Clickbait er en teknik til at skrive overskrifter, der lokker flere læsere til. Læs, hvordan det virker – og hvordan du selv kan bruge teknikken.
Eftertragtet herre bor stadig hjemme!
Nysgerrighed er motoren i clickbait
Jeg grinede, da jeg læste artiklen i B.T.: “Eftertragtet herre bor stadig hjemme.” Og jeg sagde til min søn, at det helt sikkert var ham, avisen skrev om.
Derefter klikkede jeg selvfølgelig på overskriften for at se, hvem artiklen handlede om.
Sådan virker clickbait. Det er nysgerrighed, der driver værket! Jeg havde aldrig klikket på overskriften, hvis journalisten havde skrevet sin overskrift med inspiration i nyhedstrekanten.
Nyhedstrekanten er nemlig den model, journalister klassisk bruger til at skrive nyhedsartikler. Med den model afslører teksten så meget som muligt allerede i begyndelsen. Så havde overskriften sikkert lydt: “Emil Bay Mortensen fra Landmand søger kærlighed bor stadig hjemme.” Sådan en overskrift afslører det vigtigste i artiklen straks. Men det betyder også, at hvis du som jeg er pænt ligeglad med Landmand søger kærlighed, så klikker du ikke …
Netop derfor har journalisten valgt clickbait-teknikken – og så er resten af artiklen skrevet efter nyhedstrekanten.
Derfor bruger medierne clickbait:
Aviser som B.T. skriver artikler, der er mere følelsesprægede end dem, du kan læse i fx Børsen. Derfor bruger de clickbait mere.
Men selv aviser som Politiken og Berlingeren er begyndt at bruge clickbait meget mere end før i tiden.
For i dag læser mange kun aviser ét sted: nemlig på Facebook. Og kun når der dukker en klikværdig overskrift op i feedet.
Men på Facebook er artiklen jo i konkurrence med en masse andet indhold, som kan fortæres, uden at man skal klikke væk fra Facebook.
Samtidig viser Facebook artiklen til mange flere mennesker, når mange reagerer på den med klik, kommentarer, delinger og likes.
Algoritmen tvinger altså journalisterne til at skrive clickbait-overskrifter, så avisen får trafik fra Facebook – uden annonceudgifter.
Lagde du mærke til mine underoverskrifter?
Måske har du lagt mærke til underoverskriften i denne artikel: “Derfor bruger medierne clickbait”.
Den underoverskrift spiller på nysgerrighed.
Det er ikke clickbait. Men det fungerer præcis som clickbait-overskrifterne.
Jeg kunne godt have skrevet en overskrift, der afslørede, hvorfor aviser bruger clickbait. Men så havde du måske bare skimmet … i stedet for at læse.
Så hvis du stadig læser med, virker teknikken på dig!
Skal du bruge clickbait i dine online-tekster?
Svaret er et rungende Tjaah …
Hvis du har en lille virksomhedsblog, vil jeg anbefale dig at bruge søgemaskineoptimering som din primære trafik-driver til bloggen.
Du kan sommetider kombinere seo med clickbait, når det er muligt.
Men husk, at læserne har travlt. Derfor er det tit en fordel, at overskriften fortæller, præcis hvad de får ud af at læse artiklen. Det rimer skidt på clickbait.
Men til gengæld kan du sagtens bruge nysgerrighed som motor i dine underoverskrifter.
Dine underoverskrifter kan nemlig stille spørgsmål – i stedet for at give svar.
For at få svar må man læse videre! Det giver en lavere bouncerate – og det kan gavne dine Googleplaceringer.
Overskrift: Eksempler på overskrifter med clickbait
På B.T. er de konger af clickbait. Det er oplagt, særligt hvis nyheden ikke er sensationel.
Her er nogle eksempler på overskrifter, der spiller på nysgerrighed:
- Lige nu: Politiet: Hjælp os – B.T.
- Ringet op af dronningen: “Hun er sjov” – B.T.
Hvis der faktisk er en sensation at skrive om, er clickbait ikke nødvendig:
- Voldtaget på Burger King – B.T.
Skal jeg skrive for dig?
Få et abonnement på virksomhedsblogindlæg.