Hvad skal jeg blogge om? Få tekstforfatterens 11 idéer Hvad skal jeg blogge om? Få tekstforfatterens 11 idéer
Tekstforfatter Louise Lamberth –  kontakt freelance tekstforfatteren
Del

Hjælp, hvad skal jeg blogge om? 11 idéer

hvad skal jeg blogge om?

Hvad skal jeg blogge om? Og hvorfor skal man blogge? Den slags spørgsmål får jeg mange af! Læs svaret her.

 

Han var forfatter. Faktisk havde han levet af at skrive bøger og holde foredrag i mere end 20 år. Ret fantastisk. Men han ville også gerne tjene lidt penge på redigering og korrektur for andre.  Men der kom ikke rigtig kunder ind via hjemmesiden. Derfor foreslog jeg ham at få en virksomhedsblog. Og et nyhedsbrev.

Han kunne så let blogge sig til kunder. Troede jeg

Men jeg troede fejl!

Nu skal det siges, at jeg selv elsker at blogge både for min egen virksomhed og for kunder.

Derfor forklarede jeg selvfølgelig begejstret om alle de fordele, bloggen kunne skaffe ham. Jeg sagde sådan cirka:

“Din blog hjælper dig med at få kontakt med de helt rigtige kunder. Du kan genbruge dine blogindlæg i nyhedsbreve, til videoer og podcasts. Din blog gør dig skarp i din markedsføring.”

Forfatteren trommede med de skrivevante fingre og sagde noget mærkeligt:

"Hvad skal jeg blogge om? Uden at det bliver kedeligt?" Det spørgsmål kom bag på mig. Folk spørger tit om det. Men hvorfor spurgte han?!

Jeg fik aldrig svaret. Til gengæld gik jeg hjem og skrev den her liste med idéer til blogindlæg.

  • Svar på de spørgsmål, folk googler! Den allermest Google-venlige strategi af dem alle. Brug Storybase til at finde ud af, hvilke spørgsmål din blog skal svare på. Og husk nu at linke fra dit blogindlæg til salgsteksten om samme emne!
  • Svar på de spørgsmål, folk stiller dig i telefon og på mail. Der er helt sikkert andre næsten købeklar mennesker derude, der sidder med samme spørgsmål lige nu.
  • Fortæl succeshistorier fra din virksomhed: Skriv blogindlæg med storytelling om kunder, der har fået succes med dine råd - eller det, du sælger. Du skal ikke være bange for at virke pralende. Du skal bare gøre kunden til hovedperson, det virker bedre! "Bedstefar var nær brændt inde. Men røgalarmen reddede ham."
  • Glem ikke at fortælle fiasko-historier: Fortæl historier om, hvor galt det kan gå, hvis man ikke forstår værdien af det, du sælger. 
  • Skriv den ultimative guide til at nå det vigtige mål, din læser gerne vil nå. Husk, at det kan sommetider være svært for folk at få læst hele guiden straks. Du kan give dem chance for at downloade den i PDF eller ePub. Du kan få lavet et flot cover hos en grafiker, på Fiverr eller i et program som fx Adazing.
  • Afliv myter: Skriv de 5 største myter, du hører om det, du sælger. Afliv dem en for en! Nej, det tager måske ikke et helt år for en plantevæg at vokse frem. Og nej, aspartam i sodavand giver ikke kræft ...
  • Giv 10 tips: En af de mest populære blogidéer. Folk elsker 10 nemme og overskuelige tips til at nå et mål i en fart.
  • Test og quizzer. "Hvor hurtigt kan du tabe 5 kilo?" "Hvor meget ekstra trafik kan du få på din hjemmeside?" "Hvor kloge er dine børn?" Test og quizzer egner sig også som lokkemad til nyhedsbrevet. Og de er populære - folk elsker at få mere at vide om sig selv! 
  • Start en kontrovers! Har du stærke holdninger og faglig råstyrke nok til at klare et lille rivegilde? Så start en faglig kontrovers. Det gør altid indtryk - og det overrasker læserne, der forventer noget andet. Begge dele er godt for dig!
  • Skriv en liste med yndlingslinks. En liste med virkelig nyttige links vækker altid lykke. Det bliver let et af dine mest delte blogindlæg!
  • Anmeldelser af produkter, bøger og kurser, som også vil interessere dine læsere. Husk: Når du skriver en god anmeldelse, så send en mail med din anmeldelse, et par gode ord og en kort beskrivelse af dig og din hjemmeside til den, du har anmeldt. Hvis du er heldig, får du et link. 

Hverken tid, lyst eller skrivetrang? Få abonnement på content marketing

Så skriver jeg for dig på blog og i nyhedsbrev. Læs mere om abonnement på content marketing her.

Få abonnement på content marketing

Lad mig hjælpe dig med blogindlæg, nyhedsbrev og linkbuilding. Det skaber synlighed og salg. 


Læs mere her.

>