• Home
  • Blog
  • Hvad er et webhotel? Hvordan finder du et perfekt webhotel til WordPress?

Hvad er et webhotel? Hvordan finder du et perfekt webhotel til WordPress?

Et webhotel er din hjemmesides plads i skyen ...

Hvad er et webhotel – og hvordan vælger du det bedste webhotel til WordPress

Du skal have et webhotel, for at din hjemmeside kan være online.

Webhotellet er den server, hvor din hjemmeside optager dataplads på internettet.


Læs her, hvordan du finder det helt rigtige webhotel til netop din hjemmeside.

Hvad er et webhotel – og hvordan vælger du det bedste webhotel?

Din hjemmeside skal registreres på et webhotel, for at din hjemmeside kan være online, så folk kan besøge den.

Hvad er et webhotel?

Webhoteller er servere, hvor du lejer eller køber plads til din hjemmeside.

På webhotellet ”bor” din hjemmeside. Det er altså her, den hjemmeside optager dataplads på internettet.


Sådan finder du et godt webhotel til WordPress

Lad være med kun at se på prisen, når du vælger dit webhotel.

Selvfølgelig er det fint at gøre en god handel, men din hjemmeside er så vigtig, at du skal prioritere det højt at finde det helt rigtige webhotel.

Overvej derfor, hvad der er vigtigt for din hjemmeside – og vælg webhotel på baggrund af det. Spørg dig selv:

  • Kan du installere WordPress med one click via webhotellet?
  • Får du installeret plugins, som optimerer WordPress til dit formål, sammen med webhotellet? 
  • Får du det antal gratis e-mailadresser, du skal bruge?
    Nogle webhoteller tilbyder én gratis e-mailadresse, mens du kan få flere gratis e-mailadresser andre steder. Det er selvfølgelig praktisk, hvis hjemmesiden repræsenterer en virksomhed eller organisation med flere kontaktpersoner.
  • Hvordan er supporten? Nogle webhoteller tilbyder telefonrådgivning, mens andre yder hjælp på mail eller chat. Tjek derfor, at du kan hente hjælp på den måde, du foretrækker.
  • Tilbyder webhotellet gratis SSL-certifikat, så brugerne kan surfe sikkert? SSL er en forkortelse af Secure Sockets Layer. En SSL-forbindelse skal sikre brugernes oplysninger, når de besøger din hjemmeside.SSL-forbindelsen illustreres af det lille ikon af en hængelås i hjemmesiden øverste venstre hjørne. Du kan selv installere SSL, men det nemmeste er, at webhotellet står for det.
    Hvis du ikke har SSL på hjemmesiden, betyder det altså, at gæsternes følsomme oplysninger kan opsnappes af andre.
    Du kan derfor risikere, at e-mailadresser og kreditkortoplysninger havner i hænderne på skumle personer.


Husk at aktivere dit domæne og betale årsgebyr

Før du kan oprette din hjemmeside, skal du huske at aktivere dit domæne.
De danske domænenavne forvaltes af DK Hostmaster. Derfor sender DK Hostmaster en mail, som opfordrer dig til at bekræfte dit nye domænenavn. Husk at gøre det, ellers kan andre overtage dit domænenavn.

Glem heller ikke at betale det lille årsgebyr til DK Hostmaster. Ellers vil DK Hostmaster suspendere dit domæne, og så virker din hjemmeside ikke.

Hvis det skulle ske, gælder det om at være lynhurtig med betalingen – ellers kan andre overtage domænet.

Læs mere om webhotel til WordPress her - og få hjælp til seotekstforfatning.


Læs artikler i kategorien: 
Læs om hjemmesidens opbygning

Vigtig viden