Terkel tæt på copyright-knibe! Få styr på lov om ophavsret

ophavsret, copyright

 

Overhold lov om ophavsret – det sparer dig mange penge

Terkel fra Jylland er en dygtig designerspire – men han anede ikke, at han skulle bede Anders Matthesen om lov til at bruge Terkel i knibe i sin boligjagt. Ellers var han nemlig på kant med dansk lov om ophavsret. Han er ikke alene – hvert år kommer mange danske virksomheder i copyright-knibe.

Terkel er ikke bare en rask dreng – han er også en dygtig fyr, der vil studere interaktivt design i København.
Spørgsmålet var bare, hvor han lige skulle få en studiebolig. Kort sagt: Han var i boligknibe.
Derfor brugte han 3 dage på at omskabe grafik og titel fra filmen Terkel i knibe til sin egen superflotte grafik: Terkel i boligknibe.
Han delte straks grafikken på Facebook og krydsede fingre for, at en vens vens ven kendte en ledig studiebolig.
En af mine venner delte den også … og mange, mange andre. Jeg blev helt bange ved tanken om, hvor dyrt det kunne blive for Terkel at slippe ud af kniben, hvis Anders Matthesen ikke kunne lide idéen.
Det skrev jeg til ham, og Terkel kontaktede straks Andens manager, der heldigvis syntes, opslaget var helt fint.

Så var det ikke sjovt længere

Men Terkel i boligknibe blev et viralhit, som selv DR bragte. Manageren kontaktede igen den unge designerspire. Det var ikke sjovt længere, syntes hun, så Terkel slettede sit opslag på Facebook.
Det gjorde nu ikke så meget.
Den heldige kartoffel undgik copyright-knibe – og viralhittet skaffede ham både job og bolig i København.

Virksomheder bløder penge i sager om ophavsret

Så godt ender det langtfra altid. På nettet er det let at lade sig rive med af inspirationen og klippe-klistre tekst eller billeder fra andres sider.
Men online tekst, billeder og andet materiale er beskyttet af samme regler som offline, og brud på ophavsretten kan hurtigt blive dyrt.

Sikkert dyrere, end du tror.

Til skræk & advarsel

• Klidmoster.dk blev i 2012 afkrævet 7500 kroner i erstatning for at bruge en restaurants billede på sin Pinterest-profil. Ejeren af Klidmoster havde fået lov af restauranten til at bruge billederne, men fotografen gjorde sin ophavsret gældende. Regningen på 7500 kr. blev dog annulleret efter dialog mellem fotografen og ejeren af Klidmoster, fordi ejeren af Klidmoster havde været i god tro.

• En større dansk virksomhed betalte en halv million i et forlig med DR, fordi virksomheden havde genbrugt udsendelser fra DR på sin hjemmeside – vel at mærke udsendelser om virksomheden selv!

• To webshops betalte 30 000 i et forlig med Mobiltjek.dk for genbrug af nogle linjers SEO-tekst. Ifølge forklaringen havde en studentermedarbejder ”lånt” formuleringerne fra tekster om 26 mobiltelefoner.

Næ, næ, næ – det må vi ikke i markedsføring

• Du må ikke genbruge andres tekst, billeder eller andet materiale i din markedsføring uden deres tilladelse, heller ikke brudstykker af materialet. I praksis betyder det faktisk, at du skal bede om lov til at bruge så meget som et enkelt citat fra en sang.

• Du må derimod gerne bruge citater i en ikke-kommerciel sammenhæng i et rimeligt omfang – fx som led i en debat – men du må ikke ændre værker. Det er her, Terkel fra Struer kunne komme i klemme big time.

• Selvom andre har delt materiale på sociale medier, kan du ikke bare kopiere materialet og bruge det på din egen side uden deres tilladelse.

• Du må ikke bruge fotos af genkendelige personer uden deres tilladelse … heller ikke det der billede af skønne sild i sprut, du tog på Roskildefestivalen.

• Du må heller ikke hyre et par fotomodeller, der skal ligne de kendte. Jeg fotograferede fx en plakat for en ejendomsmægler med et ungt par, der meget tydeligt skulle ligne Kronprins Frederik & frue. Ih, hvor har jeg lyst til at vise dig det billede. Guess what? Det må jeg heller ikke.

• Du må ikke fotografere et kunstværk og bruge fotoet i din markedsføring, hvis kunstværket er hovedmotivet. Arvingerne til billedhuggeren Edvard Eriksen har et par gange scoret 10 000 kr. fra aviser, der var kommet galt af sted ved at bruge et foto af Den Lille Havfrue.

• Selvom du har købt tekster, fotos eller andet materiale, må du kun bruge materialet i de sammenhænge, du har aftalt med tekstforfatter eller fotograf.

• Ophavsret ophører 70 år efter ophavsmandens død – og så kan du bruge værket, som du vil.

Så pas på – og det’ uden pis

• Spørg altid om lov, hvis du har brug for at låne tekst eller billeder til markedsføring. Sommetider får du ja, mod at du linker eller nævner kilden.

• Hvis du ikke får lov, så link til opslaget i stedet for at kopiere tekst eller billeder på Facebook eller andre sociale medier.

• Du kan også genbruge idéen med din egen tekst eller billede. Det er kun udformningen, der er beskyttet – ikke idéen.

Yes – I know! Lov om ophavsret er strammere, end de fleste er klar over. Du har set tusind eksempler på, at reglerne er overtrådt, uden at nogen har løftet et øjenbryn.
I nogle tilfælde er rettighedshaver sikkert bare glad.
Til gengæld er det så skidt, hvis rettighedshaver ikke er glad.

Så pas på – og det’ uden pis, som Terkel ville have sagt.
Og det tør jeg godt skrive, for udtrykket er så almindeligt, at jeg næppe kommer i copyright-knibe!

Skribenten – det er mig, Louise Lamberth.

 

  • En nuancering af “Du må ikke bruge fotos af genkendelige personer uden deres tilladelse” – det må man gerne, hvis ikke det er krænkende eller i øvrigt er en privat situation, selvom den foregår i det offentlige rum. Hvis formålet er markedsføring, er barren sat lavere. Ellers må man gerne publicere billeder af genkendelige folk.

    Kilde: http://www.datatilsynet.dk/borger/internettet/billeder-paa-internettet/

    “Sprutsildene” vil formentlig være beskyttet, hvis billedet er et nærbillede taget på campingområdet. Hvis det er taget på forreste række under en koncert, er der fri sildepublicering.

    PS: Billeder taget på folks private matrikel kræver altid tilladelse til publicering, hvis bare foden er inde bag fortovet.

  • Tak for din kommentar. Det var også det, jeg mente at have skrevet: Brug ikke genkendelige personer i din markedsføring.

  • Ja, men det er ikke det jeg skriver 🙂 Dit råd leder folk til at tro, at de bryder loven i en masse tilfælde, hvor det er OK at bruge genkendelige personer. F.eks. bruger Roskilde Festival masser af billeder af genkendelige publikummer, uden at det er ulovligt. Og uden samtykke.

    • Du linker til Datatilsynet, hvor der står: “Det afgørende kriterium er, at den afbildede ikke med rimelighed må kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, f.eks. i markedsførings eller andet kommercielt øjemed. Billederne skal således være harmløse.” Altså: ikke i kommercielt øjemed – så hvis Roskildefestival ikke spørger om tilladelse, er det da bare spørgsmålet, om det nu også er OK. Men så længe ingen klager, er der jo ingen ben i det.

  • Spørg spørg spørg……
    Jeg har selv, arbejdsmæssigt, engang kontaktet Norges Radio/TV for at få lov til at bruge et af deres billeder til en publikation fra en offentlig styrelse.
    I visse tilfælde bliver rettighedshaver endda pænt stolt af at andre vil benytte deres materiale.

  • Ja, selvfølgelig, det er jo en kompliment at blive kopieret, men sommetider en tvivlsom en af slagsen 🙂

  • Som en anden skriver, så spørg altid hvis det ikke er dit eget. Jeg har for nyligt haft en sag hvor en virksomhed havde fundet en af mine tegninger på Google og brugt den i et nyhedsbrev (altså markedsføring), uden at kontakte mig først eller angive mig som kilde (selvom en hurtig image search på tegningen hurtigt kunne fortælle dem hvor den kom fra.
    I første omgang skrev jeg til virksomheden og bad dem om ikke at bruge tegningen længere og betale for brug af dem, men da de nægtede det, så endte det med at koste dem næsten 9000 kr. (de blev så truende i deres mails, at jeg til sidst slet ikke havde lyst til at være flink længere, men også søgte dem for erstatning), og jeg fik mine penge. Jeg siger næsten altid ja til at folk må låne mine tegninger til private blogs, så længe de angiver kilden, og havde de spurgt først, så havde jeg sikkert kun afkrævet dem 1/10-del af hvad de endte med at betale. Men det er så dumt at bruge andre folks ting, uden at spørge. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

  • Så lige et opklarings spørgsmål. Hvis nu jeg gerne vil lave broderet bilpuder af retrobiler, skal jeg så have tilladelse til det?

  • Majbritt Lund siger:

    Godt at tage den op. Ja, ophavsret koster. Det er vi nogle, der tjener mange penge på

  • >