• Home
  • |
  • Blog
  • |
  • Helle Thornings kjolegate: Hvem pisker shitstormen op?

Helle Thornings kjolegate: Hvem pisker shitstormen op?

Ved tasterne: Louise Lamberth, tekstforfatter, 13 års erfaring, cand.mag., specialist i Emotionelle Kundetyper.

Photo: News Øresund – Johan Wessman © News Øresund, Wikimedia Commons

Folk er rasende …. siges det

En vis pink KJOLE har gjort sig stærkt bemærket.

Folk er vrede over en dyb udskæring med barmkig … siger medierne.

Og så er der dem, der raser.

Over dem, der raser …

Det er forunderligt, hvordan en kjole pludselig kan trække overskrifter i alle de store medier.

Også selvom den går til bal hos dronningen!

Men hvordan begyndte kjolegate så?

Ulla Therkelsen dækkede dronningens jubilæum for TV2, hvor hun sagde: “Den er lige nedringet nok”.

Der kom en artikel på tv2.dk, hvor der stod: “… den dybe udskæring har fået flere til tasterne på de sociale medier for at kritisere valget af kjole til en royal middag.”

Som det ses, var der faktisk ikke særlig meget fut i debatten. Endnu.

For den begynder nemlig først, da medierne pisker stormvejret op:

  • Store reportager om Thorning og den pink kjole over flere dage
  • Interview med kjoleejeren, der ikke havde forventet, at UDSKÆRINGEN skulle blive et stort debatemne ….
  • Interview med den chokerede designer, der beder kjolekritikerne “lukke arret”
  • Nå ja, og en læserundersøgelse i en stor avis, der vil afklare det store spørgsmål: Hvad synes danskerne om Helle Thornings udskæring?

Således tirret indleder folk en storm mod kjolen …

Derefter skal redaktionerne bare holde øje med mediestrømmen.

Meget snart er der et rasende indlæg fra en kendis, der er sur over tonen i debatten.

Så kan der skrives endnu en nyhedsartikel.

Men medierne fokuserer mindre på den enorme “love storm”, der rammer Thorning & kjole som reaktion.

Sådan bliver en storm i et glas vand til en tornado

Hvad kan vi lære af det, når bølgerne lægger sig?

Måske er det allervigtigste bare at huske noget, vi godt ved, men glemmer i kampens hede.

Nemlig at:

  • Medierne fungerer ikke mere, som da nyhederne kom klokken otte, og aviser kunne gå i brændeovnen.
  • Medierne elsker at fremelske og nære KONFLIKT.
    Fordi:
  • Medierne skal hele tiden kæmpe for at få nye abonnenter, der vil betale for indholdet.
  • Medierne skal også hele tiden kæmpe for at få annoncekroner. Og det får de kun, hvis de kan skaffe masser af klik og visninger online.

Der er ganske enkelt store penge i at piske stormvejr op.

Det skal vi måske lige huske, når vi diskuterer online. Det kunne jo være, det handlede om noget VIGTIGT næste gang.

 

Book rådgivning
Første samtale - 0 kr.

>