, når en iværksætter uden blog får et godt råd af en venlig sjæl: “Lav en blog.”

Det er nemlig snublende let at oprette en blog på Blogspot eller et andet åbent forum, hvis man ikke lige har en blog …

MEN: Sådan en blog er kun et supplement til din egen blog på din egen hjemmeside! Du skal selvfølgelig gæsteblogge og linkbuilde – men du skal først og fremmest trække trafikken hen til din EGEN hjemmeside. Ellers risikerer du at snyde dig selv for trafik på din hjemmeside, og det skader ikke bare dine Google-placeringer, men også din chance for at sælge noget, når gæsterne ikke har dine varer eller ydelser lige for næsen.

#Fejl 3: Du tænker KUN på Google

Mange tror desværre, at SEO-optimering kun handler om tekniske finesser og valg af keywords. De tager meget fejl!

Google er kun nettets konge, fordi Google indretter søgeresultater efter det, mennesker elsker at læse.

Som du sikkert ved, registrerer Google alt, hvad der sker på din hjemmeside og blog – også hvor lang tid dine læsere bruger på blogindlæggene, og hvor mange læsere der kommer.

Derfor er det ikke nok at vælge de perfekte keywords og placere dem rigtigt i teksten. Du skal også skrive tekster, som mennesker gider læse. For selv hvis det skulle lykkes dig at score de gode Googleplaceringer med dårlige tekster – og det vil det næppe! – så hjælper det jo ikke ret meget, hvis teksterne skræmmer kunder væk – vel?!

MEN: Når alt det er sagt, er en virksomhedsblog måske den allernemmeste måde at komme højere op på Google – OG ikke mindst skabe synlighed og tiltrække nye kunder på vejen!

Derfor: Lav en blog – og skriv dig til online synlighed. Det virker!

Mere af samme skuffe?

Så få alle tekstforfatterens bedste trick til blogging, der skaber synlighed (og løftede denne her hjemmeside 100 pladser på vigtige nøgleord!)

 

Leave a Comment: