Driller kommaet? Læs her, hvordan du får styr på kommareglerne. Læs også, hvorfor Dansk Sprognævns anbefaling udløste en kommakrig af dimensioner, der endte med, at nævnet måtte overgive sig ...
Få kig på ledsætninger - og undgå "idiotkomma"
Du kan kende ledsætningerne på, at de begynder med ord som at eller hv-ord som hvad, hvilken, hvem, hvordan, hvorfor - eller med henførende stedord som der og som.
Men pas på. Hvis der står at foran et udsagnsord i navnemåde, skal der ikke være komma.
"Han glemte at købe kaffe" udløser ingen kommaer. Der er kun én hovedsætning uden indskud eller tilføjelser, altså intet komma.
Bemærk også, at selvom hv-ordene oftest viser, at en ledsætning begynder, er det ikke altid sådan! I sætningen: "Jeg er i tvivl om, hvem af de to drenge der kommer i dag" skal der kun være ét komma - og kun hvis du sætter komma foran ledsætning. For kommaet skal nemlig stå, der hvor ledsætningen begynder, og det gør den ved "hvem."
Desværre er det meget almindeligt, at folk sætter komma både foran hv-ordet og foran der eller som i de tilfælde. Sådan et komma har den upædagogiske betegnelse idiotkomma!
Hvad er det der med nyt og gammelt komma?
Dansk Sprognævn anbefaler nyt komma. Altså intet komma foran ledsætning, men kun efter sidste ledsætning.
Dansk Sprognævn forsøgte forgæves at få indført nyt komma som sprogregel i starten af nullerne.
Men den gik ikke! Desværre for Dansk Sprognævn er en hel del danskere tordnende, fløjtende og fuldstændig ligeglade. De vil have kommaer. Men det skal være kommaer, som vor mor satte dem. Altså gammelt komma - som også kaldes grammatisk komma.
Derfor udløste det nye komma en skrækkelig ballade i medierne. Striden kaldes "kommakrigen." Krigen blev afblæst, da Dansk Sprognævn nedlagde våbnene. Nævnet indstillede til Kulturministeriet, at man nu kunne kommatere før ledsætninger - eller lade være, som man ville.
Men hvad så med pausekommaet?!
Pausekommaet sættes, så det understøtter tekstens mening. Derfor giver pausekomma en chance for at sætte et mere personligt præg på en tekst med kommateringen. Men pausekommaet er udgået af retskrivningen i 1996. Så når folk siger: "Jeg sætter pausekomma," betyder det, at de enten er lidt stædige som skribenter - eller måske bare ikke kan deres kommaregler.
Du bestemmer, om du følger de nye eller gamle kommaregler
Som alt andet i din tekst sender din kommatering selvfølgelig signaler. Du kan være klassisk og upåfaldende ved at sætte komma foran ledsætning. Du kan også virke ekstra klog og belæst ved at undlade det startkomma. Det vigtigste er dog, at du ikke blander de to systemer!
Derfor fraråder Dansk Sprognævn startkomma
Dansk Sprognævn mener, at det er nemmere at lære kommatering uden komma foran ledsætning - det såkaldte startkomma.
Desuden mener nævnet, at dansk lige så godt kunne lægge sig op ad de andre nordiske sprog, hvor man sætter færre kommaer.
Desuden har Dansk Sprognævn den holdning, at komma foran ledsætning forstyrrer forståelsen.
Derfor sætter jeg "grammatisk komma"
Som tekstforfatter og korrekturlæser kan jeg godt sætte nyt komma. Men jeg gør det helst ikke! Jeg sætter selv det gamle komma, hvis kunden ikke beder om andet.
For det første synes jeg, at grammatisk komma gør teksten nemmere at læse og mere overskuelig. Uden startkomma bliver mange sætninger usandsynligt lange, før man støder på et tegn.
For det andet er det nemmere for mig, fordi jeg har lært det gammeldags komma i skolen. Det er mit komma-modersmål. Men jeg indrømmer, at nyt komma er nemmere at lære. For dengang jeg troede, at nyt komma ville brede sig, brugte jeg tre uger i stræk på at øve mig i at undgå komma foran ledsætninger.
Og for det tredje - og det er nok allervigtigst:
Hvis jeg satte nyt komma i stedet for grammatisk komma, så ville de fleste af mine kunder - og deres kunder - tro, at jeg ikke kan sætte komma!
Læs også: 9 frygtelige floskler og skrækkelige sprogtudser, der bare skal dø ...
Skriv til tekstfokus@tekstfokus.dk - eller ring til Louise: 21 96 14 02.
