To gule cases

Case 1: Salgstekst og profiltekst til kunstterapeut Mariann Verébely

Casen omfatter en profiltekst, en salgstekst og en klienthistorie - som der selvfølgelig skal være mange af.

Dette er tekster, jeg har skrevet til en kunstterapeut og derefter tilpasset en smule til opgaven her. Jeg har placeret detaljer om terapeutens uddannelse og erfaring i boksen sammen med et følelsesladet citat. Alternativet er at skrive formalia i starten af teksten. Det ville jeg nok gøre i en grøn tekst. Men her vil jeg gerne have vigtige formalia med og samtidig sikre, at kolde fakta ikke overskygger det følelsesladede budskab.
Det er Marianne selv på foto.
Nederst har jeg indsat en fiktiv klienthistorie, som jeg har skrevet kun til opgavebrug - hun har jo ingen endnu - men her skal den også bare illustrere, at forandringen skal være stor.

"Slip depressionen med kunstterapi - og luk døren op til ny hverdag fyldt med lys og glæde"

Mariann Verébely

Certificeret kunstterapeut fra Rüdiger Möwens og Anna C. Meyer i Herlev. Gymnasielærer med 12 års erfaring.


Case 1 - tekst 1
Salgstekst om individuel kunstterapi


Luk op for de kreative kræfter, der healer fortiden
Kæmper du med depression?
Måske har du prøvet at ændre situationen selv - eller gennem terapi?
Og måske gik du i stå, fordi du følte, at det ikke ændrede dit liv alligevel?

Du kan forvandle dit liv gennem kunst
Som kunstterapeut VED jeg, at du kan forvandle dit liv.
For når du maler og tegner, åbner du for de healende kræfter.
Derfor kan du selv forvandle dit liv. Også hvis de tunge følelser fylder alt lige nu.
Ja, selv hvis det måske er mislykkedes for dig mange gange.

Sådan foregår kunstterapi:

  • Du kontakter mig og booker en tid til et gratis onlinemøde.
    Jeg møder dig ansigt til ansigt og viser dig omsorg og forståelse, der hvor du er lige nu.  Sammen skaber vi et fortroligt rum, hvor du kan tale frit og ærligt. Du får oprigtige svar på alle dine spørgsmål om kunstterapi, så du kan finde ud af, om jeg skal hjælpe dig videre.
  • Hvis du efter vores snak beslutter, at jeg skal hjælpe dig, kontakter du mig, og vi aftaler første session.
  • Vi mødes i mit atelier, hvor pensler og paletter med skønne farver står klar til dig. Jeg viser dig nogle nemme øvelser, der lukker op for din kreativitet.
  • Sammen lægger vi en plan for et forløb, der hjælper dig ud af mørket - og ind i livet og lyset igen. 

Sæt dig selv fri nu
Du vil opleve, at kunstterapien hjælper dig med at heale dine sår og opfylde dine livsdrømme.
Kontakt mig allerede i dag - jeg vil så gerne hjælpe dig!

Case 1 - tekst 2
Profiltekst for kunstterapeut Mariann Verebély


Mirakler kan ske - også for dig
Mit navn er Mariann Verebély.
Jeg hjælper dig til at skabe forvandling i dit liv, når du sidder fast i svære følelser.
Du føler det måske ikke sådan lige nu - men du rummer selv healende kræfter.
Kræfter, som kan hjælpe dig ud af mørket - og ind i et nyt liv med lys og glæde.
Døren til forandringen åbner sig, når du slipper kontrollen og lader farver og følelser strømme i kunstterapien.

Jeg har set kunstens transformerende kraft i mine klienters liv mange gange. 
Men jeg har også oplevet miraklet i mit eget liv.
Derfor ved jeg, at kunstterapi også kan forvandle dit liv.


Sådan forvandlede kunsten mit eget liv
I flere år drømte jeg om at blive gravid for tredje gang.
Det skete bare ikke. Jeg søgte behandling, men lægerne sagde, at der skulle et mirakel til, hvis det skulle lykkes.

Det var tungt at erkende, at universet ikke ville opfylde min drøm.
Men i stedet besluttede jeg at opfylde en anden livsdrøm. Jeg ville være kunstterapeut.

Uddannelsen forandrede mit liv for altid. Mens jeg studerede, havde jeg klienter i superviseret terapiforløb.
Jeg så, hvordan arbejdet med farver og former forandrede mine klienters liv.

Samtidig var jeg selv igennem et terapiforløb som led i undervisningen.
Jeg mærkede samme forvandling ske i mig selv, som jeg så hos mine klienter:
I forløbet blev jeg friere, gladere og mere harmonisk.

Og så skete miraklet: Da jeg i 2020 var uddannet kunstterapeut, var der to streger på graviditetstesten!

Det er ikke noget tilfælde, når mirakler sker
Det skete, fordi jeg var i balance med mig selv og universet.
Jeg kan selvfølgelig ikke love dig mirakler. Men jeg kan love, at kunstterapi frisætter din egen healende skaberkraft, så du får det bedre i krop og sind.

Er du klar til at åbne døren? Ring og få en gratis rådgivning
Kontakt mig allerede i dag og få hjælp til at heale dit liv gennem kunstterapi.


Case 2: Salgstekst og profiltekst til fiktiv gul terapeut i Århus

Opgaven omfatter en salgstekst, en profiltekst og en klienthistorie - som der selvfølgelig skal være mange af.
Særligt om salgsteksten:
Dette er en seotekst optimeret til “psykoterapi i Århus" - hvilket i sig selv er mere grønt end gult. 
Det skal altså tilpasses gul type.

Hvis dette var en grøn terapeut, ville jeg bruge søgeordsudtrykket i første linje: “Få hjælp til kærligheden - book psykoterapi i Århus” fx. Desuden ville jeg bruge nogle linjer på uddannelse og erfaring først i teksten.

Tilpasning til gul type: 
Nu skal det være gult - men alligevel en seotekst. Det betyder, at søgeordsudtrykket psykoterapi i Århus SKAL bruges i starten af teksten og på andre centrale steder - men uden at dominere.
Derfor foreslår jeg, at den øverste linje, som indeholder søgeordsudtrykket, er skrevet i H1, men med mindre font.
Ligesom i case 1 skal der være en boks med portræt, følelsesladet citat og formalia som uddannelse og erfaring, så formalia er med uden at dominere.
I det her tilfælde skal portrættet også optimeres til "psykoterapeut i Århus."
Desuden kan søgeordsudtrykket indgå i find klinikken-boksen på en naturlig måde.

"Venter du stadig på kærligheden - og har du svært ved at sige nej? Gennem kognitiv terapi lærer du at tiltrække lyset og varmen, så du får de dybe og nære relationer, du higer efter."

Psykoterapeut Anne Jensen


Certificeret psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut i Århus. 10 års erfaring med parterapi og individuel kognitiv terapi.

Case 2, tekst 1: Salgstekst for Anne Jensen




Få hjælp hos Anne Jensen – book omsorgsfuld psykoterapi i Århus (H1 - mindre font)
 

Er du træt af at være ensom?
Lad mig hjælpe dig med at tiltrække sand kærlighed


Er det svært for dig at finde en partner, der oprigtigt elsker dig for den, du er?
Måske føler du dig udmattet og træt, fordi du tiltrækker de forkerte kærlighedspartnere.

Det kan også være, du igen og igen åbner din dør - og dit hjerte - for et menneske, der giver for lidt.


Så er det ikke mærkeligt, hvis du føler dig tom og ensom. 
Måske føler du endda en længsel efter en kærlighed, du har opgivet at finde. 


Men dit liv behøver ikke være sådan. 

Selvfølgelig kan du også møde mennesker, der oprigtigt værdsætter dig og vil dit bedste. 

Du kan nemlig lære at invitere kærligheden ind i dit liv gennem omsorgsfuld og støttende kognitiv terapi.

Jeg kan selvfølgelig ikke love dig "prinsen på den hvide hest."

Men jeg tør godt love dig, at du kan lære at tiltrække og udvikle sunde, kærlige relationer til mennesker, der nærer dig og gør dig hel.


Derfor får du ikke den kærlighed, du har brug for
Som lille barn har du måske lært af dine forældre, at dine følelser ikke er vigtige.
Det kan ske, selvom dine forældre sikkert har gjort alt, så godt de kan.
Måske har du lært at underkaste dig andres behov for at få deres kærlighed. Det betyder, at du altid prøver at give mere, end du kan.
Det tiltrækker mennesker, der ikke værdsætter din kærlighed og al den energi, du bruger på dem.


Sådan kan kognitiv terapi forvandle dit liv

I den kognitive terapi opnår du en dyb erkendelse af, hvorfor du havner i de samme smertefulde situationer igen og igen. Erkendelsen gør det nemmere for dig at styre de situationer, hvor du føler dig drænet af andre mennesker.
Gennem terapien opnår du en dyb erkendelse af, at du er værd at elske. Præcis som du er.
Du vil opleve, at når du passer på dig selv, vokser din kærlighed til andre.
For når du ikke mere tager ansvar for alt, holder andre op med at bede om mere, end du kan give.
Det giver dig plads til at leve et liv med plads til kærlighed, varme og omsorg.


Er du klar til at lukke døren op for kærligheden?

- Book en gratis onlinerådgivning
Jeg inviterer dig til at booke en tid i min kalender til et gratis og uforpligtende onlinemøde.
Vi snakker om dit liv, og hvor du står i dit kærlighedsliv.

Du får et rum, hvor du kan tale frit
Først efter vores onlinemøde beslutter du, om jeg skal hjælpe dig med at tiltrække kærligheden.
Hvis du vælger at booke en tid til psykoterapi i Århus hos mig, vil du opleve, at jeg møder dig, hvor du er lige nu. 


Terapien forvandler dit liv nu
Igennem terapien opnår du hurtigt et dybere og mere ægte forhold til andre mennesker.
Det bliver nemmere for dig at sætte sunde grænser - og du bliver bedre til at tiltrække netop de mennesker, der nærer dig.


Ræk ud – og lad mig give dig en hånd
Klik her og book en tid i min kalender til en gratis og uforpligtende snak, hvor du kan tale frit. 

Få omsorgsfuld psykoterapi i Århus centrum


Klinikken ligger centralt i Århus, hvor jeg tager imod dig lyse venlige lokaler.
Det er nemt at finde klinikken. Der er p-plads udenfor, og bus 117 går lige til døren fra stationen.
Kig efter det gule skilt, hvor der står: Anne Jensen, Psykoterapi i Århus.

 

Case 2, tekst 2: Profilside for Anne Jensen


Er du fanget i destruktive kærlighedsforhold, der dræner dig?
Synes du, det er svært at tiltrække sand kærlighed - og sætte grænser for mennesker, som ikke vil dig noget godt?
Så kan jeg hjælpe dig med at åbne døren til et nyt liv.


Jeg brød mine egne destruktive mønstre

For mange år siden var jeg selv fanget i destruktive mønstre.
Jeg indledte nye parforhold hele tiden. Hver gang håbede jeg, at jeg havde fundet min anden halvdel. Men håbet blev altid knust, når vi gik fra hinanden efter kort tid.

Derfor begyndte jeg i kognitiv terapi - og det ændrede mit liv for altid.
Jeg indså, hvorfor jeg altid tiltrak mennesker, der ikke nærede mig. I dag lever jeg i et stærkt forhold, hvor vi elsker og støtter hinanden og vores tre dejlige børn.

Jeg vil gerne hjælpe andre mennesker til at opleve kærligheden.
Derfor tog jeg i 2000 den fireårige uddannelse til psykoterapeut på Psykoterapeutisk Institut Århus.
Siden dengang har jeg hjulpet mennesker som dig med at styrke selvværdet og skabe dybe og ægte forhold til deres nærmeste.


Det er ikke et tilfælde, hvis du stadig venter på kærligheden

Det er ikke et tilfælde, at nogle mennesker møder kærlighed overalt - mens andre søger forgæves hele tiden.
Det er ikke din fejl, hvis du ikke lykkes med kærligheden.
For det skyldes sandsynligvis, at du som lille barn ikke blev mødt som det menneske, du er.
Men hvis du er klar til at heale sårene fra dengang, vil jeg hjælpe dig.

Desværre kan jeg selvfølgelig ikke love dig, at du møder den eneste ene.
Men jeg kan love dig, at når du åbner dit sind for terapiens healende kraft, får du et dybere og mere ægte forhold til alle mennesker, der er vigtige for dig.
Du kan også opnå den balance og indsigt, der tiltrækker respekt, forståelse og kærlighed.
Kontakt mig og få en snak om dit liv, som det er lige nu - og hvordan du åbner døren til en lysere fremtid.

AVATAR TO

Anna-Maria Tofte


"Kære Anne! Tak, fordi jeg fik opfyldt min drøm om familie

Jeg troede faktisk ikke, at det kunne lade sig gøre! Jeg er vokset op i et hjem med sygdom og følelsesmæssige svigt. Hele livet har jeg drømt om at få en nær og tryg familie. Men mine kærlighedsforhold brød altid hurtigt sammen. 

Du hjalp mig med at indse, at det ikke kun var mine kæresters skyld, og at jeg selv kunne forandre min adfærd. 

I 2020 skete det endelig. Jeg fandt en kæreste, der holdt mere end tre måneder. Året efter blev vores datter født. Midt i travlheden med job, børn, bleskift og rengøring sender jeg tit Anne en tanke, fordi jeg endelig fik opfyldt min familiedrøm."

GUL TEKST TO 1
flower 100263 640