Kommaregler. Om hvordan man sætter komma, og hvorfor Dansk Sprognævn ikke er tilfredse!

Driller kommaet? Læs her, hvordan du får styr på kommareglerne. Læs også, hvorfor Dansk Sprognævns anbefaling udløste en kommakrig af dimensioner, der endte med, at nævnet måtte overgive sig ...

Få styr på ledsætninger - og undgå "idiotkomma"

Du kan kende ledsætningerne på, at de begynder med ord som at eller hv-ord som hvad, hvilken, hvem, hvordan, hvorfor - eller med henførende stedord som der og som.

Men pas på. Hvis der står "at" foran et udsagnsord i navnemåde, skal der ikke være komma. 

"Han glemte at købe kaffe" udløser ingen kommaer. Der er kun én hovedsætning uden indskud eller tilføjelser, altså intet komma. 

Bemærk også, at selvom hv-ordene oftest viser, at en ledsætning begynder, er det ikke altid sådan! I sætningen: "Jeg er i tvivl om, hvem af de to drenge der kommer i dag" skal der kun være ét komma - og kun hvis du sætter komma foran ledsætning. For kommaet skal nemlig stå, der hvor ledsætningen begynder, og det gør den ved hvem - ikke ved der.

Desværre er det meget almindeligt, at folk sætter komma både foran hv-ordet og foran der eller som i de tilfælde. Sådan et komma har den upædagogiske betegnelse idiotkomma!

Hvad er det der med nyt og gammelt komma?

Dansk Sprognævn anbefaler nyt komma. Altså intet komma foran ledsætning, men kun efter sidste ledsætning.

Dansk Sprognævn forsøgte forgæves at få indført nyt komma som sprogregel i starten af nullerne.

Men den gik ikke! Desværre for Dansk Sprognævn er en hel del danskere tordnende, fløjtende og fuldstændig ligeglade. De vil have kommaer. Men det skal være kommaer, som vor mor satte dem. Altså gammelt komma - som også kaldes grammatisk komma.

Derfor udløste det nye komma en skrækkelig ballade i medierne. Striden kaldes "kommakrigen." Krigen blev afblæst, da Dansk Sprognævn nedlagde våbnene. Nævnet indstillede til Kulturministeriet, at man nu kunne kommatere før ledsætninger - eller lade være, som man ville.

Men hvad så med pausekommaet?!

Pausekommaet sættes, så det understøtter tekstens mening. Derfor giver pausekomma en chance for at sætte et mere personligt præg på en tekst med kommateringen. En skribent kan sætte komma efter sin egen smag og give sproget sin egen rytme.

Det lyder jo meget fint. Men pausekommaet er udgået af retskrivningen i 1996. Så når folk siger: "Jeg sætter pausekomma," betyder det, at de enten er bundstædige skribenter - eller måske bare ikke kan deres kommaregler. 

Du bestemmer, om du følger de nye eller gamle kommaregler

Din kommatering sender selvfølgelig signaler.

Du kan være klassisk og upåfaldende ved at sætte komma foran ledsætning. Du kan også virke ekstra klog og belæst ved at undlade det startkomma. Altså hos dem, der kan se, hvorfor du ikke sætter det!

Begge dele er helt fint. Du skal bare ikke blande de to kommateringssystemer sammen!

Derfor fraråder Dansk Sprognævn startkomma

Dansk Sprognævn mener, at det er nemmere at lære kommatering uden komma foran ledsætning - det såkaldte startkomma.

Desuden mener nævnet, at dansk lige så godt kunne lægge sig op ad de andre nordiske sprog, hvor man sætter færre kommaer.

Endelig har Dansk Sprognævn den holdning, at komma foran ledsætning forstyrrer forståelsen ...  

Derfor sætter jeg grammatisk komma

Som tekstforfatter og korrekturlæser kan jeg godt sætte nyt komma. Men jeg gør det helst ikke! Jeg sætter selv det  gamle komma, hvis kunden ikke beder om andet. 

For det første synes jeg, at grammatisk komma gør teksten nemmere at læse og mere overskuelig. Uden startkomma bliver mange sætninger usandsynligt lange, før man støder på et tegn.

For det andet er det nemmere for mig, fordi jeg har lært det gammeldags komma i skolen. Det er mit komma-modersmål. Men jeg indrømmer, at nyt komma er nemmere at lære. For dengang jeg troede, at nyt komma ville brede sig, brugte jeg tre uger i stræk på at øve mig i at undgå komma foran ledsætninger ...

Og for det tredje - og det er nok allervigtigst:

Hvis jeg satte nyt komma i stedet for grammatisk komma, så ville de fleste af mine kunder - og deres kunder - tro, at jeg ikke kan sætte komma!

Kommakrigen er ikke helt slut ...

Folk, der ikke selv er sprognørder, forstår det måske ikke. Men kommaet kan virkelig få sprogfolk til at rykke håret af hinanden.

Kommakrigen er nemlig ikke helt slut, selvom DSN har valgt at gøre startkommaet valgfrit. 

For få år siden forsøgte Dansk Folkeparti at få Dansk Sprognævn til at skifte hest og nedlægge det nye komma helt. 

DF mente nemlig, at der var behov for kun at have et sæt kommaregler, fordi danskernes kommakompetencer simpelthen havde nået et lavpunkt. Det var derfor alt for besværligt for lærerne i skolen at håndtere de to sæt kommaregler.

Men DSN nægtede at nedlægge det nye komma.

Det ville da også være ulogisk, nu hvor DSN selv har anbefalet det i mange år. Og mon ikke det havde medført en ny heftig kommakrig med alenlange skriverier i medierne?