• Home
  • Blog
  • Hvad er en brødtekst? Brødtekst – eksempel

Hvad er en brødtekst? Brødtekst – eksempel

Hvad er en brødtekst? Få forklaringen her.

Brødteksten er hoveddelen af en artikel, webtekst eller bog. En brødtekst er for eksempel kapitlerne i en bog – eller afsnittene i en webtekst.

En bog består typisk af:

  • Forord
  • Brødtekst – alle kapitlerne
  • Efterord.

En webtekst eller artikel i en avis består typisk af:

  • Indledning
  • Brødtekst
  • Konklusion.

Formatering af tekst sikrer overblik

Det er vigtigt at tage stilling til, hvordan overskrifter og underoverskrifter skal formateres – og hvordan de skal skille sig ud fra brødteksten.
Rigtig formatering sikrer overblik og gør teksten meget nemmere at læse – og dermed appetitlig at gå i gang med!
Brødtekst skrives typisk i en letlæselig skrifttype, fx Times New Roman eller Arial.

7 råd til formatering af tekst

  • Vælg en letlæselig skrifttype
  • Vælg en font, der ikke er for lille!
  • Sørg for, at størrelsesforskellen mellem overskrifter, underoverskrifter og brødtekst er så stor, at det er let at se forskel
  • Vær konsekvent. Skrifttypen bør være den samme i alle brødtekster på hele hjemmesiden
  • Linjeafstanden i teksterne må ikke være for lille!
  • Bryd teksten op visuelt med billeder, grafik, punktopstillinger og grafer. Det er ikke bare til pynt. Det gør teksten meget nemmere at forstå – og huske
  • Citater og kilder skal markeres særskilt, så det er nemt at genkende dem. Citater står normalt i citationstegn – men du kan også vælge kursiv.

Derfor er formatering af tekst ekstra vigtig på nettet

Læserne er utålmodige på nettet. Derfor er det ekstra vigtigt at formatere teksten rigtigt. Det gælder ikke mindst dig, der driver virksomhed!

Rigtig formatering gør teksten nem at læse – og det rigtige valg af skrifttyper og skriftstørrelse skaber genkendelighed og troværdighed.

Det er ekstra vigtigt på nettet, at:

  • Skrifttypen må ikke være for lille! Det gør teksten svær at læse – og så læser folk mindre af din tekst.
    På mange hjemmesider er skrifttypen størrelse 14 – og det er ærgerligt. Størrelse 16 er bedre – jeg har selv valgt størrelse 18.
  • Afstanden mellem linjerne må ikke være for lille
    Én linjes afstand er for lidt – halvanden er bedre. Jeg har selv valgt 2 linjers afstand.
  • Links i webtekster skal have en anden farve – og det skal være samme farve hver gang!
  • Interne links er vigtige for at sikre, at folk læser mere af din tekst.

Har du brug for en dygtig tekstforfatter?

Du er velkommen til at booke en rådgivning i min onlinekalender. Første rådgivning koster dig aldrig en øre. 

Faq

Hvad er brødtekst? 

Brødteksten udgør som regel den største del af teksten. Det er fx kapitlerne i en bog, som uddyber tekstens hovedbudskaber. Brødtekst er altså den del af bogen, der ikke er overskrift, forord, efterord, kildehenvisninger osv.
I en artikel eller webtekst er brødtekst den del af artiklen, der ikke er overskrift eller manchet.

Hvordan skrives brødtekst?

I en artikel står det vigtigste oftest først, og derefter uddybes tekstens budskaber.
Den opbygning betyder, at læseren bliver klogere på emnet, jo mere han læser af brødteksten. 
Men der er selvfølgelig ingen lov om, at teksten skal opbygges sådan. Du kan også skrive en tekst, hvor du gemmer pointen til sidst - hvis du altså er rigtig dygtig til at holde læserens opmærksomhed fanget så længe. 


Related Posts

Få hjælp til tekst - med fokus på salg Ja, lige nu kigger jeg på dig, som har en stor boglig viden.Du har slugt enorme bunker bøger under din uddannelse.Du har afleveret rapporter, specialer eller afhandlinger. Så det er kun naturligt, at du skriver webtekster, brochurer og pressemeddelelser på dit job. Hvem skulle ellers? Du er jo den medarbejder, der har de bedste forudsætninger for det. Du har et forspring,

Styrk troværdigheden - spar på tillægsord Hvad er tillægsord? Tillægsord er de ord, som lægger sig til et andet ord og fortæller noget om det. Tillægsordet kan fortælle noget om navneord, pronominer eller egennavne. Men tillægsordet kan også fortælle noget om begivenheder. Et eksempel, hvor tillægsord lægger sig til navneord: I sætningen "Hun har en pæn bluse på" lægger ordet "pæn" sig til navneordet "bluse." Eksempel på tillægsord, der lægger

Hver evig eneste dag bliver min hjemmeside angrebet af hackerbotter. Sandsynligvis også din. Jeg er i hvert fald ikke alene.Både småbitte og gigantiske virksomheder er under beskydning.I den sidste weekend af februar 2024 er flere store virksomheder og kommuner blevet nedlagt af hackere, skriver TV2.dk Det er træls. Men vi kan ikke gøre andet end at beskytte vores hjemmeside, så godt vi nu kan. Derfor har jeg interviewet Michael Leitner

Video: Må jeg præsentere dig for 3 af de seotekstforfattere, du skal undgå? Du har brug for seo-tekstforfatningSå du vil hyre en seo-skribent, men! Hvem skal du dog vælge til opgaven? Der er nok at vælge imellem. Så du ringer febrilsk rundt ... Men efter samtalerne er du faktisk stadig meget i tvivl. Godt. Lad mig fortælle dig, hvem du ikke skal overlade din seo-tekstforfatning til.  Faresignal 1:Du: "Hvor lang

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}