KLIK! Nu står jeg på din hjemmeside. Lige om lidt kontakter jeg dig. Måske køber jeg noget af dig! Men det sker altså kun, hvis du skriver en god seo title. For uden den klikker folk slet ikke ind.
Hvad er en seo title?
En SEO title er faktisk helt afgørende for din hjemmesides Googleplaceringer.
Det er nemlig én af de to små, men yderst vigtige mikrotekster, som folk ser, før de (måske!) klikker ind på din hjemmeside.
Din seo title skal derfor appellere til både mennesker og Google.
Sådan skriver du en god seo title, der skaber klik
Det er vigtigt, at sidens seo title appellerer til mennesker og Google.
En god seo title må kun være 45-65 tegn inklusive mellemrum.
Du har ikke ret meget plads til at fange læserens opmærksomhed!
- Sørg for, at søgeordet står først
- Sørg for, at længden af din seo title er rigtig: 45-65 tegn inklusive mellemrum.
- Hvis det er et langt søgeordsudtryk, har du måske kun plads til søgeordsudtrykket inden for de få tegn.
- Hvis det er et søgeord, har du plads til at skrive mere. Brug pladsen til at skabe nysgerrighed og interesse!
Du kan fx bruge clickbait:
“Seo title – derfor er din seotitle livsvigtig for Googlesynlighed!”
Du kan også bruge denne model:
Søgeord – fordel – ulempe – CTR booster – call to action.
En CTR booster er et teksttrick, der erfaringsmæssigt får flere til at klikke. Det kan være parentes, tegn eller tal. Se eksemplerne.
Et call to action er en opfordring til at handle, fx ved at kontakte, købe eller klikke ind.
Gør dig umage! Din seo title er rigtig vigtig
For jo bedre du gør det – jo større chance har du for, at Google faktisk viser din seo title på nettet.
Og hvis du ikke skriver en god seotitel? Ja, så viser Google bare en tekstbid fra din hjemmeside.
Det er du ikke interesseret i. Du vil selvfølgelig gerne selv vælge en seo title, der skaber trafik på din hjemmeside.
Skriv (gode!) seo titles
Det absolut vigtigste er, at din seo title matcher tekstens indhold.
Det betyder nemlig, at den matcher læserens search intention. Han får altså opfyldt den forventning, der fik ham til at klikke ind på netop din hjemmeside.
Sådan skriver du en god seo title:
- Hvis søgeordsudtrykket er meget langt, har du måske kun plads til søgeordsudtrykket - så skriver du det.
- Hvis det bare er ét søgeord, så skriv det forrest - og brug resten af pladsen til at skrive noget, der får folk til at klikke ind.
- Hvis der er plads, så suppler med relaterede søgeord.
Har du brug for en erfaren seo-tekstforfatter?
Du er velkommen til at booke en halv times gratis seorådgivning i min onlinekalender.
Jeg ser på din hjemmeside i mit seoprogram og fortæller dig, hvordan du kommer videre på Google.
"Hvorfor viser Google ikke min seo title i søgeresultaterne?"
... spurgte kunden.
Svaret er: Google bestemmer selvfølgelig selv, hvad der vises i søgeresultatet.
Sommetider vises der en lille bid tekst fra din hjemmeside i stedet for din omhyggeligt komponerede title.
Det er irriterende, for du har sikkert skrevet en seo title, der skal skabe klik og gode Googleplaceringer.
Men du kan styrke chancen for, at title tag og metabeskrivelse bliver vist rigtigt på Google.
Det gør du ved at skrive gode seo titles og metadescriptions.
Du kan også indsende din webadresse til Google Search Console igen.