Når du vælger at samarbejde med mig, vil jeg gerne gøre dig glad og tilfreds.
Derfor forsøger jeg at sikre dig tilfredshed så godt som muligt i alle led - fra du bestiller opgaven, til du modtager teksten.
Når du handler her, accepterer du handelsbetingelserne her på siden. Handelsbetingelserne træder i kraft 20. januar 2023.
Du kan bestille en gratis rådgivningssamtale
Du kan bestille en gratis rådgivningssession her på hjemmesiden, så du får mulighed for at finde ud af, om jeg skal hjælpe dig.
Rådgivningen er til dig, der overvejer at blive kunde, og derfor kan du kun bestille gratis rådgivning en gang. Du tilmelder dig samtidig mit nyhedsbrev om tekst, der skaber synlighed og salg.
Du kan trygt tilmelde dig nyhedsbrevet - du kan altid afmelde dig med ét klik.
Jeg passer godt på dine kontaktinformationer - og bare rolig, jeg ringer aldrig til dig, medmindre du udtrykkeligt har bedt om det.
Klippekort
Jeg har valgt at sælge mine ydelser på klippekort.
Det betyder, at du betaler forud. Jo flere timer, du bestiller, jo billigere bliver det.
Småopgaver (under 3000 kr.) kan løses på faktura, hvis du foretrækker det.
Virksomheder med god kreditvurdering i Dinero kan betale efter levering, hvis det ønskes.
Klippekort sikrer, at jeg kan bruge min arbejdstid på at løse opgaver for kunderne i stedet for bogholderi.
Hvis du ikke føler dig helt tryg ved at bestille klippekort, så book en rådgivning først.
Du er naturligvis også velkommen til at bestille et lille klippekort på tre timer for at se, hvordan samarbejdet forløber.
Hvornår er bestilling bindende?
Når vi har truffet aftale over mail eller telefon, er din bestilling bindende.
Men hvis du har ændringsønsker, må du selvfølgelig meget gerne kontakte mig hurtigst muligt.
Er du nervøs for at booke professionel tekstforfatning, korrektur eller oversættelse?
Det behøver du ikke være.
Jeg har løst over 1300 opgaver for kunder i mange brancher. Langt de fleste var tilfredse - eller meget tilfredse.
Selvfølgelig vil jeg også gerne have, du bliver glad. Derfor tilbyder jeg flere løsninger, så du får den, der passer dig:
- Rådgivning i valg og brug af Emotionel Kundetype i markedsføring
- Professionel tekstforfatning fra bunden
- Redigering og korrektur af din egen tekst
- Samskrivning - hvor vi mødes online og skriver din tekst sammen
- Oversættelse til dansk - og eventuelt forbedring - af din tyske eller engelske tekst.
Spørg mig, hvis du er i tvivl om, hvilken løsning der matcher dit behov.
Du må gerne følge mit arbejde
Nogle mennesker holder øje med håndværkeren, mens han arbejder!
Det er meget forståeligt, at du er interesseret i at følge skriveprocessen, når du har bestilt flere tekster.
Jeg lægger teksterne i en mappe på Gdrev, efterhånden som de er klar til gennemsyn.
Ved bestilling kan du bare fortælle mig, at du gerne vil se den første færdige tekst, før jeg fortsætter mit arbejde - så sender jeg dig et link til Gdrev.
Hvis du har spørgsmål, ønsker eller kommentarer, er du meget velkommen til at kontakte mig: tekstfokus@tekstfokus.dk eller 21 96 14 02.
Jeg har i mange år været tekstforfatter i Skælskør, der ligger i Slagelse Kommune - men leverer selvfølgelig tekster til kunder i hele Danmark.
Kan jeg få penge tilbage, hvis jeg ikke bruger hele klippekortet?
Nej - men klippekortet har en løbetid på 2 år og kan bruges til både rådgivning, tekstforfatning og teknisk hjælp, så du kan sagtens få det brugt.
Kan jeg få penge tilbage, hvis jeg ikke kan lide teksten?
Nej, men jeg gør mit allerbedste for, at du bliver tilfreds.
Heldigvis har jeg også en høj kundetilfredshed - og mange års erfaring.
Hvis du er i tvivl, vælger vi sammen en kundetype til dig, før jeg skriver.
Det sikrer det bedst mulige grundlag for, at du bliver tilfreds.
Du er selvfølgelig også velkommen til at bestille et lille klippekort for at se, hvordan det går med første opgave.
Tekstfokus
Slagelsevej 6, 4230 Skælskør
CVR-nummer: 34842345
tekstfokus@tekstfokus.dk
21 96 14 02