Hvad er korrektur?

hvad er korrektur - og hvad er korrekturlæsning ikke

Hvad er korrektur – og hvad er det ikke?

Korrektur er en systematisk gennemgang af hele din tekst for sprogfejl, grammatiske fejl og tegnsætningsfejl. Fejl, som forstyrrer din læser og gør det sværere for dig at få dit budskab igennem. Teksten bliver gennemlæst flere gange for at få alle fejl fjernet. Derefter får du din tekst retur senest til aftalt deadline. Du kan vælge at få din tekst retur med eller uden registrerede rettelser. Hvis du vælger at få teksten tilbage med registrerede ændringer, kan du selv afvise rettelser, du ikke er enig i. Det er ikke svært, og jeg viser dig gerne hvordan!

Hvad er korrekturlæsning ikke?

Det er ikke redigering – men det kan jeg selvfølgelig også hjælpe dig med!
Når jeg redigerer din tekst, fjerner jeg ikke bare fejl, men skriver også teksten igennem sætning for sætning. Det sikrer dig, at dit budskab står klart, så du når det mål, du har med din tekst. Når jeg læser korrektur, fjerner jeg selvfølgelig også sprogfejl, grammatiske fejl og tegnsætningsfejl.

Her får du en lille historie om, hvad tekstredigering og korrektur kan gøre for din tekst.

Tekstredigering og korrektur for millioner …

Manden i telefonen lød hektisk. Det var op til sommerferien, og den rapport skulle være færdig.
Den rapport, der var partsindlæg i retssagen om 70 millioner kroner.
De knoklede nat og dag.
Men det betød jo så også, at kommaerne faldt lidt her og der i teksten. Og lidt slåfejl var der vel også hist og pist.
Om jeg kunne hjælpe med tekstredigering – måske også læse korrektur? Jo, det kunne jeg, og jeg lovede højt og helligt at passe på den fortrolige rapport.
De skrev, og jeg rettede, og teksten blev lige præcis klar til tiden.
Hvordan det gik med retssagen, ved jeg ikke.
Men jeg ved, at dommeren ikke lod sig påvirke af forkert placerede kommaer og stavefejl, og at kunden roste min tekstredigering … og mit falkeøje.
Det er meget godt, i betragtning af at jeg har gået med kontaktlinser i 30 år!

Din tekst er vigtig

Selvom der måske ikke står 70 millioner kroner på spil, er din tekst selvfølgelig vigtig for dig og din kunde. Ellers havde du jo ikke skrevet den – vel?
Derfor: Få et godt tilbud på tekstredigering eller korrektur nu.

Sådan:

• Send en side af din tekst. Du skal vedhæfte den til en mail, som du sender til tekstfokus@tekstfokus.dk
• Jeg giver dig et tilbud på korrektur – eller sprogoptimering, hvis det er nødvendigt.

Fint – ikke?
Fik jeg sagt, at jeg har læst korrektur på alt – fra salgsbreve til afhandlinger og bogmanuskripter?
Jeg glæder mig til at se din tekst. Vel mødt i min indbakke!

PS: Vidste du, at sprogfejl er det, der statistisk set irriterer flest læsere mest, når virksomheder updater på sociale medier?

Læs også: Hende der Camilla skjuler noget for dig.

 

 
>