Hvad er et debatindlæg? Skriv dit debatindlæg i 3 trin
Gæsteblogindlæg af Reneé Babette Lamberth
Hvad er et debatindlæg? Hvordan skriver man et debatindlæg? Og hvordan bruger du debatindlæg i din markedsføring? Det kan du læse her.
Allerførst: Hvad er et debatindlæg - sådan helt præcist?
Et debatindlæg er en kort tekst, hvor du argumenterer for din holdning til et emne.
Debatindlægget er kortere end kronikken og essayet.
Det er desuden klart og konkluderende ligesom kronikken, hvor essayet derimod er mere funderende og søgende.
Debatindlægget kan handle om ethvert aktuelt problem, som er interessant nok for en stor gruppe af læserne på det medie, hvor det bliver bragt.
Du kan bruge debatindlæg til at argumentere for holdninger, der er vigtige for dig personligt.
Men du kan måske også bruge debatindlæg i markedsføringen.
"I øvrigt mener jeg!" Skriv et debatindlæg, som folk vil læse
- Stå frem med din holdning
Debatindlægget er udtryk for din holdning. Derfor er det vigtigt, at du er tydelig som debatindlæggets afsender.
Det skal stå klart, hvad du mener - og hvorfor. Det skal også være tydeligt, at emnet er vigtigt for dig.
Derfor skal du ikke gemme dig bag passivformer - men stå frem.
Skriv ikke: "Det anbefales, at børn børn ikke kommer i vuggestue, før de fylder et år."
Skriv hellere: "Min erfaring som sundhedsplejerske viser mig, at det er bedst for børnene, at de ikke kommer i vuggestue, før de fylder et år." - Styrk dit debatindlæg med historier
Eksempler og gode historier gør dit debatindlæg langt stærkere.
Sundhedsplejersken kan fx fortælle historier om børn, som det ikke gik så godt, fordi de kom for tidligt i vuggestue. Husk selvfølgelig at anonymisere personlige historier! - Styrk dit debatindlæg yderligere ved at støtte dig til autoriteter
Sundhedsplejersken kan fx citere forskere og andre fagfolk, der deler hendes syn på, hvornår børn skal i vuggestue. - Dit debatindlæg skal passe til det medie, hvor du gerne vil have det bragt. Også sprogligt. Hvis det skal i Ekstrabladet, må det gerne provokere lidt - også sprogligt. Hvis dit debatindlæg skal i Information, skal du holde en mere saglig tone.
- Husk kildeangivelser
Redaktionen skal være forsigtig med ikke at bringe "fake news."
Derfor er kildeangivelser vigtige - ikke mindst i debatindlæg, som indeholder anklager imod myndigheder. Måske var ambulancen for længe om at hente din nabo? Skriv, hvor og hvornår det skete - det øger troværdigheden. Henvis også gerne til kilder, der viser, hvorfor det kunne være endt helt galt.
Skabelonen til et godt debatindlæg
Skabelonen for et debatindlæg ser sådan her ud:
- Overskrift
- Mellemrubrikker
- Konklusion
1. Skriv en overskrift, der får din læser til at tabe kaffekoppen
Den skal være rap, kvik og provokerende. Din overskrift skal vække din læser til dåd!
Dit debatindlæg kæmper for læserens opmærksomhed. Der er simpelthen ikke nok opmærksomhed til alle artikler, nyheder og skandaler. Det er de færreste avislæsere, der læser hele avisen igennem. På nettet får du også kamp til stregen. Streaming, reklamer og nethandel kan alle sammen lokke din læser væk fra dit debatindlæg. Derfor må du tage din andel af opmærksomheden, før nogen anden tager den!
Hvis overskriften ikke tiltaler læserne, kunne de ikke drømme om at læse dit debatindlæg.
Derfor er det vigtigt, at overskriften sidder lige i skabet!
2. Skriv en mellemrubrik, der giver din modstander kamp til stregen
I debatindlægget nøjes du ikke med at argumentere for din holdning til et bestemt emne. Du skal også argumentere for, at din modstander tager grueligt fejl.
Du kan fx bruge statistik og undersøgelser til at støtte dit synspunkt. Du skal selvfølgelig henvise til det sted, hvor du har fundet dine oplysninger. Jeg vil anbefale kun at bruge statistik og undersøgelser fra almindeligt anerkendte kilder, fx Danmarks Statistik.
3. Skriv din konklusion
Når du slutter dit debatindlæg, skal du skrive en konklusion. Vær gerne krystalklar, når du opsummerer, hvorfor du har den holdning!
4. Rediger dit debatindlæg: Fjern fedtet
Redigering er lige så vigtig som tekstforfatning. Fjern alt overflødigt! Alle sætninger skal være relevante for din konklusion.
Redigeringen er ofte også nødvendig af hensyn til længden. Du må som regel kun skrive et begrænset antal ord eller anslag, når du gerne vil have dit læserbrev i medierne.
5. Send dit debatindlæg til redaktionen
Husk, at journalisterne har travlt. Jo mere klar, dit indlæg er, jo større chance har du for at få det bragt i avisen.
Send derfor debatindlægget sammen med en kort følgemail. I følgemailen skal du skrive kort, hvad debatindlægget handler om.
Kopier indlægget ind i mailen, så redaktøren let kan få overblik straks. Husk at tilføje kontaktinfo. Det kan ske, at redaktionen har spørgsmål.
Vedhæft derefter indlægget i Word med dit navn og kontaktinfo.
6. Afvent svar, når du har sendt dit debatindlæg
Desværre er det ikke sikkert, at du får svar fra redaktionen.
Det gælder, uanset om de vil bringe det i avisen eller ej.
Hvis redaktionen har spørgsmål eller ændringsønsker, hører du fra dem.
Hvis du skriver til store medier, må du desværre regne med, at det bestemt ikke er sikkert, at debatindlægget bliver bragt.
Efter en uges tid kan du kontakte redaktionen og høre, om de har tænkt sig at bruge indlægget.
Måske er svaret nej. Måske hører du stadig intet. Det er selvfølgelig ærgerligt. Men fortvivl ej.
Det kan sagtens ske, at debatindlægget bliver bragt senere.
Hvad nu hvis debatindlægget ikke bliver bragt?
Hvis det ikke bliver trykt, kan du heldigvis sagtens finde læsere alligevel.
Du kan sikkert finde en Facebookgruppe af mennesker, der også synes, din holdning er vigtig! De mennesker vil gerne hjælpe dig med at dele budskabet.
Desuden er der jo den store fordel ved sociale medier, at du kan dele dit budskab igen og igen - lige så mange gange, du orker.
Du kan også lave en hjemmeside, hvor du kan dele dit budskab. Du kan oprette en hjemmeside på WordPress.com på en halv times tid. Så kan du skrive dine blogindlæg der og dele dem på sociale medier.
Fik du svar på spørgsmålet "Hvad er et debatindlæg?"
Ellers spørg! Brug chatboksen, eller send en mail.
Test: Har du en historie, der kan bruges i et debatindlæg?
Svaret er ja, hvis:
- Historien er enkel og har én simpel pointe:
- Emnet er relevant for læserne af det medie, hvor du vil have debatindlægget bragt
- Du vil gerne fortælle om din meget klare holdning - som ikke alle er enige i.
- Du kan give debatindlægget en klar og let forståelig overskrift.
Eksempler:
"Børn skal ikke i daginstitution, før de fylder to år"
"Der skal være plads til religiøse symboler i skolen"
"Mange sygdomme kan spises væk".
FAQ
Hvad er formålet med et debatindlæg?
Formålet med et debatindlæg er at diskutere et spørgsmål, som er vigtigt for både skribent og læsere – og derefter overbevise læserne om, at skribenten har ret. Debatindlægget kan derfor anvise læseren, hvad han skal mene om et aktuelt emne, fx aktiv dødshjælp. Men debatindlægget kan også være direkte handlingsanvisende. Det kan fx forklare læseren, hvorfor han skal vælge -eller fravælge – vaccination til sit barn.
Hvad er et godt debatindlæg?
Et godt debatindlæg handler om en problemstilling, som er højaktuel og interessant for den læsergruppe, du skriver til. Et godt debatindlæg er samtidig klart, velargumenteret, måske skarpt i tonen – dog uden at blive personligt.
Hvor langt må et debatindlæg være?
Der er ingen faste regler. Det afhænger selvfølgelig af, hvilke krav det medie stiller, hvor du vil have dit debatindlæg bragt. Men debatindlægget er typisk kort – meget kortere end kronik eller essay. Sørg derfor for at være så skarp og klar i mælet, som du kan!
Hvordan kan du bruge et debatindlæg i din markedsføring?
De færreste virksomheder bruger debatindlæg i markedsføringen - og det er synd. Det er nemlig oplagt i mange tilfælde.
Her er et par eksempler:
- Du har en vegetarrestaurant - og skriver et debatindlæg om kødproduktionens etiske og miljømæssige bagside.
- Du er selvstændig tandlæge - og skriver et debatindlæg om, hvordan nedsatte tilskud medfører problemer for økonomisk udsatte mennesker.
Debatindlæg som markedsføring - et eksempel fra virkeligheden:
VELTEK den største tekniske brancheorganisation i Danmark. Organisationen repræsenterer over hundrede danske virksomheder.
Sektionschef Lennart Østergaard skrev et debatindlæg med overskriften: "Konsekvenser af skolernes dårlige indeklima."
I indlægget forklarer han, at dårligt indeklima påvirker elevernes præstation i nationale test mærkbart.
Debatindlægget viser altså, hvorfor skolerne bør renoveres, fordi det vil gavne eleverne og samfundet.
Selvom det naturligvis også ville gavne VELTEKs medlemmer, fordi de arbejder med renovering og indeklima, er det ikke et fokuspunkt i debatindlægget.
Samtidig er debatindlægget meget velunderbygget med en lang liste af kildehenvisninger.
Det interessante er, at indlægget jo alligevel er et meget overbevisende argument for skolerenoveringer.
Faq
I et debatindlæg argumenterer skribenten for et synspunkt, og hvorfor det er vigtigt. Samtidig diskuterer debatindlæg ofte modsynspunkter og argumenter for sit eget synspunkt.
Til sidst i debatindlægget skal der være en konklusion, der opsummerer, hvorfor skribentens synspunkt er det rigtige.
Det er vigtigt at skrive en overskrift, der fanger opmærksomheden. Det kan fx være et spørgsmål: "Hvorfor lærer børn i Finland mere i skolen?" eller en kontroversiel påstand: "Politiet svigter sit ansvar i voldssager" eller "Mistrivsel i skolen skyldes dårligt indeklima."