Undgå dyr fejlansættelse med en jobopslag-skabelon
Det koster hurtigt en hel årsløn at ansætte den forkerte medarbejder ifølge cand.dk.
Det er lige til at få sved på panden over!
Derfor er det vigtigt, at virksomhedens jobopslag tiltrækker de rigtige ansøgere. Samtidig skal jobopslagene være god reklame for virksomheden.
Heldigvis er det ikke så svært at skrive en god og målrettet jobannonce.
Her får du en jobopslag-skabelon, så du kan skrive et godt stillingsopslag. Uden at bruge flere dage på det!
Brainstorm: Stil spørgsmål, før du skriver
Det gode stillingsopslag er en ærlig og letforståelig beskrivelse af virksomheden, jobbet, ansøgeren og mulighederne.
Derfor skal du faktisk vide temmelig meget om selve jobbet, før du kan skrive et godt jobopslag.
Sæt dig ned, og lav en hurtig brainstorm på 4 spørgsmål til stillingsopslag:
Hvis du ikke selv skal samarbejde med den nye medarbejder, kan du tage en snak med dem, der skal. Selvom du er virksomhedens ejer, kan der sagtens være detaljer, du ikke kender til. Det kan fx være, den nye medarbejder skal kende et bestemt computerprogram, som de andre i afdelingen bruger. Den slags detaljer er vigtige at få med i jobopslaget.
Først når du har svar på de vigtige spørgsmål til stillingsopslag, er du skriveklar.
Brug en nem jobopslag-skabelon
Følg denne jobopslag-skabelon trin for trin - så skal der nok komme en god jobannonce ud af det!
Overskrift: Hvilken medarbejder søges?
Vær præcis, måske lidt sælgende! "E-mail Danmark søger erfaren ordsmed til e-mailmarketing".
Kort præsentation: Hvad er det for en virksomhed?
Hvilke opgaver løser den for hvem? "E-mail Danmark leverer de nyhedsbreve, der skaber salg for over 10 000 større virksomheder. Vi vækster - og derfor søger vi dig, som har solid erfaring med e-mailmarketing."
Jobbet: Hvad skal medarbejderen lave?
Husk at give afsnittet en overskrift. Du kan bare skrive "Jobbet". Du kan også skrive noget lidt mere catchy.
Ansøgeren: Hvilke kvalifikationer skal hun have?
Skriv gerne både hårde og bløde - med de hårde først!
Fremtiden: Hvilke muligheder giver jobbet?
Overskriften til dette afsnit kan fx være: Vi tilbyder eller Det kan du glæde dig til.
Information om praktiske forhold
Det kunne se sådan ud: "Din nye arbejdsplads ligger på Rolf Baggesensgade 1, 2100 Kbh. Ø. Arbejdstiden er 37 timer med mulighed for flekstid og mulighed for frokostordning."
Opfordring til at stille spørgsmål og søge jobbet
Her oplyser du bare, hvordan man kontakter virksomheden med spørgsmål. "Har du spørgsmål til jobbet? Så er du velkommen til at kontakte HR manager Hans Jensen på telefon 12121212 eller e-mail hans@emaildanmark.dk"
Til sidst skriver du, hvordan man søger, hvornår fristen udløber, og hvad der forventes af ansøgningen. "Ansøgningsfristen er 1. juni - men vi har brug for dig, så du må gerne søge hurtigst muligt. Send din ansøgning med CV og kopi af eksamensbevis til hans@emaildanmark.dk"
Har du brug for mere hjælp end en jobopslag-skabelon?
Kontakt mig - så skriver jeg virksomhedens næste stillingsopslag for dig.