Hvad er lix?
Prøv en lix-beregner – og find lixtallet i din tekst
Tekstens lix-tal viser, hvor nemt eller svært det er at læse den.
LIX står for læsbarhedsindeks, og vurderingsmetoden er opfundet af den svenske pædagog C.H. Björnsson.
Sådan aflæser du LIX
Lix 55 eller derover: Meget vanskelig tekst, fx lovtekst eller akademisk faglitteratur
45-54: Vanskelig tekst, fx fagbøger, populærvidenskabelige værker
35-44: Middelsvær tekst, fx tidsskrifter og dagblade
25-34: Letlæselig for trænede læsere – fx ugeblade og skønlitteratur for voksne
0-24: Meget let tekst.
Hvor højt skal lix være i dine virksomhedstekster?
Ikke for højt! Desværre er lixtallet tit for højt i webtekster. Men husk, at folk er utålmodige, når de læser på nettet. Det er bedre at skrive enkelt og klart.
Selv hvis dine læsere er akademikere, skal du huske, at man ikke altid nyder at læse indviklede grammatiske snørkler, bare fordi man kan!
Sænk derfor hellere lixtallet lidt! Jeg har selv et mål om, at mine tekster skal have et lix-tal under 34. De skal altså være lige så nemme at forstå som et ugeblad.
Hvad er en lixtal-beregner?
Ved hjælp af et program – en lixtal-beregner – kan du med 2 klik se, hvor let eller svær din tekst er. Du skal bare kopiere en bid af teksten og sætte det ind i feltet – så får du et tal som resultat.
Kan man regne med, at lixtallet viser tekstens sværhedsgrad?
Ja – med visse forbehold!
Brug for hjælp til tekst?
Kontakt en erfaren tekstforfatter og korrekturlæser.