• Home
  • Blog
  • Hjemmeside-design: Sådan gør du

Hjemmeside-design: Sådan gør du


Allerførst: Skal du bygge din egen WordPress-hjemmeside?

Det er værd at overveje – men tænk dig godt om. Den tid, du bruger på WordPress-webdesign, kunne du også bruge på at tage dig af dine kunder – eller skaffe flere kontakter.

Det er fristende at være sin egen webdesigner. Hjemmesidebygning ser superlet ud på videoer på Youtube!

Men der er mange beslutninger undervejs om farver, fonte, former og billeder.

Og så har jeg ikke engang nævnt seo-teksterne! 

Beslutninger, beslutninger, beslutninger …

Det hele skal hænge sammen – og matche de kunder, du vil tiltrække!

Det kan være svært, hvis du ikke er vant til at arbejde med WordPress webdesign.

Men designet er jo faktisk dit mindste problem. For hvad med teknikken? Alt skal fungere.

Hvis du sætter et flueben forkert, kan du få problemer! Du kan fx risikere, at hjemmesiden aldrig bliver fundet af søgemaskiner, fordi den er indstillet til no-indeksering. Og det er jo skidt!

Hvis du alligevel vil stå for hjemmesideopbygning selv, får du her et overblik over processen trin for trin.

.Så kan du selv vurdere, om du vil gøre det selv – eller om jeg måske skal gøre det for dig.


1. Hvad er WordPress?

WordPress er et CMS – altså et “Content Management System” – som bruges til at opbygge og administrere hjemmesider.

WordPress forkortes også til WP. Det er et uhyre populært CMS, som bruges af både private, virksomheder og organisationer.

2. Hvorfor vælge WordPress?  

Der er selvfølgelig andre CMS-systemer – men jeg anbefaler WP til de fleste!


  • Med WP kan du tilpasse din hjemmeside til næsten alle behov. 

    Du kan bygge en visitkorthjemmeside – eller måskel en webshop med betalingsløsning, bookingsystem, nyhedsbrev og meget mere. Alt sammen uden at du skal kode. Du bygger på en færdig template – eller med AI.

  • Du ejer selv din hjemmeside
    Det er ikke en selvfølge! Hvis du fx vælger Wix, Simplero eller lignende platforme, betaler du et månedligt abonnement. Du kan selvfølgelig altid opsige din hjemmeside. Men friheden har sin pris, for du kan ikke tage dit design med dig!
    Sådan er det heldigvis ikke med WP.
    Hvis du en dag vil flytte din hjemmeside, har du i WordPress fuld adgang til alt indhold og data.
    Derfor behøver du ikke starte forfra, hvis du skifter udbyder eller får brug for en mere avanceret løsning senere.

  • Du har adgang til tusindvis af designskabeloner og plugins. Nogle skal du betale for – andre er gratis.
    Det betyder, at du kan få den hjemmeside, du vil have. Selvom du måske starter med en simpel one page hjemmeside, kan du altid bygge videre på mesterværket! 
  • Det er gratis at bruge WordPress. Du betaler kun for domæne og webhotel
  • WordPress har et stort community bag sig. Det betyder, at hvis du støder på problemer, er der altid hjælp at få.

 

3. Køb domæne og webhotel  

Før du kan installere WordPress, skal du have et domæne (f.eks. mitfirma.dk) og et webhosting.
Webhotellet er det sted på nettet, hvor hjemmesidens data ligger. 

Når du vælger webhotel, så gå efter:

  • Backup: Tjek, om webhotellet automatisk lagrer data, så du kan få din hjemmeside genskabt, hvis den bliver nedlagt af hackere eller virus
  • Er der mulighed for 1-klik-installation af WordPress?
  • Er der dansk support – og hvad siger brugerne om den?
    Selvfølgelig er engelsksproget support ikke et problem, hvis du er sproghaj. Men det kan altså betyde, at supporttiderne er længere – fordi din supporter sover, mens du arbejder! 
  • Tjek, hvad andre siger om webhotellets oppetid og hjemmesidernes loadtid.

 

4. Sådan vælger du virksomheds- og domænenavn, der holder

Dit domænenavn er ikke kun en webadresse – det er også en vigtig del af din synlighed og genkendelighed.

Tænk på følgende:

  • Vælg et navn, der er let at huske og stave
  • Undgå specialtegn, bindestreger og tal
  • Tjek at navnet ikke ligger for tæt op ad andres firmanavne
  • Sørg for, at navnet også er ledigt på sociale medier
  • Hvis du vælger det rigtige virksomhedsnavn og domæne, undgår du juridiske kvaler. 
    Desuden sikrer du din virksomheds genkendelighed. 

5. Installer Astra med starter template 

De tider er forbi, hvor du skulle være kodehaj for at designe en hjemmeside. 
I dag kan du vælge en template, som du tilpasser – eller designe din hjemmeside med AI.
Hvis du er begynder, vil jeg anbefale en template.  Efter min erfaring er der altid lidt mere teknisk bøvl med AI-skabte hjemmesider.

6. Tilpas farver, skrifttyper og knapform 

Design handler ikke kun om, at det skal se godt ud! Det handler også om, at hjemmesiden er nem at bruge.
Det er den, når din hjemmesides design er gennemtænkt – og farvevalget er konsekvent. 
Hvis du fx har links i mange farver, er det superforvirrende for din hjemmesides gæster. For så kommer de i tvivl om, hvad der sker, når de klikker.
 

Brug:

  • Enkle farver, der matcher dit brand
  • Højst to skrifttyper, som er nemme at læse
  • Knapper i farver, der skiller sig ud  

 

7. Tilpas headeren – og skab overblik

Din header (øverste del af siden) er noget af det første, besøgende ser. Den skal hurtigt og tydeligt vise, hvem du er, og hvad du tilbyder.

Tjek at headeren indeholder:

  • En menu, som er nem at finde rundt i
  • Kontaktoplysninger eller en call to action-knap

Hold det enkelt – og test, hvordan det ser ud på mobil

8. Billeder og videoer skaber tillid

I dag kan du finde mange gratis stock photos på nettet. Men sørg altid for, at du som minimum har nogle portrætfotos af dig selv. For hvis du kun har stock photos, er det ligegyldigt, hvor flot hjemmesiden er. 

Brug billeder, der:

  • Er komprimerede og i det rette format (f.eks. WebP eller JPG)
  • Har god kvalitet uden at være tunge
  • Repræsenterer dig og din virksomhed ærligt og genkendeligt

Det er også en rigtig god ide at have nogle korte videoer, hvor du præsenterer din virksomhed. 
Du kan optage videoer ved hjælp af en app på din computer eller telefon.
Derefter kan du redigere videoen ved hjælp af programmet. 
Du kan fx klippe stykker ud og sætte musik og undertekster på. 
I dag er det nemt at klippe stykker ud af videoen – og tilføje musik og subtitles.
Prøv fx VEED, som også giver dig mulighed for at bruge en god AI text to video-funktion, så du kan generere dine egne videoer ud fra din egen prompt eller beskrivelse.

 

9. Justér grundindstillingerne – så siden fungerer korrekt teknisk

Før du går i gang med indholdet, skal du tjekke hjemmesidens indstillinger. Det forebygger fejl og problemer senere.

Gennemgå:

  • Tidszone og sprog
  • Permalinks (vælg “navn på indlæg” for gode URL’er)
  • Slå kommentarer fra, hvis du ikke har brug for dem
  • Tjek, at hjemmesiden faktisk kan indekseres af søgemaskiner

10. Sørg for, at siden kan findes af Google

WordPress kan være sat til at skjule din side for søgemaskiner – f.eks. under udvikling. Husk at slå den funktion fra, når du er klar til at blive fundet.

Installer et SEO-plugin (f.eks. Rank Math eller Yoast SEO) og tilføj:

  • Sidetitler
  • Metabeskrivelser
  • Struktur til dine overskrifter (H1, H2 osv.)

Det øger dine chancer for at blive fundet – uden at du skal bruge penge på annoncer.

11. Byg en kontaktformular – der virker

En kontaktformular skal være enkel og stabil.
Husk at tjekke den, før hjemmesiden går live. 

Tjek:

  • At beskeder går til den rigtige mailadresse
  • At der vises en bekræftelse, når brugeren har sendt beskeden
  • At formularen virker både på mobil og computer

Hvis formularen ikke virker, mister du potentielle kunder – så test den grundigt.


12. Test, før hjemmesiden går live

Før du offentliggør hjemmesiden, bør du teste alt. Mange begår den fejl at lancere for hurtigt – og opdager først senere, at noget ikke virker.

Tjek:

  • Alle links og knapper
  • Kontaktformular og sociale medie-links
  • Nyhedsbrevstilmelding (hvis du har det)
  • Mobilvisning

Fejl koster tillid – og i værste fald kunder.


13. Gå live – med lav risiko for problemer

Når alt er testet og fungerer, er det tid til at gøre hjemmesiden synlig.
Fjern eventuelle “coming soon”-plugins – og gå live!

 14. Del din hjemmeside – når alt fungerer som det skal

Nu kan du dele din hjemmeside med verden. Det er en  god ide! For når du sender trafik ind på hjemmesiden, får du større chance for, at den bliver opdaget hurtigt af søgemaskinerne.

Del linket:

  • På dine sociale medier
  • I din e-mail-signatur
  • I et nyhedsbrev til dit netværk

Jo flere steder du nævner siden, jo hurtigere begynder den at arbejde for dig – og tiltrække de rigtige kunder.

 

 

Related Posts

Wix eller WordPress – hvad skal du vælge?

Wix eller WordPress – hvad skal du vælge?

Er du helt sikker på, du har styr på WordPress backup?

Er du helt sikker på, du har styr på WordPress backup?

“Kan du lige korte teksterne af,” sagde han

“Kan du lige korte teksterne af,” sagde han

Gratis hjemmeside? Næ tak

Gratis hjemmeside? Næ tak

Brug for hjælp? Første rådgivning: 0 kr.