Hvad er et follow link?

Allerførst: Hvorfor er links til din hjemmeside vigtige?

Som freelance-tekstforfatter ved jeg alt om, at gode tekster ikke er nok for at sikre gode Googleplaceringer.

Der skal også indgående links til!

Hvis dine konkurrenter ikke laver SEO, kan du måske få gode Googleplaceringer, selvom du ikke har ret mange links.
Men hvis dine konkurrenter laver meget SEO-arbejde, bliver det svært at få hjemmesiden op på Google uden links. Ja, det kan faktisk hurtigt blive helt umuligt!

Hvad er dofollow links?

Links er som udgangspunkt altid dofollowlinks.

Et dofollow link skaber “link juice” for den hjemmeside, der linkes til.

Det betyder altså, at dofollowlinket hjælper hjemmesiden opefter på Google.

Nofollowlinks er derimod links, der ikke overfører seo-værdi direkte.

Links er ikke lige meget værd

Dofollowlinks er som udgangspunkt mere værd for SEO end nofollow links.

Men dofollow links er bestemt ikke lige meget værd.

Dofollowlinkets SEO-værdi vurderes af flere faktorer:

  • Hvor høj autoritet har den hjemmeside, der linker til din hjemmeside? Jo højere – jo bedre!
  • Hvor meget trafik har den hjemmeside, der linker? Igen: Jo flere gæster – jo bedre
  • Er hjemmesiden, der linker, relevant i forhold til din egen hjemmeside? Hvis du fx sælger fødevarer, er det relevant at få et link fra en populær madblog.

Sådan kunne HTML-koden for et dofollow link se ud:

html
<a href="https://www.dinside.dk">Læs mere her</a>

Hvad er nofollow links?

Et nofollow link har en attribut, som fortæller søgemaskinerne, at der ikke skal overføres linkværdi fra den hjemmeside, der linker.
Det betyder, at nofollow linket ikke direkte har seo-værdi for den hjemmeside, der linkes til.
Alligevel kan linket selvfølgelig skabe værdi, hvis folk faktisk klikker på det og besøger den hjemmeside, der linkes til.

Eksempel på HTML-kode for et nofollow link:

html
<a href="https://www.dinside.dk" rel="nofollow">Læs mere her</a>

Her viserrel="nofollow", at det er et nofollow link.

Hvorfor findes nofollow links?

Et dofollow link opfatter Google som en anbefaling af den hjemmeside, der linkes til.
Et nofollow link er derimod ikke en anbefaling.

Nofollow links findes, fordi mange hjemmesider har en blog, som folk kommenterer på med et link.
Da folk begyndte at blogge, var der mange, der kommenterede på blogs bare for at få et link til deres egen hjemmeside.
Det medførte en masse links fra de gode blogs – som var værd at få et link fra – til hjemmesider uden seo-værdi.
Nofollowlinks løser det problem. For med et nofollowlink kan hjemmesidens ejer lade folk kommentere med link, uden at Google holder hjemmesidens ejer ansvarlig for kvaliteten af den hjemmeside, der linkes til.

Fordele ved nofollow links:

  1. Naturlig linkprofil: En blanding af nofollow og dofollow links skaber en mere naturlig linkprofil. Det værdsætter Google.
  2. Trafik: Selvom linket ikke direkte overfører SEO-værdi, kan det sagtens skabe trafik på den hjemmeside, der linkes til.
  3. Mindre spam: Når links fra din blog er nofollow links, kommenterer folk ikke på blogindlæg bare for at få et link. Det betyder færre spam-kommentarer.

Hvordan bruger du selv nofollow links?

Du kan bruge et plugin til WordPress til at sikre, at links fra din blog er nofollowlinks.
Men når du aktivt linker til hjemmesider, du kan stå inde for, skal du selvfølgelig bruge dofollowlinks.

Hvordan genkender du nofollow links på nettet?

Sommetider kan det være rart at kunne spotte nofollowlinks.
Hvis du arbejder med gæsteblogging, er det rart, at du kan se, om links er nofollow eller dofollow.
For det er ikke sikkert, det giver mening at bruge tid på at kontakte en blogger og skrive et gæsteblogindlæg, hvis linket til din blog alligevel er nofollow.
Du kan selvfølgelig se på kildekoden – men du kan også bruge extension til Google Chrome.
Jeg bruger selv et plugin, der hedder Fat Joe – det markerer nofollow links med en rød ramme.

 

Har du brug for en seo-tekstforfatter?

Læs mere om seo-tekst – og book første rådgivning i min kalender for 0 kroner.

Related Posts

“Seo-branchen er fyldt med gaslighting?!”

“Seo-branchen er fyldt med gaslighting?!”

Seo er godt. Men ikke nok for dig som konsulent

Seo er godt. Men ikke nok for dig som konsulent

10 seomyter: Hvor mange hopper du på?

10 seomyter: Hvor mange hopper du på?

Hvad er helpful content? 3 grunde til, at din blog er vigtigere end nogensinde

Hvad er helpful content? 3 grunde til, at din blog er vigtigere end nogensinde

Brug for hjælp? Book første rådgivning for 0 kr.