Alt for mange iværksættere tror, at kunderne kommer, så snart den flotte hjemmeside eller webshop er online. Men sådan går det sjældent – der skal mere til! Kigger du langt i indbakken efter kunder? Så kan du sikkert markedsføre din virksomhed langt bedre online!
Kvinden bag Tekstfokus er mig – rådgiver, tekstforfatter og korrekturlæser Louise Lamberth. Jeg er klar til at hjælpe dig med online markedsføring, hvis du ønsker mere trafik på din hjemmeside eller webshop – fordi du ved, at trafik er en betingelse for salg.
Du kan skabe større synlighed med tekster, der er skrevet til Google, ved at skabe links til din hjemmeside og ikke mindst ved at blogge og sende nyhedsbreve ud. Online markedsføring er ikke en mirakelkur, der virker i morgen. Til gengæld er online markedsføring virkelig effektiv, når du har lidt tålmodighed. Jeg er klar til at hjælpe dig i gang!
Jeg kan hjælpe dig, hvis …
– Du gerne vil blogge – men har svært ved at finde ud af, hvad du skal blogge om – og hvordan
– Du har svært ved at få blog, nyhedsbrev og sociale medier til at hænge sammen, når du nu ikke kan bruge hele ugen på det
– Du ikke ved, hvordan du skal gribe linkbuilding an
– Du har svært ved at få idéer til, hvor trafikken til din blog skal komme fra.
Hvordan det?
Det skal selvfølgelig ikke være nogen hemmelighed, at jeg fokuserer på tekst i min markedsføring. Det er nok ikke mig, du skal spørge til råds om videoer og podcasts – men spørg bare alligevel, for jeg kan sikkert henvise dig til nogen, der kender nogen!
Til gengæld ved jeg mere end de fleste om tekster, som dine læsere elsker – og som Google vil belønne dig for med større synlighed.
Er det svært at markedsføre sig online?
Jo – og nej. Måske i begyndelsen. Men når du lærer nogle grundregler og finder din helt egen stil, er det ikke mere svært. Tværtimod – det er sjovt, og det virker.
Er online markedsføring en god idé for alle?
Det korte svar er: Nej – men for langt de fleste! Det lidt længere svar er: Online markedsføring er en god idé i de fleste brancher – og sandsynligvis også din, men det kan vi jo snakke om. Siden 2009 har jeg skrevet webtekster til et utal af virksomheder. Sidste år tog jeg mig sammen til at optimere min egen hjemmeside og begynde at blogge.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at bloggen har skabt små mirakler for min hjemmeside – og selvfølgelig for antallet af kundehenvendelser. Du kan sikkert også få glæde af større online synlighed – for når kunderne ikke kan se dig, sælger du jo ikke ret meget.
Har du brug for hjælp til markedsføring? Du er velkommen til at kontakte mig – send en besked til tekstfokus@tekstfokus.dk eller ring 21 96 14 02, og lad os aftale en rådgivningstime.